The Hans Christian Andersen Center

Dato: 30. marts 1842
Fra: H.C. Andersen   Til: August Bournonville
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 30 Marts 1842.

Kjre, kjre Ven!

De maa ikke lse dette mit Brev, er De i dette ieblik, som vi saa tidt ere det, et Hverdags-Menneske; see, det er min frste Tanke, idet jeg stter paa Papiret, hvad der i dette ieblik opfylder mig! Jeg veed med mig selv, at det ubetydeligste Menneske, der udtalte sig i Kjrlighed til mig og i Glde over Noget, jeg havde frembragt, vilde opfylde mig nogle Minutter med Lyksalighed. Ganske ubetydelig er jeg ikke; det vilde vre falskt, om jeg sagde, hvad jeg ikke troer. Det maa derfor fornie Dem, at jeg er opfyldt af, hvad De har givet os, at jeg er gjennemtrngt deraf, og derfor siger jeg Dem det; jeg har faaet Dem kjr, jeg har forstaaet Dem! De er Noget! Ja, Deres "mimiske Digtninger" ville, vare de ikke kun for Danmark, blive europiske! I Hjemmet har man saa tidt fejlagtigt forstaaet mig, troet, at jeg kun levede i Beskuelsen af mig selv. Det er i Sandhed at give mig en for lille Opfattelses-Evne! Jeg elsker alt Stort og herligt! Jeg bliver lyksalig ved [hos] Hver, som staaer mig nr, at see det Guddommelige rre sig der under de meest forskjellige Skikkelser! Jeg elsker af mit inderste Hjerte, hvad Gud aabenbarer i Dem! Lad intet koldt Gemyt see denne Epistel! Dog, det vil kun kunne lee! Det er det Samme! Hvert Ord strmmer mig af Hjertet; Gud velsigne og glde Dig! Du er en sand Digter, - og jeg lgger Meget i dette lille Ord! Misforstaa mig nu aldrig ganske, om vi [end] i Livets Omvexlinger kunne mdes anderledes end i denne Time! I Hjerte-Grunden skeer der ingen Forandringer! I min nye Bog vil De faae at see, at jeg ogsaa tidligere har skattet Dem; men nu frst er jeg ret kommen paa det Rene med, hvad vi have i Dem. I Tanken trykker jeg Dem til mit Hjerte!

H.C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter

Kjb: 30 Marts 1842.

Kjre, kjre Ven!

De maa ikke lse dette mit Brev, er De i dette ieblik, som vi saa tidt ere det, et Hverdags Menneske; see det er min frste Tanke, i det jeg stter paa Papiret hvad der i dette Nu opfylder mig! Jeg veed med mig selv, at det ubetydeligste Menneske, der udtalte sig i Kjrlighed til mig og i Glde over Noget jeg havde frembragt, vilde opfylde mig nogle Minutter med Lyksalighed; ganske ubetydelig er jeg ikke, det vilde vre falskt om jeg sagde hvad jeg ikke troer, det maa derfor fornie Dem, at jeg er opfyldt af hvad De har givet os, at jeg er gjennemtrngt deraf og derfor siger jeg Dem det, thi jeg har faaet Dem kjr, jeg har forstaaet Dem, De er Noget, ja, Deres "mimiske Digtninger" ville, vare de ikke kun for Danmark, blive europiske!

I Hjemmet har man saa tidt fejlagtigt / forstaaet mig, troet at jeg kun levede i Beskuelsen af mig selv, det er i Sandhed at give mig en for lille Opfattelses Evne; jeg elsker alt Stort og Herligt! jeg bliver lyksalig ved Hver, som staaer mig nr at see det Guddommelige rre sig der under de meest forskjellige Skikkelser! - Jeg elsker af mit inderste Hjerte hvad Gud aabenbarer i Dem!

Lad intet kolt Gemyt see dette Epistel, dog det vil kun kunde lee! Det er det samme hvert Ord strmmer mig af Hjertet: Gud velsigne og glde Dig! Du er en Digter og jeg lgger Meget i dette lille Ord!

Misforstaa mig nu aldrig ganske, om vi i Livets Omvexlinger kunne mdes anderledes end i denne Time! I Hjerte-Grunden skeer der ingen Forandringer!

I min nye Bog vil De faae at see at jeg ogsaa tidligere har skattet Dem, men nu frst er jeg ret kommet paa det Rene med hvad vi have i Dem. I Tanken trykker jeg Dem til mit Hjerte!

H.C. Andersen.

[Udskr:] Hr. Balletmester A. Bournonville

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 56, 9-10)