Mortensaften 1836
Kjære Ven! jeg takker Dig af ganske Hjerte for alle fortreffelig besørgede sager, som jeg rigtig har modtaget [...]
Jeg har tænkt over din psychiske Stilling, tænkt alvorligt, og udfundet, at Du læser formeget i Andersen! Du taler for ofte om skjønne Former, om noget uendeligt - Blaat, Stempelblaat formodentlig eller Femdalerblaat - Du reflecterer endogsaa over Din Barndom, Din Uskyldighed, den Tid, da Du var glad - Vogt dig, vogt Dig for Andersen! vogt Dig for denne Digter, i hvis Værker ligger en Uendelighed af sentimentalsk Puddersukker. Tilgiv mit Brev denne belærende Tone, dette Alvor, som Følelsen af mine Pligter som Ven og Dusbroder, indgjød mig; jeg er selv tritste comme un bonnet de nuit. Til noget Lettere! [...]
E Aarestrup
