The Hans Christian Andersen Center

Dato: 25. januar 1844
Fra: H.C. Andersen, Henrik Stampe   Til: Jonna Stampe, f. Drewsen
Sprog: dansk.

25. Januar 1844

Du kjre elskelige Pige (vel strkt)[kursivskrift er = Henrik Stampes tilfjelser]

Ja det klinger vel strkt, men jeg maa sige det, som jeg elsker Dig vil ikke Du eller nogen saares! Min Tanke omslutter Dig og Dit Hiertes det Bedste, saa inderligt, saa trofast, jeg kan ikke selv forklare mig det! en saadan Flelse har jeg ikke fr kjendt. Jeg sidder iaften med Dit kjre velsignede Brev for mig, det er alt fjerde Gang jeg har lst det igjennem, siden jeg fik det i Dag, det er saa ungdomsfriskt, sprunget ud af Hjertet! jeg maa skrive for at tale med Dig, dog imorgen vil jeg ikke sende det: liden Fugl kan have sjunget for smukt for Dig, naar Du vandrer imorgen i Solskin, at mine fattige Ord ikke klinge, som de virkeligt klinge i det de fdes, Overmorgen frst skal disse Linier flyve til Dig! - Din Kjrlighed til Fanny rrer mig, jeg skatter ret den velsignede Pige! hvor deiligt seer jeg ikke hendes Billede i Din Sjl! siig hende at ogsaa jeg fler mig bundet til hende ved den Trofasthed hun viser Dig, siig at jeg har lst det i hendes ine, lad hende kun see dette Brev, hvad jeg skriver til hende er jo kun Spg og Narrestreger, men i dette Brev til Dig, som kun Du og hun seer, kan jeg lade mit Hjerte tale, hun vil her bedre forstaae mig, vide hvor jeg agter hende, hvor god jeg er hende, den velsignede Pige! "Hun brer mere over med Dig" skriver Du, "end selv jeg har gjort!" - Maaskee? Men har hun havt de Prver, som jeg, har hun vret bundet som jeg, har hun maattet bie sig under Forhold, som mine! O Jonna, jeg har lidt en Deel for Din Skyld, grdt mange Taarer, ikke sovet om Natten! Du veed ikke min Kamp; jeg er Dig god! bedm mig ikke efter et almindeligt Maal, saa slaaer det ikke til! - jeg skriver ikke dette for at roses, for at vinde Din Tak, jeg har intet lidt eller gjort uden hvad jeg vilde hvad jeg maatte efter min Natur, hvad jeg i mig selv fler Belnning nok for; jeg har kun handlet for at nre min egen Tilfredshed! Du skylder mig ingen Taknemlighed! men bedre er jeg end mit Rygte, jeg er ikke den Egoist man troer om mig, ikke den Daare der idelig beskjftiger sig med sig selv; - nok herom! min egen, min elskede Jonna!

- (vel strkt, men det er det samme, det var Fuglens Ord, -- Tak for Solskin i Regnveir - Tak ogsaa hende, F[uglen].)

jeg holder saa uhyre af And. han er iaften saa umaadelig elskvrdig, skint ikke ret glad; derimod / er jeg ellevild, men denne Pen er meget jammerlig. Husk altid paa den 24. Januar.

Hvad er det for noget Snak og Skriven ind i mine Breve; dog da jeg intet forstaar af det Hele eller denne Ellevildhed, saa lad staae; jeg har ellers lidt Feber; o hvor ogsaa jeg trnger til Solskin, til varmt, aandeligt mildt Veir, det kommer ikke; iaften synes jeg at vre i mit Livs Oktober, jeg som ellers er et April-Barn! Igaar fik jeg et Brev fra Sverrig, som forstemte mig. Du har vel hrt mig nvne Comtesse Mathilde Bark i Skaane, een af de smukkeste unge Piger jeg har seet. - Hun gjorte for nogle Aar siden et strk Indtryk paa mig, jeg troer nsten jeg kunde have forelsket mig i hende, men det skete ikke, en fattig Poet og en Grevinde - jeg reiste! Da jeg imidlertid 1840 vilde til Orienten skrev jeg Mathilde et lille Epistel, bad hende sende mig Brev i Rom, jeg turde ikke vente et saadant, der kom heller intet og flere Aar gik, hun blev forlovet med den belgiske Diplomat her ved Hoffet, jeg saae hende ikke. Den Aften Jenny Lind fik sin Serenade hos Nielsens og jeg vilde derud, mdte jeg i Hotellets Port Frken Bock, der tilfldigviis fortalte at hun i 3 Aar havde et Brev til mig, som hun skulde have besrget til Rom for M. jeg blev ganske overrasket, men Jenny Lind opfyldte mig, da jeg om Natten kom hjem laae paa mit Bord Brevet fra M; jeg lste det ikke, min Tanke havde saa meget andet at omslutte; nste Morgen faldt det mig ikke ind, frst Dagen efter lste jeg det venlige Brev, der havde fortjent et Svar, jeg ville fr have blevet lykkelig. - Forlovelsen med Diplomaten blev hvet for et Aar siden, M levede stille i Skaane, jeg havde glemt Skjnheds Indtrykket, thi man maa mdes og forstaae hinanden for at elske! - Igaar fik jeg Brev at hun var dd forrige Mandag, ung og blomstrende. Min smukke Rose i Skaane! - Jeg troer jeg skriver et lille Digt over hende og sender Moderen.

Lev nu vel kjre Jonna!

Torsdagmorgen den 25 Jan: 1844

Tekst fra: Solveig Brunholm (Microfilmscan 6, 37-38)