Til Carl Melchior, 17 Aar gl.
Ved Genfersøen
Her lyser Søens Vand med Blaat og Purpur
Et luftigt Rosenblad med Himlens Guldgrund,
Liig mægtige Chorstole i en Kirke
Staaer Klippe selsomt stillet op ved Klippe!
Her hænge Skovene som Draperier,
Og fjernest løfter sig Høialteret,
Et Bjerg med evig Snee til Alterdug *
Det Skjønheds Syn skal nu Dit Øie see
Den Pragt og Glands vil du i Hjertet gjemme
Reis lykkelig! Gud lad det Bedste skee!
Bevaer alt God i Dig for os her hjemme! -
H.C. Andersen.
"Rolighed", 14. September 1872.
* Dent du Midi