The Hans Christian Andersen Center

Dato: 6. januar 1844
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 108. Fra Henriette Wulff.

Lissabon d. 6t Januar 1844.

Til Andersen.

Endskjndt jeg endnu ikke har seet nogle Ord fra Dem gode kjre Andersen, saa skriver jeg Dem dog til i Dag, da jeg errindrer, hvor ofte De har sendt mig Soelskin og Varme, naar De havde det godt i et dejligt Clima, nu er touren til mig at gjengjelde det, og hvor lykkelig vilde jeg vre kunde jeg ret levende gjre Dem deelagtig i al det Gode der nu bliver mig til Deel! I Dag er det bogstavelig det skjnne Vejer der giver mig en uimodstaaelig Lyst til at tale lidt med Dem; see mig her kjre Andersen siddende ved mit Skriverbord ved det aabne Vindue, hvor ind af der strmmer en mild varm Luft, let og behagelig. Paa mit Thermometer her i Skyggen er 13 Grader; seer jeg ud af Vinduet tilHjre da ligger Tajo'ender med sine klare blaa Blger, og vugger en Mngde Skibe, Store og Smaa, der alle flagrer i Dag, Helligtrekongedag, det er stor Fest, Klokkerne ringe Himlen er saa blaa, Fuglene synge! ja jeg maae sige som en Digter , jeg holder meget af, det er Noget man maae see, det kan ikke beskrives!1528) Og jeg haaber ogsaa at samme kjre Digter engang skal kjende dette Clima, og besge Portugal og Spanien.1529) Troer De ikke nok De kommer her engang? I Dag har jeg just talt meget med Jorge om Dem, og han siger De maae endelig komme og see hans Fdreland. Hvor ofte kjre Andersen har jeg ikke tnkt paa Dem, og nsket Deres Talent til at meddele Andre af hvad der er mdt mig, hvad jeg har seet; thi virkelig har jeg allerede samlet et herligt Forraad, af skjnne Indtryk, som ogsaa naar jeg tnker paa min Srejse herhid, af frygtelige Scener, der nu, de ere lykkeligt overstandne, have en egen Tillokkelse, naar jeg tnker tilbage paa dem. Hvor ofte maae jeg ikke tnke paa de Ord De skrev mig til: De begynder et smukt Eventyr! Ja virkelig er det ofte for mig som et Eventyr! Da jeg Juledag plukkede Roser i en dejlig Have udenfor Lissabon, hrte Nattergalen slaae, og saae fra en Pavillon, hvor Alt var med sterlandsk Pragt, ned i en Dal, hvor de gik og pljede Jorden med 6 hvide Oxer, Fuglene flj bag Plougen for at plukke Indsekterne op, og sang saa lystig derved, i Haven omkring mig duftede Oranger og Tangeriner, de yndige Tangeriner, da troede jeg nsten jeg drmte, eller det var et Eventyr. Naturen er skjn, meget skjn her, og hvad vil jeg da sige naar Foraaret nrmer sig, naar Jorden er bedkket med Blomster; jeg glder mig ret dertil, thi jeg elsker Naturen meer end nogensinde; hvor vilde en Vinter her ogsaa gjre Dem godt; paa mig har den frste Maaned allerede gjordt Undervrker, hvad min Helbred angaaer, jeg fler mig saa frisk og let som havde jeg ikke det dumme Lgem at slbe paa. Jeg nsker ret at kunde sende Dem, hvad der i dette jeblik staaer for mig paa mit Bord, en lille Vase med de yndigste friske Blomster, hvide Roser og Helliotroper, og en Kurv med Tangeriner; kjender De den Frugt? jeg troer ikke man har den i Italien. Det er en Art Oranger, meget mindre, meget mere aromatiske i Smagen og finere i Lugten, de ere meget mere afholdte her end Oranger, da her er frre af dem. - Ja det er i det Hele et dejligt Land kjre Andersen! Vor Herre har gjordt saa usigeligt meget for det; Naar han vilde give det en god Regjering, gode Institutioner, da kunde det blive Perlen af Lande - men som det nu er - stakkels Portugal! Jeg har aldrig gjordt mig idee om, at et Land kunde i d l9d Aarhundrede vre saa langt tilbage, som dette, i saa mange Henseender, og naar jeg tnker paa Danmark, naar jeg daglig sammenligner vores Regjering med denne , Folkets Standpunkt her, med det danske Folks, Embedsmndenes Forhold og Handlemaade - ja ved Gud Andersen, da forekommer mig Danmarks Stilling og Regjering at vre fuldkommen!

- Og mit Hjerte blder ofte naar jeg seer himmelraabende Uretfrdigheder. Havde dette Land og dette Folk med sine ypperlige naturlige Anlg blodt halv saa god en Styrelse som vores, da kunde det blive herligt, og Folket lykkeligt. - Men det er sand[t] kjre Andersen, her er jeg kommet ind paa et Gebeet, der ingen synderlig interesse har for Dem, og jeg vil skynde mig at komme over paa et andet. - Jeg lovede Dem, at sige hvorledes Poesien havde det her, det bliver lidt vandskeligt for mig, da jeg endnu er svag i det Portugisiske, vel begynder jeg at tale det forndne daglige - men Poesien er endnu vanskelig for mig at forstaae. Her er en Digter i Lissabon Garett ,1531) der har skrevet dejlige Ting, efter hvad jeg kan dmme af det man har oversadt for mig. Hans Bedste er et Digt Dona Branca, ou a conquista do Algarve i Smag af Cid. Men et lille Digt han har skrevet, kaldet Saudades det vil sige svrmerisk Lngsel har isr gjordt hans Bermmelse. Dette Digt skrev han for 3 Aar siden til en Moder, hvis Datter han havde bortfrt, og da hun havde fdt ham en lille Datter, dde hun! Dette Digt er Noget af det Yndigste man kan tnke sig - men det gjr jo ikke hans Synd god igjen. - Jeg seer ham hvr Dag her skraas over for mit Vindue, naar han om Morgenen kommer ud paa sin Balcon i Slaabrok, og Fess paa Hovedet, med sit store sorte Skjk. Han seer meget smuk ud, men som Menneske har jeg hrt saa meget ondt om ham, at jeg altid seer paa ham, med en vis Skrk. Dette bliver ventelig det nrmeste Bekjendtskab jeg gjr med ham som Menneske, thi han kommer ikke de Steder jeg kommer, eller her i Huset, hvor ellers Alt Udmrket kommer, og ogsaa meget der ikke er udmrket, men Frue O'Neill1532) er meget strng i saa Henseende, og Garett er ikke agtet. Som Digter haaber jeg at lre ham njere at kjende, for der troer jeg han er yndig i hj Grad. Men om ham og Flere skal jeg sige Dem en anden Gang. En Herre har lovet mig en lille Afhandling over, og Fortegnelse paa portugisiske Digtere og deres Frembringelser og Alt det skal jo vre for Dem! Smag for Poesie har man egentlig slet ikke her, og mindst for fdrelandsk. Den finere portion, som Oehlenschlger siger,1533) skammer dem endogsaa ved at lse Portugisisk, og Damer lse aldrig Poesie af nogen Slags! Her - kjre Andersen, kan en Digter rigtignok med en ubegribelig Sandhed sige, at han ikke er paaskjnnet, jo han er ikke engang lst. Her finder jeg det rigtignok ulnnende at skrive et Ord! Og dog hvor megen Stof er her just til at skrive til at blive begejstret! en Himmel, en Natur de meget maleriske Situationer - jo undertiden forekommer det mig, at jeg prosaiske lille Vsen er Digter, saa dejligt fler jeg, - men gjemmer det vel for mig selv, thi ellers beskylde de mig her de kjre gode Mennesker for - hvad de kalde romantisisme! - Om hvorvidt de andre Muser ere yndede her, kan De lse hos Ida og Chr. - Men nu til Dem kjre Andersen, hvordan har De det? hvad skriver De? disse og mange flere Sprgsmaal haaber jeg at faae besvarede fr De seer dette, thi med hvr Postdag venter jeg Brev fra Dem, og det forundrer mig, ikke allerede at have faaet fra Dem for lnge siden. Hvordan gaaer det med Deres Flelser hiin Side Sundet?1534) Vedblive de endnu? Ja det faaer jeg jo ogsaa at vide med det Frste. De kan troe Andersen det er ellers en besynderlig Flelse at vide saa lidt om sit Fdreland, som jeg veed, siden jeg forlod det. Men Gudskelov veed jeg at Ida og alle hendes, at Chr., De og mine faa Venner har det godt Alle, og saa er jeg glad, dog vil det more mig engang at hre lidt om Alt der hjemme i Norden. Her har jeg et kjrt Hjem; De spaaede mig venlige milde Ansigter, og det er i hjeste Grad gaaet i Opfyldelse, kjre Andersen; jeg lever jo i den elskeligste fortreffeligste Familie, og vil undertiden min Lngsel efter Fdrelandet opstaae hos mig, da sger jeg strax at forjage den og ret levende at fle, hvor godt jeg har det, i det dejligste Clima af Verden, omringet af fortrffelige Mennesker, der kun lade mig fle idel Godhed og Venlighed! Dagene gaae saa hurtige, om Morgenen med Arbejde, Skrivning, Lsning etc: saa promenaden til Vogns og til Fods, saa Middagen og Aftenen, hvor Alle ere samlede og Familien forget som oftest med Flere, meer eller mindre underholdende. Ofte er conversationen meget interessant om Aftenen, det kommer jo an paa hvem her kommer - dog altid fres den med Sydboens Liv og Lethed.

I Theatret her er jeg ikke ofte, Rossi Caccia1535) har jeg hrt, og finder hun synger fortreffeligt, ellers er den vrige Trup, her er i Vinter daarlig, jeg troer den der i Kjbh: er bedre, naar jeg untager prima donna, Decorationerne ere smukke, og Scenen der er saa umaadelig stor giver jo Rum til meget, men den er for stor for Menneskene og for de Mskelige Stemmer. Man bygger nu et Theater her for den portugisiske Comedie og Tragedie paa en meget smuk Plads Roseo1536) kaldet, dog er den Intet i Sammenligning med en Plads ved Tajo - Tercio do Pao,1537) eller Brspladsen, det er mit Yndlings Sted her i Lissabon. Den er gandske regelmssig, bebygget paa de tre Sider, den Fjerde er aaben til Tajo'en og en umaadelig stor Steentrappe fre ned til Floden i Midten en herlig Statue til Hest. At see den anden Side af Kysten fra denne Plads, er gandske herligt! Hvad der gjr Lissabon saa pittoresk i det Hele, er dens Beliggenhed paa Bjerge. Af det gamle bermte Jordskjelv1538) er her nu kun faa Spor tilbage; egentlig kun en dejlig Ruin af en Kirke, der ligger meget hjt, og strkker sine dristige Buer op mod Himlen.1539) Udenom Byen finder man destovrre mange friske Spor af Don Miguels Grusomheder, nedrevne og brndte Strkninger af Huse. Men hvor dejligt er det ikke ellers omkring Lissabon, min Glde var stor i Gaar, jeg gjorde en rigtig landlig Kjretour med Joz, der nu er kommet tilbage fra Cadix. Da han kjender min Smag, der afviger lidt fra de portugisiske Damers, kjrte vi paa ret landlige eensomme Veje, men hvor det var saa magelst dejligt, paa Siderne af Vejen Aloe'er saa kraftige og store, som jeg aldrig har seet dem, og i Masse; Orange Trerne prange i denne Tid med al sin modne Frugt, det er praktfuld i hj Grad, lidt lngere borte de blaalige Olivenskove, og i Baggrunden Bjergene ved Cintra; undertiden, naar vi vare hjt oppe saae man Tajo'en slynge sig, med Skibe der sejlede baade op og ned af den, og Alt det beskinnet af en Soel - ja en Soel, som De ingen idee har om, thi den har en egen Maade at skinne paa her, troer jeg. Derfor kom og see og fel selv! - Fra Joz og Jorge har jeg mange Hilsner til Dem. Det er sandt, jeg har fundet her i en fransk Bog Deres dende Barn oversadt af Marmier1540) snart skal jeg sende den oversadt paa Portugisisk. - Tirsdag 16d Januar. Dette skal bort, kjre Andersen, og jeg skynder mig at slutte det; dette er et hjst ufulstndigt Brev, men jeg har ikke Tid at skrive meer, og jeg vil dog gjerne sende det for at vise Dem, at jeg trofast tnker paa mine gamle gode Venner, og for at sige Dem, at De maa skrive mig meget til. Gid jeg snart hrte, at De havde det godt, skrev meget Smukt, etc. etc. De vil hilse fra mig Ingeborg og Louise og den gode Frue Lesse. - Meget havde jeg endnu at tale med Dem om, men man forlanger mit Brev for at sende det bort, derfor Lev vel kjre Andersen! I Morgen ventes Dampbaaden fra England, maaske bringer den mig Breve fra Norden! Hvor meget jeg er Dem hengiven veed De, tnk da ofte med Venskab paa Deres

Sorella.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost