Til Jonas Collin:
Kiære Velgiører! .
Frøken Horneman var saa artig i Aftes at sende Bud efter mig saa at vi kom til at tale sammen, hun tilbød sig da at tage et Brev med; men jeg har ei Tid til at skrive mere i denne Hast end at bevidne Dem min Taknemlighed, bede Dem ei at kiedes ved mig, og at fortælle hvorledes Alt gaaer nu bedre og bedre samt Rektorens Mildhed tiltager men aligevel voxer min Frygt for Examen, dog vil jeg ikke klynge for Dem, i Grunden er jeg nu ogsaa mere rolig end før, min Tillid til Gud den samme som i Barndommen og mit Haab er endnu at jeg seer mine skiønneste Ønsker opfyldte; - min Samvittighed er rolig og mange gode Mennesker lide mig; hvorfor da Jeremiader; - hans Villie skeer jo og den er jo hans Skabningers Held. - &" .&
Her er ellers stoer Sorg i Huset; Madammens Datter som er gift med en Læge har været i Barselseng og i Dag fik vi Brev at Manden er druknet, den stakkels Kone veed det ei endnu men Moder og Søster ere utrøstlige og det gaaer mig ret til Hiertet! nu levvel! hils meget Deres Kone
og Børn fra Deres taknemlige'
den 17 August 25. Andersen!