The Hans Christian Andersen Center

Dato: 25. december 1843
Fra: Edvard Collin   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

137. Fra E. Collin.

Kjre Ven! Skjndt jeg ikke pleier at skrive Epistler til Dem paa Deres smaa Landtoure, maa jeg dog denne Gang, fordi jeg veed, at det maa glde Dem, at Heiberg har remitteret Fader en heel Deel indleverede Stykker som noget ubrugeligt Stads, men yttret om et skriftligt: Kongen drmmer er et Arbeide, som ved sin Originalitet og sin Dristighed i Opfindelsen i hi Grad anbefaler sig til at berige vort Repertoire med en virkelig ny og ejendommelig Production.

Ikke sandt? Anonymiteten begynder allerede at faae interessante Sider. Jeg seer i Aanden, at der om rum Tid kan komme et nyt Stykke paa Scenen af den ubekjendte geniale Forfatter til Kongen drmmer.

Borgaard er kommet inden De reiste; jeg veed, at han sgte Dem, men forgjeves.

De har det vel muntert og livligt paa Bregentved; jeg kan ikke sige at Julen viser sig fra nogen glimrende Side i mit Huus; den bringer os alle srgelige Minder'ndash;Mimi Thyberg dde Juleaften'ndash;igaar Aftes vare alle Brnebrnene samlede som sdvanlig ved Juletr i Amaliegaden; 2 nye vare komne til'ndash;men En manglede; og hende ville vi savne, Jette og jeg, saalnge vi gaae her paa Jorden; dette Aar, som nu snart er svundet, har modnet mig meer end 10 tidligere; det var mit frste Tab'ndash;; jeg er nu ofte hjemsgt af den Tanke, som tidligere aldrig overkom mig, at jeg har meget at tabe; jeg har tabt mit frie Blik paa Livet, men jeg har vundet et

friere Blik paa Dden.

Det var ikke min Mening, da jeg begyndte Brevet, at skrive Dem til i den Tone; men De maa ikke deraf slutte Dem til nogen mrk Sindsstemning hos mig; man skriver sig ofte ind i en Stemning, som kun er tilsyneladende;–Jeg skrev for nylig et Brev til Jette Boye, fuldt af Indfald og Kaadheder, men jeg var dog ikke overgivent stemt; det overbeviser mig om Rigtigheden af en Bemrkning, der igaar faldt mellem os, at naar man skriver Breve, saa er man Forfatter.

Juleaften meldte sig ogsaa hos Christian med et heftigt Krampeanfald; Erindringen havde vist ikke liden Skyld deri; min Svigerfader er ogsaa syg'ndash;min stakkels Jette har ikke faa Kors at bre.

Nu begynder jeg jo igjen'ndash;det maa dog nok ikke vre rigtigt med min Stemning; jeg vil gaae ud at see til Fader, som frste Juledags Aften er alene. God Nat.

Deres

25 Decbr. 1843.

E. Collin.

Jette, Louise, Ingeborg hilse O: de til hvem jeg har sagt, at jeg skrev til Dem. Fader havde selv villet skrive om det bevidste frste Punct.

26/12 43.

Lev vel

Deres

E. C.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin