Maxen den 21 juli 1856
Kjære Hr Wiedemann!
I dette Øieblik modtog jeg Deres brev med det vedlagte sidste Udhængsark af ”Historier”, jeg iler med at bringe Dem min Tak fordi De i Bogens Interesse, handler, som det er vigtigst, jeg stoler ubetinget paa deres velmenende gode Villie. Jeg glæder mig meget til snart at erholde nogle Exemplarer, men jeg beder Dem endelig ikke at lade et eneste indbinde med Fløiel og Guld, nei, smukt kun, saaledes som ”Bilderbuch”, ønsker jeg at erholde fire Exemplarer, af hvilke jeg vil sende det ene til Kong Max, det andet overrækker jeg selv Kongen af Saxen, og det tredie besørger jeg til Storhertugen af Weimar, alle tre have viist mig stor naade og Deeltaglese og De veed jo nok at en Digter er som Fuglen, han kan kun vise sin Tak ved at give en Sang. Det / fjerde Exemplar har jeg bestemt for Fru Serre, jeg bruge nu her kun eet Exemplar da ægteparret ikke faae denne Bog dediceret, og jeg beder Dem kjære Hr Wiedemann særdeles at opfylde mit Ønske inderlig nu ikke at lade trykke Familiens Navn ind i det enkelte Exemplar. Vil De sende to almindeligt hæftede Exemplarer til mig i Kjøbenhavn under hr Delbancos Adresse, disse finde jeg da der ved min Hjemkomst. –
Jeg bliver her i Maxen til den 29de i denne Maaned, da kommer jeg til Dresden, hvor jeg bliver omtrent 5 Dage og reiser da over Berlin til Kjøbenhavn, det vilde glæde mig meget om jeg i Dresden enten hos Fru Serre (Amalienstraße) eller i Hotellet Stadt Rom, erholdt almindeligt heftet endnu 5 Exemplarer, hvilke jeg her i Tydskland, før Afreisen, vilde forære bort, men man seer da her har jeg allerede sammentalt ikke færre endelleve Exemplar, og det er for meget mange, jeg beder Dem derfor at give mig hvad De vil og dernæst sætte Resten paa Regning, hvilken vi siden kunne afgjøre, / naar den ny Roman kommer, saaledes har jeg b aaret mig ad hos Hr. Lorck og saaledes bliver det mig mindst generet.
Endnu maa jeg tilføie, at ved Middagsbordet i Leipzig gjorde jeg Bekjendtskab med Lucien Schmidt, der i sin Literaturhistorie saa erkjendende har omtalt ”Eventyr” og ”Billedbog”, jeg fortalte ham at de samlede historier, som slutte sig til denne Række af mine Digtninger nu udkom og jeg ønskede derfor gjerne at han i Deres eller mit navn sendtes et Exemplar, maaskee giver det Anledning til en Anmældelse, og hos ham bliver den altid interessant.
I disse Dage havde jeg her i Maxen Brev fra Charles Dickens, ret et hjertligt og langt Brev, han minder mig om at komme til London igjen, indbyder mig at boe hos sig i hans Huus, jeg er i stand til et andet Aar at følge denne Opfordring; han er for Øieblikket i Frankerige i Bologne og arbeider paa ”Little Dorrit”, hvortil han endnu bruger 10 Maaneder skriver han. - /
Skade er det at ”Marionetspilleren” ikke kom mede i de ”samlede Historier”, men maaskee kan de n komme i de” illustrerede”.
Tænk nu ikke mere paa det af mig udtalte Ønske, jeg er fuldkommen vis paa at [De] har vægtige Grunde hvorfor De ikke opfylder det og altsaa takker jeg Dem paa det hjerteligste. Bring min venlige hilsen og Tk til hr Helms ligesom ogsaa Hilsen til min anden Landsmand, konsul Lorck, og nu Lev vel.
Deres meget hengivne
H.C. Andersen
