The Hans Christian Andersen Center

Dato: 4. august 1826
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Kjre Hr Ingemann.

I det frste og eneste Brev De har gldet mig med tillod De mig, at jeg engang imellem maatte skrive Dem til, skjnt De ikke siden jeg skrev, har gldet mig med et par Linier, tr jeg jo dog nok kom[me] igjen med min knudrede Runestav. Hvad jeg sidst fortalte Dem om Touren herned har De vel endogsaa lst i Skilderiet, thi jeg fortalte Nyerup den omtrent saaledes som jeg skrev Dem den til og har nu til min store Forundring opdaget et Brudstykke af mit Brev trykket; jeg er i Sandhed slet ikke tilfreds dermed, havde det kundet falde mig ind, skulde det vre blevet mere ordnet og udfrt, og jeg havde da slet ikke harseleret over Slangerup. - Nu er snart vores Sommerferie forbi, jeg var ellers inviteret af Guldberg til sig i Fyhn, men det er jo en uhyre Vei, Posten er dyr, og spadsere er der nu slet ikke at tnke paa. Dog har jeg nydt 8te ret behagelige Dage inde i Byen og er nu atter kommen tilbage til min Bog og Hr von Cicero, hvis Pligtlre jeg hellere vilde flge i Livet end ty igjennem. - Men nu skal jeg da fortlle Dem min ridderlige Tour til Axelsstad og bermmelige Sfart tilbage; om den just ikke naaer en Reisers frgterlige Ildebrandshistorie i Reenhed og en Hofmanns Phantasistycken i Frgterlighed saa kan den jo dog vre grumme raer at hre. - Skulde den sttes i Vers maatte den da begynde saaledes. "I Lrdags 8 Dage om Natten Klokken tre; jeg sortkldt som en Krage gik, Axelsstad at see." - Men De holder vist ikke af at hre mig phiantasere, jeg vil derfor tale i jevnt kristeligt Prosa; - Klokken var som sagt ei mere end 3 om Natten da jeg paa Apostlernes Heste svvede ud af vor nordlige By. Jeg saae ud over Sundet og Solen steeg op bag den svenske Kyst, men den saae ikke anderledes ud i Sverrig end her i Danmark; Jeg plukkede mig Jordbr og Hindbr paa Veien, lste i Steriotyp Udgaven af l000de og een Nat, og saaledes naaede jeg Hirsholm hvor jeg flte mig ganske begeistret ved den deilig[e] Egn, men snart kom Solen hiere og hiere, min ene Kind var nsten stegt og den stvede Landevei gjorte mig saa prosaisk som et Nytaarsvers i Adresseavisen. - Mat og trt som en Vandrer fra Arabiens Hede, naaede jeg Gjentofte hvor jeg tilbragte Resten af Dagen hos Dalhns, imod Aften vandrede jeg til Byen, En Vienervogn foer mig forbi, nogle Damer nikkede og vinkede, Veien dreiede af og det brogede Syn var forsvunden, jeg naaede endeligt mit Hjem - Schacspears Overstter, Comandeur Wulff - men alle vare de ude i Dyrehaven, det var dem jeg havde mdt; i Biblioteket sgte jeg nu Erstatning, lste for frste gang Deres Waldemar og begyndte paa Tiecks Genoveva. (De veed jo nok hvor hurtig jeg lser.) og for nu at blive ved i Idyl-Manier - da Theen var drukket og Maanen - der var rigtignok ingen - grinede bleg igjennem Skyerne gik jeg til Sengs og sov som Onkelen i den kotsebuske Galning. - Om Morgenen skrev jeg et lille Digt i Sengen, Solen skinnede mig saa venlig ind i Ansigtet og begeistret af den smukke Morgen skrev jeg et Aftenmaleri, et af de bedste Stder deri er sikker dette:

Hvor malerisk staar Fiskerhytten her

See Vinduet kneiser med halvtredje Rude,

Hvor smile dog i Aftensolens Skjr,

De halve tre imellem gamle Klude.

Og rundt om Hytten Tjrnehkke staae

Broderede med Strmper og med Sokker,

Og Himlen favner Alt, saa klaer og blaa

Mens Fiskerkonen hjem fra Stranden sjokker.

Jeg morede mig ellers herlig de 8te Dage i Axelstad, ja var i Dyrehaugen med Wulffs i Selskab med den muntre, vittige Lotte hlenschlger

Hver Dag blev tilbragt med Besg, jeg var ogsaa oppe ved Vestervold, da jeg haabede at finde Dem der; jeg var hos Kronprindsessen, hos Rhabeks kort, gjorte et par Vandringer Fredriksbergs rundt et cetera et cetera. Hjemfarten skede nste Sndag paa Damskibet, det var frste Gang jeg var paa saadan et Vsen. Den danske Kyst saa fortryllende deilig ud men Sen gik strk og snart saae jeg Damerne med blege Ansigter og Graad paa Kinderne at stirre ned i Blgerne, jeg blev ogsaa rrt og fik snart den nskeligste Ssyge man vil forlange. Da vi naaede Tyhcos , gik vi langs den svenske Kyst der bragte mig til at tnke paa de 7 magre Ker i Kong Pharaos Drm hvorimod Sjlland var mig de 7 fede. Nogle Pagagere bleve sadte af ved Helsingborg og saaledes saae jeg da temmelig nr for frste Gang en By i et andet Kongerige, men den saae ei saa anseelig ud som salig Baggesens Fdeby. Kun det gamle Taarn (Kjernen)[ill. Af Kjrnan fr restaureringen ca. 1900 fandt sted] vandt mit hie Bifaldt, thi det forekom mig som en Ruin og i Tankerne saae jeg Gustav Adolf, Karl XII og Christina spadsere deroppe. Snart forlode vi Tegnrs Fdeland og strg lige over mod det gamle Kronborg der vinkede os med sine hie Taarne og efter faa jeblikke var jeg hjemme i mit Helsingerske Viisdoms Tempel. - See saa! nu er da mit Eventyr ude, hvis De har lst det og ei lbet det igjennem med 10 Mile Stvler. - Nu sidder jeg igjen her ved min Bog og den ene Dag gaaer nsten som den anden, skjnt udenfor er Liv og Frdsel nok, paa Rheden ligge en halvsnees russiske Krigskibe (man siger 11 Linieskibe og 3 Fregatter) de skal nok op at ve dem under den skotske Kyst, eller som vores Pige forsikrer imod Grkerne; dog skal der vre Kavaleri ombord. Gaderne er derfor fulde af Officere, Gemene og hist og her vandre en Prst med sin hie Hue. - Men De har [det] nok ogsaa ret livlig ude i Deres By i denne Tid. - Hvorledes har Bager og Wendelbo staaet sig? - O gld mig endelig snart med et Brev, De lovede mig det jo ogsaa paa en Maade i Deres Brev at De nok vilde skrive. - De kan tro at jeg ofte er ret mismodig, den ubetydeligste Ting kan ofte stte mig i mrkt Lune; enten er jeg den personificerede Munterhed eller jeg ogsaa maa grde som et Barn; jeg veed nok det passer sig ikke for saadan et stort langt Menneske som jeg, men det er ogsaa kun i Ensomhed jeg overlader mig til mit Mismod; Sprog falder mig vanskelig, Grammatikkerne, disse Sprogenes Rygrade, grine mig som fle Beenrade i Mde, jeg fler min Svaghed og det gjr mig mismodig; enhver Pengesum jeg modtager til min Understyttelse falder mig bly tung paa Sjlen og den Tanke piner mig; "jeg kan ikke gjre mig vrdig al den Interesse man viser for mig". Men frem maa jeg! jeg kan nu ikke gaa tilbage, jeg har faaet Begreber om et Bedre end det jeg anede i den Stilling min Fdsel satte mig; nu maa jeg videre frem. - Havde jeg blot erholdt mine Examinaer og stod som Student indenfor Kjbenhavns Volde, hvor lykkelig vilde jeg da ikke vre, men - det skeer maaskee aldrig! O De kan ikke tro hvilken Gjring der er i min Sjl og mueligt er det denne der er det urigtige hos mig; hvor inderlig jeg lnges efter at komme frem, men det vil ei skee saaledes, saa hurtig som min Sjl brnder derefter. I de andre Skolesager gaaer det ellers retgodt, ja i Mathematik, Religion og dansk Stiil brilierer jeg, men det er jo Biting. - Naar De kunde fle hvor kjre nogle Linier fra Dem er for mig, da vilde De vist snart skrive. Allerede da jeg var en lille Dreng og lste Deres Digte holdt jeg saa meget af Dem og siden jeg nu er bleven ldre og har lrt Dem personlig at kjende har mit Hjerte knttet sig fast til Dem, det vilde saa gjerne udgyde sig for Dem, men tr dog ei ganske endnu; af Frygt for at blive misforstaaet af Dem. Vil De hilse Deres gode Kone ret meget fra mig, i Tankerne er jeg tidt hos Dem; nu vil det vist vare en Tid fr jeg kommer til Sor, men jeg tr jo nok imellem tale med Dem igjennem Breve, kun betragt ikke disse som Lector i Dansk, for hver Gang jeg skriver lover jeg at de skulle blive penere og rigtigere skrevet. - De faaer med det frste een af mine Meddisciple paa Academiet, han hedder Peermin og har et Ansigt som en Byron. - Men nu lev vel glem ikke

Deres taknemlige Andersen

min Adresse er Til H.C. Andersen. Discippel i den lrde Skole i Helsinger, boende hos Hr Doctor

Rector

Meisling.

Helsingger den 4 August 1826.

[Udskrift: ] S T. Hr Lector

Ingemann i Sor.

Tekst fra: Det Kongelige Biblioteks Brevbiografi ved Kirsten Dreyer (29)

Kjre Hr Ingemann.

I det frste og eneste Brev De har gldet mig med tillod De mig, at jeg engang imellem maatte skrive Dem til, skjnt De ikke siden jeg skrev, har gldet mig med et par Linier, tr jeg jo dog nok kom igjen med min knudrede Runestav. Hvad jeg sidst fortalte Dem om Touren herned har De vel endogsaa lst i Skilderiet, thi jeg fortalte Nyerup [overstr: min Tour herned] den omtrent saaledes som jeg skrev Dem den til og har nu til min store Forundring opdaget et Brudstykke af mit Brev trykket; jeg er i Sandhed slet ikke tilfreds dermed, havde det kundet falde mig ind, skulde det vre blevet mere ordnet og udfrt, og jeg havde da slet ikke harseleret over Slangerup. - Nu er snart vores Sommerferie forbi, jeg var ellers inviteret af Guldberg til sig i Fyhn, men det er jo en uhyre Vei, Posten er dyr, og spadsere er der nu slet ikke at tnke paa. Dog har jeg nydt 8te ret behagelige Dage inde i Byen og er nu atter kommen tilbage til min Bog og Hr von Cicero, hvis Pligtlre jeg hellere vilde flge i Livet end ty igjennem. - Men nu skal jeg da fortlle Dem min [overstr: R] ridderlige Tour til Axelsstad og bermmelige Sfart tilbage; om den just ikke naaer en Reisers frgterlige Ildebrandshistorie i Reenhed og en Hofmanns Phantasistycken i Frgterlighed saa kan den jo dog vre grumme raer at hre. - Skulde den sttes i Vers maatte den da begynde saaledes. "I Lrdags 8 Dage om Natten Klokken tre; jeg sortkldt som en Krage gik, Axelsstad at see." - Men De holder vist ikke af at hre mig phiantesere, jeg vil derfor tale i jevnt kristeligt Prosa; - Klokken var som sagt ei mere end 3 om Natten da jeg paa Apostlernes Heste svvede ud af vor nordlige By. Jeg saae ud over [Solen rettet til] Sundet og Solen steeg op bag den svenske Kyst, men den saae ikke anderledes ud i Sverrig end her i Danmark; Jeg plukkede mig Jordbr og Hindbr paa Veien, lste i Steriotyp Udgaven af 1000de og een Nat, og saaledes naaede jeg Hirsholm hvor jeg flte mig ganske begeistret ved den deilig Egn, men snart kom Solen hiere og hiere, min ene Kind var nsten stegt og den stvede Landevei gjorte mig saa prosaisk som et Nytaarsvers i Adresseavisen. - Mat og trt som en Vandrer fra Arabiens Hede, naaede jeg Gjentofte hvor jeg tilbragte Resten af Dagen hos Dalhns, imod Aften vandrede jeg til Byen, En Vienervogn foer mig forbi, nogle Damer nikkede og vinkede, Veien dreiede af og det brogede Syn var forsvunden, jeg naaede endeligt mit Hjem - Schacspears Overstter, Komandeur Wulff [overstr: havde] - men alle vare de ude i Dyrehaven, det var dem jeg havde mdt; i Biblioteket sgte jeg nu Erstatning, lste for frste gang Deres Waldemar og begyndte paa Tiecks Genoveva. (De veed jo nok hvor hurtig jeg lser.) / og for nu at blive ved i Idyl-Manier - da Theen var drukket og Maanen - der var rigtignok ingen - grinede bleg igjennem Skyerne gik jeg til Sengs og sov som Onkelen i den kotsebuske Galning. - Om Morgenen skrev jeg et lille Digt i Sengen, Solen skinnede mig saa venlig ind i Ansigtet og begeistret af den smukke Morgen skrev jeg et Aftenmaleri, et af de bedste Stder deri er sikker dette:

Hvor malerisk staar Fiskerhytten her

See Vinduet kneiser med halvtredje Rude,

Hvor smile dog i Aftensolens Skjr,

De halve tre imellem gamle Klude.

Og rundt om Hytten Tjrnehkke staae

Broderede med Strmper og med Sokker,

Og Himlen favner Alt, saa klaer og blaa

Mens Fiskerkonen hjem fra Stranden sjokker.

Jeg morede mig ellers herlig de 8te Dage i Axelstad, ja var i Dyrehaugen med Wulffs i Selskab med den muntre, vittige Lotte hlenschlger. Hver Dag blev tilbragt med Besg, jeg var ogsaa oppe ved Vestervold, da jeg haabede at finde Dem der; jeg var hos Kronprindsessen, hos Rhabeks kort, gjorte et par Vandringer Fredriksbergs rundt et cetera et cetera. Hjemfarten skede nste Sndag paa Damskibet, det var frste Gang jeg var paa saadan et Vsen. Den danske Kyst saa fortryllende deilig ud men Sen gik strk og snart saae jeg Damerne med blege Ansigter og Graad paa Kinderne at stirre ned i Blgerne, jeg blev ogsaa rrt og fik snart den nskeligste Ssyge man vil forlange. Da vi naaede Tyhcos , gik vi langs den svenske Kyst der bragte mig til at tnke paa de 7 magre Ker i Kong Pharaos Drm hvorimod Sjlland var mig de 7 fede. Nogle Pagagere bleve sadte af ved Helsingborg og saaledes saae jeg da temmelig nr for frste Gang en By i et andet Kongerige, men den saae ei saa anseelig ud som salig Baggesens Fdeby. Kun det gamle Taarn (Kjernen) vandt mit Hie Bifald, thi det forekom mig som en Ruin og i Tankerne saae jeg Gustav Adolf, Karl XII og Christina spadsere deroppe. Snart forlode vi Tegnrs Fdeland og strg lige over mod det gamle Kronborg der vinkede os med sine hie Taarne og efter faa jeblikke var jeg hjemme i mit Helsingerske Viisdoms Tempel. - See saa! nu er da mit Eventyr ude, hvis De har [overstr: h] lst det og ei lbet det igjennem med 10 Mile Stvler. - Nu sidder jeg igjen her ved min Bog og den ene Dag gaaer nsten som den anden, skjnt udenfor er Liv og Frdsel nok, paa Rheden ligge en halvsnees russiske Krigskibe (man siger 11 Linieskibe og 3 Fregatter) De skal nok op at ve dem under den skotske Kyst, eller som vores Pige forsikrer imod Grkerne; dog skal der vre Kavaleri ombord. Gaderne er derfor fulde af Officere, Gemene og hist og her vandre en Prst med sin hie Hue. - Men De har nok ogsaa ret livlig ude i Deres By i denne Tid. - Hvorledes har Bager og Wendelbo staaet [overstr: deres] sig? - O gld mig endelig snart med et Brev, De lovede mig det jo ogsaa paa en Maade i Deres Brev at De nok vilde / skrive. - De kan tro at jeg ofte er ret mismodig, den ubetydeligste Ting kan ofte stte mig i mrkt Lune; enten er jeg den personificerede Munterhed eller jeg ogsaa maa grde som et Barn; jeg veed nok det passer sig ikke for saadan et stort langt Menneske som jeg, men [overstr: jeg] det er ogsaa kun i Ensomhed jeg overlader mig [overstr: der] til mit Mismod; Sprog falder mig vanskelig, Grammatikkerne, disse Sprogenes Rygrade, grine mig som fle Beenrade i Mde, jeg fler min Svaghed og det gjr mig mismodig; enhver Pengesum jeg modtager til min Understyttelse falder mig bly tung paa Sjlen og den Tanke piner mig; "jeg kan ikke gjre mig [overstr: den] vrdig al den Interesse man viser for mig". Men frem maa jeg! jeg kan nu ikke gaa tilbage, jeg har faaet Begreber om et Bedre end det jeg anede i den Stilling min Fdsel satte mig; nu maa jeg videre frem. - Havde jeg blot erholdt mine Examinaer og stod som Student indenfor Kjbenhavns Volde, hvor lykkelig vilde jeg da ikke vre, men - det skeer maaskee aldrig! O De kan ikke tro hvilken Gjring der er i min Sjl og mueligt er det denne der er det urigtige hos mig; hvor inderlig jeg lnges efter at komme frem, men det vil ei skee saaledes, saa hurtig som min Sjl brnder der efter. I de andre Skolesager gaaer det ellers retgodt, ja i Mathematik, Religion og dansk Stiil brilierer jeg, men det er jo Biting. - Naar De kunde fle hvor kjre nogle Linier fra Dem er for mig, da vilde De vist snart skrive. Allerede da jeg var en lille Dreng og lste Deres Digte holdt jeg saa meget af Dem og siden jeg nu er bleven ldre og har lrt Dem personlig at kjende har mit Hjerte knttet sig fast til Dem, det vilde saa gjerne udgyde sig for Dem, men tr dog ei ganske endnu; af Frygt for at blive misforstaaet af Dem. Vil De hilse Deres gode Kone ret meget fra mig, i Tankerne er jeg tidt hos Dem; nu vil det vist vare en Tid fr jeg kommer til Sor, men jeg tr jo nok imellem tale med Dem igjennem Breve, kun betragt ikke disse som Lector i Dansk, for hver Gang jeg skriver lover jeg at de skulle blive penere og rigtigere skrevet. - De faaer med det frste een af mine Meddisciple paa Academiet, han hedder Peermin og har et Ansigt som en Byron. - Men nu lev vel glem ikke

Deres taknemlige Andersen

min Adresse er

Til H.C. Andersen. Discippel i den lrde Skole i Helsinger, boende hos

Hr Doctor Rector Meisling.

Helsingger den 4 August 1826.

[Udskrift: ] S T. Hr Lector Ingemann

i Sor.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 10-13)