Dato: 2. oktober 1826
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

34. Til Jonas Collin.

Helsingøer den 2den October. 1826

Kjære faderlige Velgjører!

Gud velsigne Dem for Deres hjertelige, opmuntrende Brev, det op­fyldte min Sjæl med Kjærlighed og Taknemlighed; glæde Dem kan jeg ikke, men med den inderligste Tillid og Sandhed vil jeg altid komme til Dem, Alt, Alt vil jeg gjøre hvad De forlanger. Nu er jeg heller ikke længer modløs, jeg var nærved at fortvivle, men de hjertelige Linier fra Dem har sagt mig at De aldrig vil lade mig blive grændsesløs ulykkelig. Altid, vil jeg lade mit Hjerte tale til Dem, jeg seer jo at De ikke træder kold til­bage for mine Følelser eller bliver vred fordi jeg springer det store Forhold over, som er imellem Dem og mig. O Gud velsigne Dem! Deres Ord har frelst mig fra Fortvivlelse. - Maaskee at det nu vil gaa bedre, nu at jeg ikke er ganske modløs, Gud vil hjælpe mig fremad eller hvis der er Intet for mig, lade mig døe. - Nu er jeg ogsaa lettet om Hjertet, da De veed Alt hvad M i Utilfreds[hed] har yttret, jeg har Intet skjult for Dem. Siden jeg skrev sidst, er der ingen Forandring skeet til det Bedre; ja jeg har endogsaa i det huuslige Liv havd flere Træk der viser mig at han ikke kan lide mig; jeg vil ikke fortælle Dem disse Smaaomstændigheder[,] De kan nok omtrent slutte Dem til min Stilling. Mine Charactere for sidste Maaned due ikke i Græsk og Latin og jeg er bleven nederst. - Latinsk Stiil Slet. Latin og Græsk Temmeliggodt? Hebraisk Temmeliggodt. Danske Stiile Godt. (jeg har skrevet to, i den første fik jeg for Sti­len Laud præ ceteris men for Ortographien non. i den anden, fik jeg Laud, saavel for Stiil som for Ortographi.) Dansk Grammatik Megetgodt. Latinsk Grammatik Megetgodt. Tydsk Megetgodt. Fransk Meget­godt. Religion og Nyt Testament Megetgodt. Bibelsk Historie Udmærketgodt. - Verdens Historie Udmærketgodt. Geographie Me­getgodt. Geometrie Megetgodt. Arithmetik Godt. Opførsel Udmærketgodt. - Hovedkaracteren blev kun Godt. - .

At vedblive med Studeringerne er dog i Grunden mit høieste Ønske, det er kun Modløshed og Fortvivlelse der bringer mig til at vilde forlade denne Vei, thi kan jeg ikke komme frem paa denne, saa er der dog, egent ligt talt, ingen Ting i Verden jeg er skikket til, mit hele Liv vilde blive en fortsat Elendighed og der blev tilsidst dog ikke andet for mig en Fortvivlelsens sidste Tilflugt. O Gud, o Gud, jeg tør ikke tænke derpaa! ­ Men De vil ikke lade mig fortvivle, jeg vil derfor tage Mod, roligt bære de daglige Smerter, som jeg nu engang, saaledes som jeg er, maa bære, det som smerter mig tungest er at jeg føler, at det bestemt maa fortryde Dem og Enhver, som har gjort noget for mig, at De har gjort det De har gjort, thi havde De kjendt mig, saaledes som De nu kjender mig, da havde De neppe anbefalet og hjulpet mig.

Jeg kan ikke andet end tro Alt hvad M siger mig, men det har jeg jo nu sagt Dem, De fortvivler ikke med mig og jeg vil roligt gaa fremad.­Der er jo en god Gud, til ham hengiver jeg mig, han styrke mig han hjælpe mig. - Taber De Taalmodigheden, overtydes De ved Ms egne Ord, saa slaa dog ikke Haanden af mig, jeg vil i Alt, som De vil. -.-:. Men nu ikke en Klage mere, lad møde hvad der vil, læse skal jeg, og til Gud og Dem staaer mit Liv og Haab. Lev vel! lev vel! Gud velsigne Dem. ­

Deres taknemlige

Andersen.

Jeg veed ikke om De har faaet et Brev med en Skoleregning? ;- Næste Postdag skal De faae Qviteringen fra Rectoren, han har glemt at give mig den i Dag.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost