The Hans Christian Andersen Center

Dato: 25. februar 1844
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Wulff
Sprog: dansk.

Nr. 109. Fra H. C. Andersen.

Kjbenhavn den 25 Februar 1844.

Med en lille Kasse der for nogen Tid siden sendtes fra Deres Broder, er fulgt mine Eventyr, samt et lille Epistel1541) hvori jeg udtalte min Tak for Deres kjre, velsignede Brev til mig! Igaar blev sagt at jeg i Dag kunde skrive et lignende, det vilde da flyve til de varme Lande! uh, hvor vi have det koldt! - Vinduerne ere aldeles tt frosne skjndt Kakkelovnen oser af Varme; udenfor stormer det, saa Folk staae stille ved hvert tredie Skridt og snurrer rundt for at finde Sttte. Hele Sundet er tillagt; to Skildvagter frosne ihjel paa Amager, og igaar kom en Mand paa Hospitalet for Koldbrand i Benene, som han havde faaet ved intet Nattehjem at have! - jo De sidder rigtignok godt, i Solskin og Orangeduft! - Hos vore Italienere1543) er der saa tomt at Entusiasterne maa have tre Kavaier paa og klappe i eet Vk for at holde Varme; paa det kongelige Theater gaaer det Bedre; et lille Stykke Kongen drmmer gjr stor Lykke; der er en evig Gjtten paa hvem Forfatteren er, da det skal vre politisk, man gjtter, tnk engang paa mig, paa Christian Winther, Hertz og Hdt1545) etc. etc. - det er Christian den anden, som i sit Fngsel paa Snderborg drmmer sig tilbage i Bergen og i Kjbenhavn hos Dyveke. Stykket ender med en smuk Scene mellem Christian den 2den og Christian den 3die, der besger ham i Fngselet. Der udtaler sig i Stykket en stor Vrede mod den danske Adel; Dyveke siger eet Sted1546) ret pikant

- Alt hvad der er aandigt stort,
Det er den egentlige hie Adel!
De Andre, som kun have Vaabenmrket,
Dem kalder jeg med Ret: Skjoldholdere!
De bre Banneret jo kun for disse.
Som Konge kan jeg skabe nok af hine,
Jeg hnger Titler paa dem, overlader
Saa Skrdderen at gjre Resten! -

en anden Replik, der beklappes lyder saa. Dyveke (Fru Heiberg) siger: Da jeg var lille og med Moder leved' - I Amsterdam, hvor man jo som Amphibier boer halv i Vandet,1547) gik vor Trappe ned I en Kanal; der sad jeg med mit Farti.
Og veed I hvad det var? Det var en Trsko!
Jeg kaldte den min lille, smukke Baad.
Da fik jeg hre om de hie Herrer,
Der ved hver Fest vandt strre Rang og Tittel,
Jeg syntes om det og den nste Sndag
Lod ogsaa jeg min Trsko avancere
Fra Baad til Mudderpram, og nste Gang
Til Preskude, derpaa til et Farti,
Saa til Fregat, Tredkker, Admiralskab, -
Men altid var og blev det dog en Trsko!

Mad: Nielsens Fremstilling heri, som Sigbrith er noget af det meest eiendommelige jeg har seet. Forfatteren synes at vre meget skandinavisk og kjk i sine Livs Anskuelser. Dr: Robin1548) er blevet oversat og spillet, Nielsen er fortrffelig, men jeg synes dog der er noget kelt i denne Drukkenskabs Scene; Deres Broder har nu ogsaa seet det hos os, og kan bedst udtale sig derom. Det seer heller ikke godt ud, naar Nielsen kaster Forkldningen at han da har det tilmalede Ansigt, som Doctor, hvidt og fedt, der gjr at Garrick seer meget styk ud; i Paris var det nok anderledes! - Et nyt Stykke af Hertz Amanda1549) er antaget, ligesaa en Opera: Kjbenhavns Beleiring af Overskou til Musik af Rung.1550) - Dog nu har De nok faaet Historier i top Maal om Theatret, men jeg formoder at Deres Broder og Sster skrive om Alt andet, end om dette og saa ryster jeg min Posefuld ud derfra. En Novelle: Letsind og let Sind af Torkel Trane1551) roses; Fru Hauch har ogsaa givet os en ny Novelle1552) og Holst en Oversttelse af det store franske Billedvrk Napoleon.1553) Thorvaldsen har lavet et smukt Basrelief, der forestiller Fredens Genius1554) der lader Lven og rnen de af een og samme Skaal! det er deiligt udfrt. Marstrand arbeider paa sin holbergske Barselstue.1555) Musikforeningen vil udgive Hartmanns Cantate for Weyse!1556) Constantin Hansen har gjort et sindrigt Tittelblad eller rettere Rammen om Portrttet; han viiste mig sit frste Udkast, jeg syntes ikke derom, da der Intet var der bestemt antydede Weyse, det kunde ligesaa godt sttes om Donnizettis Portrt; han sagde mig da at han ikke ret kjendte Weyses Compositioner, jeg bad da om jeg maatte med Ord udkaste ham en Tegning[,] denne har han ganske fulgt og deiligt udfrt, det hedder ogsaa i Bladene om Dybde og sindrig Tanke etc. - Veyses Portrt er midt paa og Rammen saaledes. Nederst antydes Dybt Skoven bruser etc. Man seer Havet og til Hiere en gammel Skov; til Venstre en Kjmpehi, hvor Harpen hlder sig til de store Stene; (Kjmpeviserne); langs op af Bladet sees et rigt Lvvrk og i dette Alferne fra Floribella1560) der smedde, ligeoverfor Alferne ved Kilden i Faruk; Moer Ludlam og Hr Peter med Bollen; Valentin der synger Serenade; Rosenborg Slot; Emmy Robsart der seer paa Leisters Pragt; den verste Deel af Rammen er et stort Orgel omsvvet af Engle. Min skandinaviske Sang1566) er i denne Tid i Mode; naturligviis er den ogsaa sjunget i skandinavisk Forening1567) hvor jeg ikke er Medlem. Baronesse Stampe, der som De veed, boer i Weyses Vrelser,1568) har hver Lverdagaften Italienerne1569) der at synge; jeg kan tnke at Weyse, dersom han gaaer igjen maa blive inderlig forfrdet ved i de Vrelser hvor han componerede, nu lyder velske Sange og Donnizettis Compositioner; han skynder sig vist alt hvad han kan til Roeskilde igjen og fortryder Kjbenhavns Reisen i den natlige Time. Jeg har skrevet Texten til en Opera: Liden Kirsten,1570) Hartmann leverer Musikken. I Studenterforeningen har vret en Forestilling1571) hvor min Ahasverus kom flygtende ind, da jeg holdt ham fangen i et Skab og piinte ham til at fortlle; mine Lykkens Kalosker benyttedes som Motiv til Handlingen; jeg var der ikke!1573) ehlenschlgers Erik Glipping1574) giver ikke mere Huus. Corsaren1575) har allerede i et Par Maaneder vret hjemme fra Paris og skriver sine Vitser. - Cetti og Hass1576) have faaet deres Afsked fra Theatret. Mod Anders Sande rsted har staaet et meget haardt Stykke i Fdrelandet,1577) da han ansees for tydsksindet. ehlenschlger holder Forelsninger1578) over Tragedien, den romantiske Periode Schackspear og Calderon; han har skrevet et Digt til Maleren Grtner med strke Udtryk:1579)

Din Farve Gertner

! nr jeg seer

Ved store Thorvalds Form i Leer! etc.

Fra Ingeborg og Fru Lesse har jeg mange Taksigelser for at De huske dem! Ingeborg taler tidt og kjrligt om Dem. Forleden spurgte Christian Winter meget til Deres Befindende. Naar jeg nu seer Deres Brevdue igjen da haaber jeg at her ogsaa er lidt Solskin og grnne Knoppe, der jo altid springe ud, om ikke af Varme, saa af Vane. Deres Broder Christian er inderlig elskvrdig, dog det veed De nok; fra Henrik mange Hilsener, han er Dem trofast broderligt sindet, taler saa godt om Dem.

Lev vel! Broderen.

[I Marginen paa 2. Side:] Mange kjrlige Hilsener til den fortrffelige Joz - Gud veed det, men jeg kommer vel nok til Lisabon.

[Udskrift]

Frken Henriette Wulff

i Lissabon.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter