The Hans Christian Andersen Center

Dato: 15. maj 1843
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 102. Fra Henriette Wulff. Rolighedsdal, d. 15d Maj 1843.

I Gaar modtog jeg Deres Brev, kjre Andersen, og iler med at besvare det til Hamborg, at det endnu kan trffe Dem der. Men hvorledes skal jeg ret vrdigen kunde takke Dem for det Brev , der var saa hjst interessant, livligt, og i alle Maader saa dejligt!! - og hvorledes skal jeg inderligen udtale for Dem, mine Flelser, ved at lse den sidste Deel af Brevet, saa forskjellig fra den frste Deel. Troe mig kjre gode Andersen, min glade Deeltagelse ved Deres Glde gik saa gandske over i mig, at jeg syntes, at see Dem med den fortrffelige Alfred de Vigny, see Dem i Rachels soire. Overalt hvor De har vret saa smukt og velfortjndt paaskjnnet. Men ikke mindre smertelig har jeg flt for og med Dem ved det der saa dybt har krnket Dem, og som i denne glade periode De har tilbragt i Paris, maatte dobbelt forbittre Dem. De kan troe i vores Familie har vi ikke mindre, paa Deres Vegne, rgret os; men kjre Andersen, hvad vil De bryde Dem om Alt dette, De veed jo, hvad det er for ubetydelige dumme subjecter der give Deres evig revsende Dom tilkjende i Theatret her, det er jo miserablet i hjeste Grad, og ikke vrd Deres Vrede eller Deres Tanke. Med Guds Hjelp er De nu ogsaa roligere kjre Andersen, dog bede Dem tilgive de Dandske's Opfrsel mod Dem , kan jeg ikke, for jeg er selv ofte saa kjed, saa indigneret over den danske Dumhed, Taktlshed, Mangel paa Godmodighed og store Mangel paa den velsignede Gemthlighed, som de Franske er i saa fuldt Maal i Besiddelse af. - Ja Gudskelov De har lrt at kjende mit Hjertets kjreste Folk, det er ikke saa meget deres store Forstand, som deres gediegne Flelse, og dybe Sands for Alt delt og Godt, jeg stter saa megen Priis paa. De kan troe at Alt hvad De fortller mig har vret saa dejligt for mig at lse, da jeg kjender saa godt Alle hvem De omtaler, som vare de mine personlige Venner. Jeg kan ret levende forestille mig Alfred de V: hos Dem , med faa Trk har De skildret ham, gandske som jeg har tnkt mig ham ved at lse hans Stello.1413 - At jeg for Lamartine har faaet endnu en strre Kjrlighed, om det var muligt, end fr, begriber De efter hans mrkelige elskvrdige Opfrsel i Pairskamret,1414 han er nu nsten for mig et fuldkomment Menneske!om Gud har skabt Noget.

O hvor jeg glder mig til at tale med Dem, det gjr De Dem ingen ide om, thi foruden den store gode gamle interesse og Kjerlighed jeg har for Dem, som altid, saa har De ogsaa denne Gang vret i Paris, som jeg altid har syntes ethvrt aandeligt begavet Menneske skulde vre, og ikke som Alle de Andre, blodt for at rende i Theatre og Gallerier, thi ungtelig er Paris med alle sine Herligheder og Storheder, dog allerstrst ved de mange herlige stort begavede Mennesker der staae frem der. Jeg har gldet mig som et Barn ved hvr en Triumpf De har nydt, og ogsaa - Kjre Andersen, over den elskvrdige Beskedenhed hvormed De fler al den Hyldest og Kjrlighed, der er bleven Dem til Deel, det er dog sandt, naar et Menneske bliver sadt paa sin rette Plads, og vurderet som han fortjner, er det dog allerelskvrdigst, - men hvor naturligt, og hvor smukt! - At De er kommet godt ud af det Frandske begriber jeg, thi De har dog egentlig, hvad Sprog De saa taler et Sprog gandske apparte for Dem , som De har skabt, og som kun De kan tale. - De siger at jeg skal rive Deres Brev itu, det har jeg ikke gjordt kjre Andersen, thi dertil har det gldet mig for meget, og den srgelige Slutning deraf skal Ingen lse uden Fru Lesse, De har bedet mig sende Brevet til, og saa maae jeg tilstaae at jeg har lst det Alt for Ida, Chr: og Henrik; thi De har vel neppe nogen mere kjrligt sindede Venner, blandt Alle den Mngde De giver dette Navn; de har alle Tre flt med Dem og for Dem, som De Selv. Fra min gode Henrik har jeg de hjerteligste Taksigelser, han blev saa sjleglad og stolt formelig, over at De havde skrevet ham til; jeg vedbliver at have stor Glde af dette mit kjre store Barn, han udvikler sig saa rart og godt, saa forskjellig fra - ja destovrre, De begriber nok hvem. I at holde af Dem, og skjnne paa Dem, er han en sand Wulff. - Baade han og Ida og Chr: hilse saa kjrligen, og vi lnges Alle ret saa oprigtigen efter Dem, gid De bare snart kom, men hvor langt er der ikke til July ; men naar De saa kommer, saa haaber jeg De ret vil finde det hyggeligt her hos Chr. og mig, hvor vi boe saa landligt og nydeligt ved Sen, omringet for jeblikket af Nattergale, Kuku'er, og nys udsprungne Trer, her er saa fredeligt og nydeligt, at jeg vilde nske De allerede var her. Dog De har jo meget Skjndt endnu at skulde nyde, nu er De ved Rhinen,1415 saa skal De gjre et nyt Bekjendtskab i Oldenburg,1416 saa til Deres kjre Breitenburg, etc. etc. men frst i July haaber jeg vi skal omfavne Dem. I Morgen skal jeg just til Fasangaarden til Oehlenschlger, jeg tager da Deres Brev med og lser for ham, hvad jeg troer De helst vil og der meest vil interessere ham, vr rolig for mit Valg.1417 jeg skal gjre det til Deres Tilfredshed. Sidst i denne Maaned eller frst i Juni rejser han med begge Snner til Bergen, for at besge Marie.1418 For nogle Dage siden saae jeg en nye dansk Operette,1419 Musikken af Lvenskiold, hvori jeg fandt meget net, men naturligviis blev den hysset, som jeg finder ubilligt, da han jo er en Begynder, og det er at knkke hans Mod i Begyndelsen; men Folk er saa utrolig musikalske kloge! libretto'en var af Heiberg efter en frandsk Vaudeville, meget flau og kjedsommelig, men det er jo mindre vigtig, og dumt at hysse, naar der er godt i Musikken. I denne Tid har man ellers her haft god Musik, da Violinspilleren Ernst og Claveerspilleren Dhler1420 have vret her, og begge gjordt megen Lykke, endnu give de een Concert til i Ridehuset. - De vil vist trffe i Hamburg, Etatsraad Adler og min Oncle, Oberslieutnant Bruhn,1421 der samlede vil bruge Gastein i Sommer, og rejse i Schweitz og Tyrol, gid det maae gjre dem begge godt, de trnge dertil; de vil rejse herfra d. 29 Mai, men det veed vist Holck's, som De vel boer hos i Hamburg. Thorvalsen har jeg bragt de forskjellige Hilsner og faaet igjen til Forskjellige i Paris, om De vilde bringe dem; men nu er det jo for sildig: nr havde jeg sendt Dem en Haandtegning af Thorvalsen til Alexandre Dumas, som De skulde have givet ham fra mig; vil jeg endnu, kan jeg sende den gjennem Marmier. - Lad mig endelig ikke glemme at bringe Dem Selv, frst og fremmest, mange Hilsner fra den Gamle, jeg drak The med ham i Aftes hos Ida. - Hvor glder jeg mig ikke ogsaa til Deres Album, kjreste Andersen, det bliver en heel stor Nydelse, bare De og den vare her i god Behold; dog som jeg altid siger, bliv ligesaa godt borte saa lnge De kan, der er kelt , som lille Henny1422 siger, inde i Byen. - Men nu maae jeg nok holde op for i Dag, naar De har modtaget dette, venter jeg lidt om Deres Afskjed fra Paris, videre Rejse, og bestemt naar De kommer hjem. Et langt Brev helst og ret omstndeligt. - Nu Levvel, kjre Andersen, nok engang tak, for det kjre Brev!! Tnk lidt paa os, som vi tnke meget paa Dem, og gld Dem lidt til at see os, som vi glde os meget til at see Dem. da vi Alle ere Dem saa hjertelig hengivne!

Deres Sorella.

Tekst fra: H. C. Andersen og Henriette Wulff. En Brevveksling