The Hans Christian Andersen Center

Dato: 8. juni 1826
Fra: H.C. Andersen   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

Helsinger den 8 Juni 1826. -

Kire Hr Ingemann!

Inderlig Tak for begge Stambladene, det fra Dem og det fra Deres Kone, tak hende ret meget; dog hun lser vel disse Linier og saae kan jeg altsaa selv her. Deres Brev gldede mig usigeligt, og at De tillader mig undertiden at skrive Dem til vil skaffe mig mangt et glad ieblik. Men see nu ikke for meget paa Sproget eller Tonen i Brevet, jeg forstaaer mig ikke paa at skrive efter Regler, det vilde vre for trttende, Pennen maa lbe og Hiertet dictere. - De kan tro jeg fik mig nogle ret smukke Stamblade, men isr udmrkede sig et fra Christian Wendelboe; han havde tegnet mig derpaa Schillers Portrt der lignede overordentligt, nedenunder et lille Vers: Med svage Trk jeg malet har en Digter stoer, et bedre Billed i dit Hierte boer. - Prsten Bastholm digtede ogsaa selv et par Linier til mig og en Frken Herbst tegnede en smuk Pegasus. Naar vi trffe sammen skal jeg vise Dem og Deres Kone disse. De kan ellers tro at jeg var lidt bld om Hiertet paa nogle Stder jeg maatte sige Levvel, og nsten skammer jeg mig over min Barnagtighed, jeg grd; jeg har jo egentligt intet rigtigt Hiem, her eller der, maa jo vre mig det samme; det hele Dannemark er mit Hiem; men det er dog en underlig Flelse at skilles fra gode Mennesker man i en Tid har levet med og har faaet kire. - Reisen herned til Helsinger gik ret magelig da vi brugte henved 3 Dage til Touren. Rask rullede vi afsted, og snart laa det gamle Slagelse, som jeg, ikke blot for Rimets Skyld, har kaldet Plagelse, bag mig. Da vi kom nr Sor nskede jeg ret i Hiertet at maate mde Dem, men jeg saae ikke en eneste Sorianer, jeg vinkede mit Levvel over Byen til Dem, og til Ringsted und immer weiter hop, hop, hop, ging's fort in sausendem galop til vi naaede Ordrups Kroen hvor jeg ventede paa et Favntag af den kire Hr Morpheus. - Men De begynder nok allerede at rynke lidet paa Panden og sige: "au au mit ene Kn! han vil dog ikke fortlle mig sin hele Reise saa niagtig som en voszisk Idyl!" nei frygt ikke det, det kunde jo gaa mig som salig Gert Vestfaler, at De lb fra mit Brev. Desuden vil jeg heller ikke saa omstndelig fortlle den da jeg i Tidens fylde agter at udgive den, men ikke paa Dansk, saa duer Bogen ikke, men jeg vil lgge mig efter det kamschadalske og skrive den paa dette Sprog maaskee den da kan blive indfrt som Lsebog paa Universitetet ved Lopatka eller de lrde Skoler paa Novaja Sembla. - Veien til Roeskilde kiender De, den er tr som Lyneborg Hede og jeg kan ikke sige meget om den. Derimod fra Roeskilde og ned til Helsinger var Alt nyt for mig, da jeg aldrig har reist denne Vei, hvor forfriskende var ikke Udsikterne her imod de foregaaende, hvor deilig kneiser ikke den gamle Domkirke for Enden af den bugtede Fiord med sine Skovkyster, store Bnderbyer og Fiskeleier. Mange Oldtidsminder stod for mig og jeg syntes for ieblikket at leve i en heel Digterverden. Vi rullede over Vrrebro og jeg tnkte paa Frode; - Meisling viiste mig hvor Digteren Smith boer og jeg misundte ham at han levede i en saa herlig Egn. - Hvor lngtes jeg ikke efter at see Slangerup, hvor den store Kingo havde leget som Barn. Som Bachanter styrte vi, eller rettere Hestene fremad, og endelig efter at have rullet op og ned af Halsbrkkende Bakker kunde jeg da sige: jeg kom, jeg saae, og fandt - et Ravnekrog! - Byen saa malerisk nok ud men jeg havde dog hellere seet det paa Lrredet, end in natura. Nogle Huse var pyndtelige andre saae ud, som en polsk Bondehytte, paa Gaden laa skidne Unger og vrlede og paa Postgaarden havde de ikke engang en Trappe til at stige ned fra Vognen paa, men vi maatte balancere allesammen paa en Stoel; knap en Flaske suurt l var at faae fr den hentedes fra Kroen, og i Stalden, (thi jeg besaae Leiligheden) stod Husets eneste Sviin i et Degntrug. - Dog var Folkene ellers ret galante imod os. Paa en ussel Kiste af Vogn der gialt for Postvogn rullede vi da ud fra dette Drvelsens Sde. - Henimod Klokken 10 naaede vi Frederiksborg; ihvor sildig det var maatte jeg dog ind i Slotsgaardene. - O hvilket Indtryk giorte dog det gamle Slot, med sine Taarne og Vindelbroer, paa mig. Jeg gik ind i den inderste Gaard og det gav Ecko ved hvert Skridt jeg giorte. Grsset groede hit op imellem Fliserne og kun hist og her skinnede et Lys ned til mig fra de hie Slotsvinduer, det forekom mig her inden for disse dunkle Mure, som om jeg var stegen et par Aarhundreder tilbage i Tiden, maaskee har Christian den IVde staaet paa samme Sted hvor du staaer, tnkte jeg, og saae i Tankerne Riddere og Fruer spadsere forbi mig. Dette Slot er den frste Ridderborg jeg har seet og aldrig glemmer jeg den Flelse der i dette ieblik levede i mig; dog evig at bo inden for disse mrke Mure kunde jeg ei have Lyst til. - De kiender sikkert Veien herfra, og ned til Helsinger og kan altsaa tnke Dem hvor salig jeg maatte fle mig; det var som jeg krede igiennem en heel Phantasi Verden; - Endelig naaede jeg Maalet og blev ganske flau da jeg udenfra saa kun en lille By nede i et Hul, men da jeg kom ind i Byen, tog jeg smukt til Hatten for de hie Huse og da jeg saae de snevre Gader og Menneskevrimlen troede jeg mig i mit kire brogede Kibenhavn.

Helsingr Latinskole.

- Skolen er en smuk stoer Bygning og Lsevrelserne store og gibsede; Eleverne ere heller ikke saa viltre som man udmalede mig dem, de ere ret godmodige og meget forekomne saa jeg tnker nok at komme ud af det med dem; her er en heel Deel Lrere og 2 iblandt dem Officere der undertiden komme i fuld Uniform, saa at Skolen forekommer mig som et fransk Universitet i Napoleons Tid. Jeg kan ellers ret godt lide Gangen dernede og Alt gaaer med Liv; jeg mrker ogsaa at Disciplene stikke dybere i det end Slaglosianerne og jeg maa altsaa spnde mig an at jeg ikke bliver, den fattige Fugl, (som) "kommer hinkende, kommer linkende!" - Jeg var forleden med Meisling ude i Marienlyst, o det er da Noget af det frste jeg har seet, o hvem der en heel Sommer kunde leve der og alene nyde og digte, han var dog lykkelig. - Udsikten fra den verste Therasse hen over Sundet er fortryllende; Meisling sagde ogsaa at den skulde vre een af de frste i Europa og ligne den omkring Neapel. Mod Hire seer jeg ned til Hveen og Taarnene af Carlscrone som jeg tnker mig at vre Neapel; ligeunder mig Byen og det gamle Kronborg. Den svenske Kyst smiler saa ssterlig saa dansk til mig saa jeg neppe kan tnke mig at det er et andet Kongerige, kun det sorte Kullen i sin blaalige Taage siger at paa den anden Side Vandet begynder et Klippeland. Skibene svve lystig forbi; o hvem der kunde flyve med og see alle Verdens smukke Stder. Jeg bilder mig ogsaa ind at det vil vre et af de frste Skridt i vor Lyksalighed efter Dden, at Aanden frit kan svinge sig hen og see enhver deilig Plet her paa Jorden. - Da jeg var her i Haugen seilede just et stort engelsk Krigskib giennem Sundet, der var Musik om Bord, de saluterede for Fstningen som svarede, saa at det gav Ecko fra det fierne Kullen. Paa Skibsbroen er der ogsaa livligt og romantisk, der ligger et stoer engelsk Skib som damper af Steenkul som om det indesluttede hele London; her sidder sortbrune Italienere og synge; der hrer jeg nogle phlegmatiske Hollndere diskurere og hist kommer en Baad med svenske Flikkaer. - Ved Prinds Fritz's og Wilhelmines Forlovelse var Byen brilliant ilumineret baade i de strre og mindre Gader hvor Janischarmusikken drog igiennem. - I Dag er her atter en Festdag. Skolen er fri og derfor kan jeg skrive et saa langt Brev som dette. - De kan tro her var en Stads; Kongen kom i Morges med sit Dampskib ledsaget af Prindser og Prindsesser, han vilde til Jylland men blev her hele Dagen. Byens store Hovedgade har aldeles et sydlig Prg; og Meisling siger ogsaa han har aldrig seet det fr, men at det er Skik i Italien ved Prosessioner. - Alle Husene i hele Gaden vare her bekldte med Guirlander og Krandse, nogle endogsaa bedkkede dermed og paa flere Stder i Gaden vare fra Gienboe til Gienboe dragen Guierlander eller Snore med Flag. I Havnen blgede Skibene med Flag, og paa Vagtskibet stode Sfolkene i Geleder, den ene Rkke over den andens Hovede lige fra Dkket og op til Vimpelen. - Kongen spiste paa Marienlyst og der trak nu hele Byen sig ud. Her er i denne Tid en stoer fransk Berider Trup med et Personale af henved 100 Personer foruden fiirbende Heste, disse havde udbedet sig Tilladelse at vise deres Kunster udenfor Slotsvinduerne hvor de efter Taffelet dandsede paa Linnie og reed og Enhver kunde uden Betalning see derpaa. Men det deiligste Syn var at see op paa Therasserne der gaae i Zikzak opad og var propfulde af Herrer og Damer Karle og Piger, nogle sad endog oppe i Trerne og man hrte da en Klappen baade under, over og omkring sig. Tnk Dem nu Havens deilige Beliggende og denne Menneskevrimmel da vil De nok indsee hvor livligt og skint det hele har vret. - Men nu begynder Papiret at raabe stop og jeg maa, hvor ndig jeg vilde ende; - gld mig - jeg tr ikke bede snart men dog - ved Leilighed med nogle Linier jeg skal da snart svare Dem igien. - Gid jeg nu maatte arbeide mig godt igiennem Skolens Fabrik-Liv; jeg er sandelig kun tynd og det ikke alene i physisk Forstand, men Gud vil vist hilpe, han maae hilpe, selv vil jeg ikke kunde hve mig til Maalet for mine Drmme, alt vil jeg gire,skee saa hans Viliie. - De har tilladt mig at skrive til Dem, og jeg vil benytte mig af Deres Tilladelse, men ofte er jeg ret mismodig, bliv da ikke kied af mig om De faaer en lang Jeremiade, er jeg munter da vil De faae lutter Wrvl; - Men nu lev vel! hils Deres Kone tusinde gange fra mig; taler De med Bager hils da ogsaa ham. Lev vel! lev vel! glem ikke Deres taknemlige

Andersen.

Min Adresse er til: H.C. Andersen (boende i den lrde Skole hos Hr Dr og Rector Meisling) i Helsinger.-

[Udskrift:] S.T. Hr: Lector B.S. Ingemann i Sore

Tekst fra: Det Kongelige Biblioteks Brevbiografi ved Kirsten Dreyer (28)

Helsinger den 8 Juni 1826. -

Kire Hr Ingemann!

Inderlig Tak for begge Stambladene, det fra Dem og detfra Deres Kone, tak hende ret meget; dog hun lser vel disse Linier og saae kan jeg altsaa selv her. Deres Brev gldede mig usigeligt, og at De tillader mig undertiden at skrive Dem til vil skaffe mig mangt et glad ieblik. Men see nu ikke for meget paa Sproget eller Tonen i Brevet, jeg forstaaer mig ikke paa at skrive efter Regler, det vilde vre for trttende, Pennen maa lbe og Hiertet dictere. - De kan tro jeg fik mig nogle ret smukke Stamblade, men isr udmrkede sig et fra Christian Wendelboe; han havde tegnet mig derpaa Schillers Portrt der lignede overordentligt, nedenunder et lille Vers: Med svage Trk jeg malet har en Digter stoer, et bedre Billed i dit Hierte boer. - Prsten Bastholm digtede ogsaa selv et par Linier til mig og en Frken Herbst tegnede en smuk Pegasus. Naar vi trffe sammen skal jeg vise Dem og Deres Kone disse. De kan ellers tro at jeg var lidt bld om Hiertet paa nogle Stder jeg maatte sige Levvel, og nsten skammer jeg mig over min Barnagtighed, jeg grd; jeg har jo egentligt intet rigtigt Hiem, her eller der, maa jo vre mig det samme; det hele Dannemark er mit Hiem; men det er dog en underlig Flelse at skilles fra gode Mennesker man i en Tid har levet med og har faaet kire. - Reisen herned til Helsinger gik ret magelig da vi brugte henved 3 Dage til Touren. Rask rullede vi afsted, og snart laa det gamle Slagelse, som jeg, ikke blot for Rimets Skyld, har kaldet Plagelse, bag mig. Da vi kom nr Sor nskede jeg ret i Hiertet at maate mde Dem, men jeg saae ikke en eneste Sorianer, jeg vinkede mit Levvel over Byen til Dem, og til Ringsted [overstr: gik det nu] und immer weiter hop, hop, hop, ging's fort in sausendem galop til vi naaede Ordrups Kroen hvor jeg ventede paa et Favntag af den kire Hr Morpheus. - Men De begynder nok allerede at rynke lidet paa Panden og sige: "au au mit ene Kn! han vil dog ikke fortlle mig sin hele Reise saa niagtig som en voszisk Idyl!" nei frygt ikke det, det kunde jo gaa mig som salig Gert Vestfaler, at De lb fra mit Brev. Desuden vil jeg heller ikke saa omstndelig fortlle den, da jeg i Tidens fylde agter at udgive den, men ikke paa Dansk, saa duer Bogen ikke, men jeg vil lgge mig efter det kamschadalske og skrive den paa dette Sprog, maaskee den da kan blive indfrt som Lsebog paa Universitetet ved Lopatka eller de lrde Skoler paa Novaja Sembla. - Veien til Roeskilde kiender De, den er tr som Lyneborg Hede og jeg kan ikke sige meget om den. Derimod fra Roeskilde og ned til Helsinger var Alt nyt for mig, da jeg aldrig har reist denne Vei, hvor forfriskende var ikke Udsikterne her imod de foregaaende, hvor deilig kneiser ikke den gamle Domkirke for Enden af den bugtede Fiord med sine Skovkyster, store Bnderbyer og Fiskeleier. Mange Oldtidsminder stod for mig og jeg syntes for ieblikket at leve i en heel Digterverden. Vi rullede over Vrrebro og jeg tnkte paa Frode; - Meisling viiste mig hvor Digteren Smith boer / og jeg misundte ham at han levede i en saa herlig Egn. - Hvor lngtes jeg ikke efter at see Slangerup, hvor den store Kingo havde leget som Barn. Som Bachanter styrte vi, eller rettere Hestene fremad, og endelig efter at have rullet op og ned af Halsbrkkende Bakker kunde jeg da sige: jeg kom, jeg saae, og fandt - et Ravnekrog! - Byen saa malerisk nok ud men jeg havde dog hellere seet det paa Lrredet, end in natura. Nogle Huse var pyndtelige andre saae ud, som en polsk Bondehytte, paa Gaden laa skidne Unger og vrlede og paa Postgaarden havde de ikke engang en Trappe til at stige nedfra Vognen paa, men vi maatte balancere allesammen paa en Stoel; knap en Flaske suurt l var at faae fr den hentedes fra Kroen, og i Stalden, (thi jeg besaae Leiligheden) stod Husets eneste Sviin i et Degetrug. - Dog var Folkene ellers ret galante imod os. Paa en ussel Kiste af Vogn der gialt for Postvogn rullede vi da ud fra dette Drvelsens Sde. - Henimod Klokken 10 naaede vi Frederiksborg; ihvor sildig det var maatte jeg dog ind i Slotsgaardene. - O hvilket Indtryk giorte dog det gamle Slot, med sine Taarne og Vindelbroer, paa mig. Jeg gik ind i den inderste Gaard og det gav Ecko ved hvert Skridt jeg giorte. Grsset groede hit op i mellem Fliserne og kun hist og her skinnede et Lys ned til mig fra de hie Slotsvinduer, det forekom mig her inden for disse dunkle Mure, som om jeg var stegen et par Aarhundreder tilbage i Tiden, maaskee har Christian den IVde staaet paa samme Sted hvor du staaer, tnkte jeg, og saae i Tankerne Riddere og Fruer spadsere forbi mig. Dette Slot er den frste Ridderborg jeg har seet og aldrig glemmer jeg den Flelse der i dette ieblik levede i mig; dog evig at bo inden for disse mrke Mure kunde jeg ei have Lyst til. - De kiender sikkert Veien herfra, og ned til Helsinger og kan altsaa tnke Dem hvor salig jeg maatte fle mig; det var som jeg krede igiennem en heel Phantasi Verden; - Endelig naaede jeg Maalet og blev ganske flau da jeg udenfra saa kun en lille By nede i et Hul, men da jeg kom ind i Byen, tog jeg smukt til Hatten for de hie Huse og da jeg saae de snevre Gader og Menneskevrimlen troede jeg mig i mit kire brogede Kibenhavn. - Skolen er en smuk stoer Bygning og Lsevrelserne store og gibsede; Eleverne ere heller ikke saa viltre som man udmalede mig dem, de ere ret godmodige og meget forekomne saa jeg tnker nok at komme ud af det med dem; her er en heel Deel Lrere og 2 iblandt dem Officere der undertiden komme i fuld Uniform, saa at Skolen forekommer mig som et fransk Universitet i Napoleons Tid. Jeg kan ellers ret godt lide Gangen dernede og Alt gaaer med Liv; jeg mrker ogsaa at Disciplene stikke dybere i det end Slaglosianerne og jeg maa altsaa spnde mig an at jeg ikke bliver, den fattige Fugl, (som) kommer hinkende, kommer linkende!" - Jeg var forleden med Meisling ude i Marienlyst, o det er da Noget af det frste jeg har seet, o hvem der en heel Sommer kunde leve der og alene nyde og digte, han var dog lykkelig. - Udsikten fra den verste Therasse hen over Sundet er fortryllende; Meisling sagde ogsaa at den skulde vre een af de frste i Europa og ligne den omkring Neapel. Mod Hire seer jeg ned til Hveen og Taarnene af Karlscrone som jeg tnker mig at vre Neapel; ligeunder mig Byen og det gamle Kronborg. Den svenske Kyst smiler saa ssterlig saa dansk til mig saa jeg neppe kan tnke mig at det / er et andet Kongerige, kun det sorte Kullen i sin blaalige Taage siger at paa den anden Side Vandet begynder et Klippeland. Skibene svve lystig forbi; o hvem der kunde flyve med og see alle Verdens smukke Stder. Jeg bilder mig ogsaa ind at det vil vre et af de frste Skridt i vor Lyksalighed efter Dden, at Aanden frit kan svinge sig hen og see enhver deilig Plet her paa Jorden. - Da jeg var her i Haugen seilede just et stort engelsk Krigskib giennem Sundet, der var Musik om Bord, de saluterede for Fstningen som svarede, saa at det gav Ecko fra det fierne Kullen. Paa Skibsbroen er der ogsaa livligt og romantisk, der ligger et stoer [overstr: E] engelsk Skib som damper af Steenkul som om det indesluttede hele London; her sidder sortbrune Italienere og synge; der hrer jeg nogle phlegmatiske Hollndere diskurere og hist kommer en Baad med svenske Flikkaer. - Ved Prinds Fritz's og Wilhelmines Forlovelse var Byen brilliant Ilumineret baade i de strre og mindre Gader hvor Janischarmusikken drog igiennem. - I Dag er her atter en Festdag. Skolen er fri og derfor kan jeg skrive et saa langt Brev som dette. - De kan tro her var en Stads; Kongen kom i morges med sit Dampskib ledsaget af Prindser og Prindsesser, han vilde til Jylland men blev her hele Dagen. Byens store Hovedgade har aldeles et sydlig Prg; og Meisling siger ogsaa han har aldrig seet det fr, men at det er Skik i Italien ved Prosessioner. - Alle Husene i hele Gaden vare her bekldte med Guirlander og Krandse, nogle endogsaa bedkkede dermed og paa flere Stder i Gaden vare fra Gienboe til Gienboe dragne Guierlander eller Snore med Flag. I Havnen blgede Skibene med Flag, og paa Vagtskibet stode Sfolkene i Geleder, den ene Rkke over den andens Hovede lige fra Dkket og op til Vimpelen. - Kongen spiste paa Marienlyst og der trak nu hele Byen sig ud. Her er i denne Tid en stoer fransk Berider Drup med et Personale af henved 100 Personer foruden fiirbende Heste, disse havde udbedet sig Tilladelse at vise deres Kunster udenfor Slots-Vinduerne hvor de efter Taffelet dandsede paa Linnie og reed og Enhver kunde uden Betalning see derpaa. Men det deiligste Syn var at see op paa Therasserne der gaae i Zikzak opad og var propfulde af Herrer og Damer Karle og Piger, nogle sad endog oppe i Trerne og man hrte da en Klappen baade under, over og omkring sig. Tnk Dem nu Havens deilige Beliggende og denne Menneskevrimmel da vil De nok indsee hvor livligt og skint det hele har vret. - Men nu begynder Papiret at [overstr: rapp] raabe stop og jeg maa, hvor ndig jeg vilde [overstr: E] ende; - gld mig - jeg tr ikke bede snart men dog - ved Leilighed med nogle Linier jeg skal da snart svare Dem igien. - Gid jeg nu maatte arbeide mig godt igiennem Skolens [overstr: f] Fabrik-Liv; jeg er sandelig kun tynd og det ikke alene i physisk Forstand, men Gud vil vist hilpe, han maae hilpe, selv vil jeg ikke kunde hve mig til Maalet for mine Drmme, alt vil jeg gire, skee saa hans Villie. - De har tilladt mig at skrive til Dem, og jeg vil benytte mig af Deres Tilladelse, men ofte er jeg ret mismodig, bliv da ikke kied af mig om De faaer en lang Jeremiade, er jeg munter da vil De faae lutter Wrvl; - Men nu lev vel! hils Deres Kone tusinde gange fra mig; taler De med Bager hils da ogsaa ham. Lev vel! lev vel! glem ikke Deres taknemlige

Andersen.

Min Adresse er til: H.C. Andersen (boende i den lrde Skole hos Hr Dr og Rector Meisling) i Helsinger.-

[Udskrift:] S.T. Hr: Lector B.S. Ingemann i Sore

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 14, 6-9)