Dato: 5. august 1843
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

114. Til Jonas Collin. Bregentved den 5 August 1843.

Min kjære faderlige Ven! ­

I Tirsdags Morges kom jeg her til, det var Grevindens Geburtsdag, men den gik temmelig stille af paa Grund af Sorgen over den afdøde Grevinde Danneskjold; Dagen efter gjorte vi en smuk Udflugt til Wemmel­tofte og Jullinge, jeg traf der sammen med Etatsraad Holm og han lovede mig at bringe Dem min Hilsen; om Aftenen fik jeg imidlertid Deres kjære Brev, der som De nok kan vide, var mig særdeles velkomment, det var det første i al den Tid jeg har været borte fra Kjøbenhavn; hjertelig Tak der­for, det gav mig et kort men beskueligt Blik over Befindendet i hele Fa­milien, kun Een var ikke nævnt, nemlig Theodor, jeg formoder imidler­tid at han er paa Landet, ude hos Gottlieb. Man har det, som De nok veed, særdeles godt paa Bregentved, Familien her er saa venlig og god, Naturen saa smuk og man lever jo meget godt, dog begynder jeg stærkt at længes efter Byen, ikke for Husenes Skyld, ikke for al den smaalige Snak og Vrøvleri der er, men for at see mit egentlige Hjem og mine Kjære der, jeg længes efter Dem og Deres! - Hvorledes har Eduard det? Jeg har ikke skrevet ham til, da jeg ikke troer han sætter stor Priis paa at faae Brev, og jeg jo veed, at han ikke betaler Brev med Brev.­

Igaar blev den gamle Grevinde Danneskjold begravet; Alt var meget smukt arangeret; den store Sal stod draperet med sorte Tepper og Grevindens Büste modeleret af Thorvaldsen var, anbragt for Ligets Hoved. Pastor von Wülich holdt en særdeles skjøn Tale, een af de bedste jeg nogen­sinde har hørt, saa talte Glahn, men det tog sig ikke ud oven paa; Balles Tale var omtrent af samme Slags, og den sidste, den Lautrup holdt, var aldeles til at sætte mig ud af min gode Stemning; alt for 10 Aar siden hørte jeg en Tale af Lautrup og begge have gjort samme Indtryk paa mig! Det er et heelt Blomster-Væv; og jeg holder ikke af den Slags; den ene almindelige Lignelse afløser den anden; jeg hører sige, han skal være en god Taler, det maa være en egen Smag, der finder det; Foredraget beha­gede mig heller ikke, det var saadan en dramatisk Rørelse. Det Hele varede en skrækkelig Tid, tænk, fra Klokken elleve til tre; den stakkels Weg­ner var ogsaa saa mat og angreben at Forstjunkeren Baron Wedel maatte understøtte ham den meeste Tid. Grevinden blev begravet ude i Skoven paa det indviede Sted, hvor hendes Mand ligger; hans Kiste var endnu, som ny, saa at jeg neppe kunde skjældne de to fra hverandre.

Den unge Baron Stampe, traf jeg der, han bad mig saa meget og saa smukt om at komme til Nysøe, at jeg gav ham et halvt ja, men nu jeg har sovet paa det, er jeg temmelig enig med mig selv, at jeg dog ikke tager derhen, men heller hjem til Byen.

Iaftes indtraf her til Bregentved, den gamle Admiralinde Bille, jeg har aldrig været sammen med hende, skjøndt vi jo begge flakke omkring i, Sommeren, hun behager mig ikke, jeg troer det er gjensidigt! - Vi ere vist meget forskjellige Naturer. Dernæst er Kammerherre Bjelkes her, de synes meget vakkre, Datteren især, er høist elskværdig! -Comtesse Maria har bedet mig at sende Jonna mange Hilsener; vi talte igaar meget sammen om vor fælles Veninde. - ­

Tænk paa mig naar der bliver et tydsk Stykke at oversætte; »der Verschvender« maa nok opgives, vi talte en Gang om den; Stykket er i Deres Forvaring. i Fyen har jeg læst en lille fransk Vaudeville »Victorine«,jeg troer den kunde tage sig ud paa vor Scene, naar Heiberg havde Interesse for den og oversatte den. Saavidt jeg husker af Aviserne, have de Franske i Kjøbenhavn givet et Stykke af samme Navn, men det er ikke det jeg har læst. Et tydsk Lystspil:»Ich bleibe ledig« saavidt jeg husker af Blum, er overmaade godt, dersom det skulde findes mellem de Stykker vort Theater har i Bibliotheket, da vil jeg anbefale Dem det til Gjennemlæsning og venter næsten at De overdrager mig at fordanske det! - Giver ikke det Landoeconomiske Selskab noget Slags æstetisk Arbeide ud for Bonden, et saadant havde jeg ogsaa Lyst til at beskjæftige mig med. - Seer De, jeg vilde gjerne i den Tid jeg ikke kan producere, have et Arbeide der kunde betale sig, jeg vil have Penge, Penge, som man jo maa have! ­Hils Deres kjære velsignede Kone, min elskede Theodor, og dem Alle-

sammen fra Deres' sønlig hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost