Dato: 29. oktober 1835
Fra: C. Molbech   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

Skilles og Mødes

originalVaudeville i to Afdelinger, af H.C. Andersen.

Indleveret den 6te Sept. 1835.

Forf. yttrer i sin Skrivelse til Directionen [Brev], at de ham for om omr. halvtredie Aar siden, just Dagen før hans Afreise til Paris "fra Directionen tilbagesendte Stykker havde han i Foraaret atter taget for sig; men fundet "at de maatte undergaae en total Forandring, før de kunde fyldstgiorte ham selv". Det "aldeles nye" Arbeide han "i Sommer har skabt deraf" har altsaa fyldesgiort ham; & man kan saameget mindte tvivle derom, da han "haaber vel ikke at vinde Directionens Gunst" ligsom han ved sin "Improvisator" har vundet den større Deel af det danske Publicums." Undertegnede har ikke læst bemældte Improvisator, og kan altsaa ikke høre til denne "større Deel", men det kommer ligeledes lidt an herpaa, som paa at vinde Directionens Gunst. Spørgsmaalet bliver alene, om Hr. Andersens omarbeidede Vaudeviller ere Antagelige for Theatret, mere end de var, idet 1833 i Foraaret (s. ovenfor S. 54). Endeel have de vundet i Læselighed, og tabt en deel af deres Flauhed og Trivialitet, saa vidt jeg kan gienkalde mig den tidligere Udarbeidelse; men er der mig kommet noget bedre Smag i Diction og Prolog, saa er Stykkerne uden Tvivl omtrant ligesaa usaltede og ubetydelige som de dengang var. Et Slags Godmodighed, der hvile over dem, i Forening med det nationale i Localiteterne og med nogle Taalelig gode Sange, vil maaskee dog stemme Publicum til Fordeel for disse, sikkert ikke ved nogen piquant Egenskab tillokkende eller bestikkende dramatiske Arbeider. Da tillige enkelte Scener (især, om Forfa. overalt, hvor det kunde giøre godt, forkortede antal lange, tildeels sentimentale og pathetiske Repliquer) under Fremstillingen synes at kunne tage sig ret vel ud - og da Hr Andersen, som bekiendt, har et i Antal betydeligt Publicum, som vel heller ikke i Theatret vil forlade ham; mener jeg, at disse Vaudeviller i deres nærværende Form vel kunne antages; uagtet jeg ikke troer at kunne love Dem, hvad Holbeg kalder Langvarighed (c: et langt Liv) paa Scenen; men snarere troer, de kunne faae noget af et andet slags Langvarighed. Sangene og Sangnummerene udgiøre imidlertid her en saa betydelig Bestand-Deel at Stykkerne, at der, naar Melodierne blive gode og godt udførte, vil kunne hielpe en heel Deel paa Indholdets Tyndhed og Mangel paa Salt.

Den 29de Oct. 1835.

C. Molbech

Jeg troer ogsaa at vi til Nød kunne være bekjendte at antage det Andersenske Vaudeville-Par i den nye noget forbedrede Skikkelse. Dog maa jeg forsaavidt protestere mod denne Skikkelse, som Hr Andersen synes at ville have dem til at gjælde for eet Stykke, hvilket ikke noget indre Sammenhæng stempler dem mere til een f Ex "Christen og Christens" og Christens Hjemkomst. Var det en Br? sættelse kunde det endda være temmelig ligegylddigt, men da med Hensyn til Originalen det omtalte Stykkes Omfang har Indflydelse paa det Sted. ?? hvortil fri Adgang ved saadanne erhverves maa Directionen vel være opmærksom paa, at der i saa Henseende ikke begaaes noget Smuglerie. d 9de novbr 1835

L. Kirstein

Antaget

Holstein

Tekst fra: Solveig Brunholm (kopi Rigsarkivet)