Dato: 18. juli 1829
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

4. Til E. Collin.

Odense den 18 Juli 1829.

Kjære, gode Collin

Hjertelig Tak for den lille Vesit De beærede mig med Aftenen før jeg reiste; De kan troe, at jeg ogsaa ret levende holder mig til Dem, da De vist nok er een af de der mene mig det ærligst. Søe-Touren var meget uheldig, dog nu den er overstaaet morer den mig dog. Vi fik en lille Storm og maatte arbeide gjennem sorte, skumhvide Bølger; Alle vare syge; Fru Bülov mente at vi forliiste, og jeg – ja De veed jo nok jeg intet Modsorgan har – jeg laae indsvøbt i en Sæk midt paa Dækket og stirrede med det blege Ansigt paa de graae Skyer, der ganske artigt udøste sig over os. – Tilsist fortalte Capitainen at vi maatte blive paa Søen om Natten; en trøstelig Udsigt. Først næste Morgen kom vi til Koster, hvor Alt var i Bevægelse for at modtage Kongen. Bønderne havde Krandse om Hattene og Officeer­-Schjærf om Livet; sande Carikaturer. – Hos Præsten Holst fik de mig til Sengs og efter nogle Timers Hvile, indtraf jeg paa Lisenlund, hvor jeg hele Eftermiddagen og Aftenen besaae Klintene, men jeg var endnu for legem­lig udmattet til at Aanden ret kunde nyde det store Hele; tænk bare! jeg glemte ofte den smukke Udsigt for at spise Jordbær, hvormed hele Klinten var besaaet. – Næste Morgen besaae jeg igjen lille Klint og vandrede saae tilbage. I Stege vare Husene behængte med Blomster og alle Byens Damer stode hvidklædte paa Broen i stærk Blæst. – Jeg saae Kongen lande; og efter 3 Timers kjedelige Ophold i Færgegaarden fik jeg da en Færgebaad, og flagrede saae til Pedersgaard, hvor de havde ventet mig længe og vare nu, 3 Timer forud, reiste til Sorøe. Kun Commandeuren og Luise vare hjemme. – I Nærheden af Vordingborg havde jeg et lille Eventyr. Det regnede stærkt; halv gjennemblødt kom jeg til Huledals-Mølle, i en deilig, romantisk Egn; Hovedbygningen antog jeg for en Kroe, og gik der ind; Manden og Konen spiiste og drak Punsch; jeg forlangte noget med, men bad dem give mig noget salt og ikke Ost som de selv spiiste; de opvartede mig paa det bedste, og først da jeg vilde betale fik jeg at vide det var et pri­vat Huus. Manden vilde endnu drive sin Artighed videre og tillod mig ikke at tage bort, før der kom en Leilighed som kunde bringe mig til Vording­borg; her besøgtejeg Rector Suur og en Lærer Pedersen der den næste Dag viiste mig alle Mærkværdigheder og skaffede mig til sidst en god Leilighed lige til Slagelse. – (I Nestved er den første Gjæstgiver Viinhandler og boer paa Hjørnet af Cattechismusstrædet og Helligaandsgaden) her havde jeg en Vesit af Lieutenant Saint-d'Aubin; jeg spadserede ved Suusaae og saae Herlufsholm mm. Før jeg om Løverdag-middag kom til Slagelse fik jeg en Torden og Skylregn saa at Klæderne draperede sig paa mig, saa ret alle mine skjønne Former kunde sees da jeg kjørte ind i Byen. Antvortskov Kloster er næsten ganske forsvundet; Haven er ødelagt. – Søndag-Aften kom jeg fint til Odense og opslog nu som De veed min Bopæl i det deilige Tolderlund. – Man viser mig megen Opmærksomhed rundt om i Byen; jeg har været indviteret i de fleste, bedste Huse og da jeg forleden talte om at gjøre Oldgrandskeren Vedel-Simonsen, som boer ved Bogense, en Ve­sit kjørte man mig ud og hjem igjen; Simonsen tog særdeles vel imod mig jeg var der to Dage, og fik her de herligste Bidrag til min Roman, som jeg gav ham Planen af. Intereseret her for, lovede han mig, skriftligt at til­melde mig engang hver Maanet, Alt hvad han kunde finde angik denne Periode, især med Hensyn til Sæder, Skikke og Sagn, saa han vil spare mig en heel Deel Uleilighed. Et heelt nyt Lys gik op for mig; hvad jeg alt har skrevet af Romanen skal caseres; jeg føler levende, at dette Værk vil give mig et Navn, ellers faaer jeg det aldrig; med al Flid og Iver vil jeg beskjæf­tige mig dermed, og faaer jeg det kun saaledes paa Papiret som det lever i mig, saa er jeg tilfreds; men der maa studeres meget, før om 3 Aar seer jeg nok, selv med Anvendelse af min meste Tid, bliver det Hele neppe færdigt. – I Dag var det min Beslutning at forlade Odense; men da jeg neppe i nogle Aar kommer her igjen, derimod kan besøge Bang næste Sommer; bliver jeg her til næste Postdag, især, for at gjøre mig ret bekjendt med Terainet; Frøkenclosterets Manuschripter ere i Dag blevne mig lovede. – Paa Søndag haaber jeg bestemt at være i Sjælland, altsaa den 27 hos Bangs. Ferien hører først op den 16 August og ved den Tid, maaskee noget før, har De mig i Kjøbenhavn. – St. Knuds Markede her var ret broget, jeg traf en stor Deel Bekjendtere fra Kjøbenhavn; Rosenkilde gav en Aften underholdning, aldeles uden Musik. – 1) Supplicanten Monolog Vaude­ville. 2) Hans Søren Carakteer Rolle af Vennernes Fest, i Costume. 3) Den fortvivlede Casserer paa runde Taarn, i Costume. 4) Declamateuren i Knibe, Scene af et utrykt Lystspil, i Costume. 5) Den berømte Kone, efter Schiller. 6) Monolog-Scene og stor - Arie (uden al Musik) af Rollen Bazil i Figaros Giftermaal. 7) Trops Morgensværmerier i Dyrehaven, en Rolle i Stykket Recensenten og Dyret. – Priserne 4U, 3U og 2U. – Be­gyndelsen lidt efter Kl: 8. – Mundtlig skal De høre mere her om. Han var ellers misfornøiet med sig selv. – Men nu lev vel; mueligt seer jeg Dem jo hos Bangs; glem mig ikke. Hils Deres gode Fader, Moder og Sødskende, jeg tænker ofte paa dem. Hils lille Jonna og Alle hos Wiborgs. De kan troe at jeg [har] samlet en Mængde Stof paa min Reise, men af Vers er der ikke skrevet et. Lev vel! Deres inderlig hengivne

Andersen.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin