The Hans Christian Andersen Center

Dato: 15. august 1829
Fra: H.C. Andersen   Til: Kirstine Marie Iversen
Sprog: dansk.

Nrager den 15 August 1829

Kjre gode Mad: Iversen

Inderlig Tak for al deres Artighed og Opmrksomhed mod mig; det var mig en sand Nydelse at vre 3 Uger i min kjre gamle Fdebye, vel skrev jeg ikke et Digt, paa det ubetydelige lille: graat Veir, nr, men det kommer nok, Bien stter jo heller ikke straks Honning, dog vil jeg ikke sige her med, at jeg er en Honning-Bie. Det var et fatalt Reiseveir til Slagelse; vi fik en strk Torden paa Bltet, Lynilden slog ned paa flere Stder i Sen; siden kjrte vi fra Corsr, i et ravnesort Mrk, vi maatte lade Hestene gaae i Fodgang for ikke at vlte i Grfterne, og imidlertid skylregnede det, saa der ikke var en tr Traad paa mig da jeg kom til Slagelse; her fik jeg paa Postgaarden, frst efter en Times Forlb en Seng, men da den var varm endnu af en Dame der havde hvilet, maatte jeg nies med at tage trre Klder paa, og lgge mig oven paa Sengen hvor jeg kun sov nogle Timer. Hvad synes Dem om den Tour? Paa Nrager er jeg endnu, det er allerede paa tredie Uge; jeg har ikke kunde slippe derfra og morer mig ogsaa ganske fortrffelig, men imorgen (det er Sndag) reiser jeg ind. Jeg skriver Dem derfor til idag her fra Nrager, da der ellers vilde gaae en alfor lang Tid hen, fr De fik Brev fra mig, og De med Rette da kunde undre Dem over min Mangel paa Opmrksomhed. Skrev jeg ingen Vers i Odense saa har jeg derimod skrevet her; jeg gjemmer alt en fem Stykker, hvoraf jeg sender Dem en Afskrift af de tre, det fjerde, et Digt til Cronprinssessen har De vistnok allerede lst i Kjbenhavnsposten; jeg var i en slem Forlegenhed med at faae Begyndelsen, som De vistnok alt har mrket; men dog skal det som Heelt, siger man, tage sig godt ud. - Egnen omkring Nrager er meget smuk, fra en Bakke tt ved Gaarden seer man en 30 Kirker, hvorimellem er Ringsted og Slagelse. Her er behagelige Mennesker og smukke Vrelser, men jeg maa ingen Mlk faae da der i denne Uge graserer strk Sygdom i Egnen, fire af vore Folk ligge Alt; paa Selkowsdal, tt ved, dde Herremanden igaar, og Konen og Tjeneren ligge syge. - Nsten i hverandet Bondehuus ere de syge og her laves hele Spande Mixtur paa Nrager; alle de Fremmede reise nu ogsaa bort, og jeg er een af de frste; skjnt her ikke er serligt at befrygte, da det kun er mellem Bnderne at Sygdommen, en Art Thyphus Feber, existerer. - De maa da endelig hilse dem alle sammen lige fra Dem selv til lille bitte Christian. Det gjorte mig sandeligt ondt at sige: "Farvel"; jeg er lidt bldhjertet, og naar man alt fler sig hjemme paa et Sted er der noget smerteligt i at reise bort til en ganske anden Omgivning, hvor der venter en Deel Puf og Std i den store Menneskemasse. - Jeg glemmer ikke saa snart de behagelige Dage jeg nd hos Dem, det vil vare en Stund til jeg igjen fler mig saa frie og lykkelig. - Dersom De kan benytte et af de tre smaa Digte her, i Deres Blad, er det mig en Fornielse; men jeg tnker ogsaa paa, at De dog engang skulde tage det dende Barn, der ere mange i Odense som ikke kjender det, og det er dog vist nok mit frste alvorlige Digt. - Bed endelig Fru Seborg at skrive mig til. Dem tr jeg ikke bede derom, men hun maa endelig engang imellem tnke paa mig. Digtet til Poppeltrerne (jeg mener Apelinerne) har jeg alt frdigt som Skidse, men ikke ganske frdig fra Formens Side; da jeg isr maa se at concentrere Tankerne for ikke at give Blikkenslager og Maler for meget at bestille. - Vi havde forleden her: "Schattenspiel an der Wand", som tog sig ganske fortrffeligt ud; jeg var Columbine, med lange Lokker af Hr og ngne Arme, som tog sig ganske curist ud; men nu begynder alt Papiret at sige Basta, og jeg gad dog saa gerne sladre lidt lnger; glem ikke at Hilse Hr: Hanck, hans Kone, Jette, Jane, Lovise, Caroline, Fru Seborg, Christian osv og af udenfor Huset, isr Jomfru Salomon, hvis Krands alt er paa Reisen med mit Tj til Kjbenhavn, Frken Leth - dem begge to, mener jeg, og alle andre Bekjendte; men isr beder, anmoder, anraaber og anbefaler jeg Dem at hilse Frken Schleppegreel; - det er ellers nogle curise Hundedage, de ere bestemt ikke rigtige i Hovedet, det er ganske September Veir; jeg fryser og drikker Most og Mjd af bar Fortvivlelse. Nu lev vel. Vil De ikke nok besrge dette Brev til min Moder; det kan leveres ind til Jomfr: Lohmann paa Slottet. Naar Deres Datter glder mig med et Brev, venter jeg en Critik over de medsendte Digte. -

Deres inderlig taknemlige Andersen.

Med nste Brev Apelinerdigtet! (paa min Digterre!!!!!!!!!!!!!!!!!

Tekst fra: H.C. Andersens Hus