The Hans Christian Andersen Center

Dato: 4. august 1875
Fra: Dorothea Melchior   Til: Israel B Melchior, Johanne Melchior
Sprog: dansk.

Rolighed d. 4de August 1875.

Min elskede Johanne!

Dersom Du allerede har lst Avisen for i Aften, vil Du have erfaret at vor kjre trofaste Ven H.C. Andersen nu endelig har udstridt og at han i Formiddag klokken 11. 5 Minutter blidt hensov uden nogen somhelst Ddskamp. Han havde ikke sovet hverken Natten eller Dagen igaar, nydt nu og da lidt, naar man bd ham Noget. Han sagde til mig igaar "Det er ingen gode Tegn at Doctor Meyer har lovet at komme igjen i Aften; men jeg beroligede ham ved at minde ham om at han i den seneste Tid altid var kommet to Gange.

Igaar Aftes fik han sin Sove Mixtur Han havde kun hostet engang i Nat. Saa da jeg kom op imorges og saae forskrkkelig ud. Jeg mrkede at han trak sit Veir hurtigt saa jeg kunde see at han havde Feber og bestemte at lade ham sove til Klokken 12, men dersom han ikke vaagnede af sig selv, vilde jeg vkke ham for at give ham lidt Ldskende. Jeg havde lovet mine Gjster, hvoriblandt Dine velsignede Brn, at de skulle gjre en Kjretur og spise Frokost ude. De plagede mig om at kjre med, men dertil var jeg aldeles ikke oplagt, da jeg hver Dag gik i den Spnding og ventede at Katastrophen sent eller tidligt maatte indtrffe.

Klokken 11 kjrte de ud af Gaarden jeg var netop gaaet ned for at sige farvel til Dem og de vare heldigviis lige kjrte, da Jens kom lbende ned for at sige mig at "Conferentsraaden vist var dd! Han sov ind med et let Suk; hvilket jeg finder en ubeskrivelig Lykke for ham, da han neppe endnu havde kunnet gjre sig fortrolig med Dden. -

Her er saa stille og tyst, da her ikke er et Menneske andre end Folkene hjemme, Papa har vret her ude og har telegrapheret til Hellebk saa jeg venter Collin ind snart. Det er en stor velsignet Beroligelse for mig at han er dd her og ikke iblandt Fremmede; jeg vilde ikke for noget i Verden, have undvret de Sorger og Bekymringer, som jo have vret uundgaelige og havde jeg fulgt de mange tjenstvillige gode Raad som Folke stedse her gav mig, med Hensyn til Hospital og deslige, vilde jeg aldrige have tilgivet mig selv om jeg havde sendt ham bort herfra. De sidste 8 a 12 Dage har han vret i en lyksalig Tilstand, taknemlig og kjrlig for Alt hvad man gjorde for ham. Da jeg en Morgen bragte ham en Rose kyssede han gjentagende gange min Haand og sagde "Gud velsigne Dem!" - Han spurgte for et Par Dage siden hvorledes Du havde det og bad mig hilse Brnene, som han hrte vare herude. Jeg fler at vi Alle, men isr jeg vil savne i ham en trofast hengiven Ven. Fred vre med hans Stv. Jeg har ogsaa skrevet til Louise inde fra Andersens Skrivebord. Gid jeg snart maatte hre at du ganske var saa fri for Smerte. Lev vel

Din Mama.

Tekst fra: Solveig Brunholm