The Hans Christian Andersen Center

Dato: Oktober 1832
Fra: H.C. Andersen   Til: Christian Voigt
Sprog: dansk.

Kjre Christian!

Dit ja hvad skal jeg kalde det hvad Du fortalte mig igaar har inderlig bedrvet nei, rettere forbittret mig. Hvad skulde kunde bedrve mig? Dersom Du skriver noget tilbage, desangaaende, ellers ikke, da gjr opmrksom paa, at Sligt findes nsten hos alle Digtere, ja samme Situationer aldeles hos Heine og Vilhelm Mller, jeg er jo endogsaa i Maanedsskriftet dadlet som Plagiator eller i det Mindste som Efterligner. Men maaskee Vedkommende ogsaa troer at det er den samme Gjenstand disse Digtere besynge. Paa den Maade er det da ogsaa hende, der er skildret i Damen paa Sonnenstein, der troer alle Digtere besynge hende. Om Kjrlighed maa Digteren synge! hele mit Liv, i enhver Digtning af mig vil der komme sligt for, bed hende derfor lse det for hvad det er Poesie. Eller maaskee skulde jeg holde op at vre Digter? Hvad jeg elsker er et Ideal af den Pige der engang mdte mig med mere end det almindelig Venskab; det er Idealet jeg drmmer om, digter om, og som vil leve i mine Sange; hvor kan / en fornuftig Kone troe det angaaer hende; tro jeg vil forstyrre en huuslig Fred; det er jo nsten en Art Forfngelighed, at indbilde sig, hvert Ord, hver Tanke gjlder hende. Den Pige jeg elskede frste Gang, inderligt elskede, traadte mig saaledes imde, at jeg maatte troe hun elskede mig, eller ogsaa have Grund til at troe mindre godt om hende; elskede hun mig ikke og jeg da synger om een svoer mig Troskab osv hvor falder hun da paa at det er hende! som sagt jeg maa ophre at vre Digter dersom jeg skulde tie med Alt, hvad hun troer at kunde gjlde hende. Riborg elskede jeg, Madam Bving tnker jeg aldrig paa, gid hun vilde gjre det samme ved mig, og kun see Digteren der hvor hun troer er en Elsker. Jeg kunde foragte mig selv om jeg vilde forstyrre to Menneskers Lykke, desuden agter jeg ham for hit, efter den Maade han har betragtet Tingene paa til at jeg vil see ham fjendtligt stemt mod mig. Tal derfor om Heine og Vilhelm Mller til hende, og lad hende kun see Digteren, og ingen anden. Andet er og br jeg ikke vre. Riv ellers dette itu, det forlanger jeg, dersom Du ikke har forandret Dig med den hele Verden.

Din -

Tekst fra: Ejnar Askgaard