The Hans Christian Andersen Center

Dato: 2. januar 1825
Fra: H.C. Andersen   Til: Birgitte Andersen
Sprog: dansk.

Kjre gode Maddam!

Et gldeligt ny Aar til Dem, Mand og Brn og isr til den sde lille Dreng!

Jeg var lidt barnagtig da jeg sagde Dem Farvel, men det tilgiver De mig, naar De kun tnker Dem ind i min Stilling, mine Forhold og Flelser vil det vre Dem let. Jeg har nu faaet inene op kiender mine Krfter, kiender Rektoren og lidt til Verdens Slutninger, jeg husker Malurten i Fior og kan man da undre sig over at Barnet grder naar et nyt Bger rkkes ham, da han nyligt har smagt saa meget Julegodt. Jeg veed nok at denne saakaldte Malurt er en styrkende Medicin at min Sjel vil blive mere dannet og reen, men siger mit Mismod mig er den vel skikket til at modtage denne Renselse er jeg ikke stupid og forvirret, bedrager jeg ikke mine Velgirere og denne ene Tanke, kan styrte Alt, - men, nu vil jeg vre rolig, jeg br vre rolig, bort med dette blde kierlingagtighed, Blikket opad. Guds Faderhaand seer jeg jo tydeligt hvorledes han har ledet mig fra Armod og Mrke til Lys, han maa have en Hensigt, hvorfor skulde jeg ellers saa uvrdigen nyde et Gode, Tudsinde bedre fortjene. - Men nu lev vel, jeg er munter, jeg vil vre det, Guds Villie skee! ganske ulykkelig kan jeg ikke blive, og ihvordan det end gaaer saa veed jeg et Haab som ikke er et Giglespil, en Drm som dog er en Vished, det er Dden. - Lev ellers vel. Guds Villie skee, han vil ikke forlade den godmodige Svrmer. Lev vel! -

O hvor jeg tnker paa Dem og den sde Dreng, kis ham tudsinde Gange fra mig.

Deres taknemlige

Andersen

Slagelse 2den Januari 1825

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 13, 46-47)

Slagelse, 2. Jan 1825.

Kjre gode Maddam Andersen!

Et gldeligt Nytaar til Dem, Mand og Brn. Jeg var lidt barnagtig da jeg sagde Dem Farvel men det tilgiver De mig; naar De kun tnker Dem ind i min Stilling, vil det vre Dem let. Jeg har nu faaet inene op, kjender mine Krfter, kjender Rectoren og lidt til Verdens Slutninger, jeg husker Malurten i Fior, og kan man da undre sig over at Barnet grder naar et nyt Bger rkkes ham, da han nyligt har smagt saameget Julegodt. Jeg veed nok at denne saakaldte Malurt er en styrkende Medicin, at min Sjel vil blive mere dannet og reen, men, siger mit Mismod mig er den vel skikket til at modtage denne Renselse? Er jeg ikke stupid og forvirret, bedrager jeg ikke mine Velgjrere? og denne ene Tanke kan styrte Alt. Men, nu vil jeg vre rolig, jeg br vre rolig, bort med dette blde Kjerlingagtige, Blikket opad. Guds Faderhaand seer jeg jo tydeligt, hvorledes han har ledet mig fra Armod og Mrke til Lys, han maa have en Hensigt, hvorfor skulde jeg ellers saa uvrdigen nyde et Gode, Tusende bedre fortjene. Men nu lev vel! Jeg er munter, jeg vil vre det, Guds Villie skee! Ganske ulykkelig kan jeg ikke blive, og ihvordan det end gaaer saa veed jeg et Haab som ikke er et Giglespil, en Drm som dog er en Vished, det er Dden. - Gud vil ikke forlade den godmodige Svrmer.

Deres taknemlige

Andersen

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter