Dato: 27. marts 1841
Fra: H.C. Andersen   Til: Ludwig Ross

[p papiret trykt: "Samedi"]

Den danske Bonde og Kong Frederik den Sjette
(af Srge-Kantaten)

#

Den danske Bonde bad:" o maa vi bre
Vor Konge til hans sidste Hvilested,
Den lange Vei er kort og let vil vre
Den Byrde, som har al vor Kjrlighed.
Han Byrden bar for os, und os den re,
Den lange Vei er kort naar ham vi bre!"
Gud signe Bonden! her var Hjertet Tolk,
Taknemlighed, betegn Du Danmarks Folk!

#

I hvert et Bondehuus, om nok saa lille,
Et Lys er tndt langs Veien hvor de gaae,
Og i den kolde Nat ved Grften stille,
Med deres Brnebrn de Gamle staae:
Nu kommer Kongens Liig! se Faklen brnder!"
Og Barn og Gubbe folde deres Hnder;
De glemme aldrig dette ieblik.
I Jesu navn, Farvel Kong Frederik!

-

H.C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (Mikrofilm 94, 373-74)

Et digt af Dramaet
Mulatten.

Der var en Frste i Grkenland,
Den Gang han besteg sin Trone,
Han svoer han vilde hvde, som Mand,
Retfrd; han svoer ved Krone.
Paa Torvet blev reist en Sttte af Steen,
Hit paa den en Slvklokke Hngte,
Paa den skulde ringe hver sorrigfuld n,
Hvem Uret og Nd betrngte.

#

Og Klokken blev hrt, Hver skete sin Ret.
Aar gik og Klokken hang stille;
Rund om voxte Grs, den grnneste Plet
Som nogen sig tnke ville.
Ja Laurbr og Kactus og Slyngplanter skjnt
Skjd frem der rundtenom Stenen,
Saa Klokken var skjult af det ttteste Grnt,
Af Ranken og Laurbr-Grenen.

#

En Dag, da hrtes Klokken igjen,
Den reent var kommet af Tanker, /
En udhungret Hest havde fundet derhen,
Den aad af de grnne Ranker;
Dens Ryg var i Blod, saa tungt den leed -
Og Frsten bd ht for dem Alle:
"Selv Dyret skal lide Retfrdighed!
Dets Herre for Dommen vi kalde.

-

H.C. Andersen

Athen den 27 marts 1841

en venlig Erindring om Forfatteren!

Tekst fra: Solveig Brunholm (Mikrofilm 94, 375-76)