The Hans Christian Andersen Center

Dato: 15. august 1833
Fra: H.C. Andersen   Til: Just Mathias Thiele
Sprog: dansk.

Paris den 15 August 1833.

Kjre Hr Professor!

Fr jeg forlader Paris maa jeg dog tale med Dem og Deres gode Kone, imorgen skal jeg afsted, jeg har jo alt vret herpaa fjerde Maaned. Det er et frygteligt Veir udenfor, medens jeg skriver dette, Lyn paa Lyn, ret som den frste Aften jeg kom her, det lader som den himmelske Prolog og Epilog til mit Pariserliv skal have samme Colorit og Grundtone. - Rhinen har ikke ret behaget mig, Bjergene vare saa smaae og slet ikke i grnne Klder. Det hele havde et srgeligt Udseende og naar jeg saae paa Ridderborgene blev jeg ordenlig veemodig! Paris har ganske anderledes grebet mig. Det er en herlig By, nu er jeg ganske hjemme der og skal derfor afsted. Det er ret kjedsommeligt. - Julidagene vare mig srdeles interessante, de blaae Blus paa de Ddes Grave, Iluminationen selv ved det strke Maaneskin havde noget ganske forunderligt. Jeg saae det grnne Teppe med Guldbierne falde fra Napoleons Statue og hrte de Tusindes Stemme juble hans Navn ved Hattene springendes i Luften. Tage og Skorstene syntes at bugne med Folk. Jeg havde den re at vre indbuden / til det store Bal i hotel de Ville, stod tt ved Thronen og saae de Kongelige Ansigt til Ansigt. - Det var som i et Feeslot, bygget af Blomster og Toner og rundt om tittede de nydelige Pigehoveder frem med trefarvede Baand i Haaret og mindede mig om mangt et kjrt Ansigt hjemme. - Versaillie har imponeret mig ved sin Storhed og jeg har berrt Puderne i den store Keisers Seng; seet mig mt paa de hvide Marmorguder i Louvre, der efter at have sovet saa lnge under det friske Grs nu er kommen halv til re og Vrdighed igjen.

Flittig har jeg ogsaa vret, jeg har faaet 1ste Deel af mit Arbeide, Agnete og Havmanden, frdigt, det kommer hjem med Stage til Eduard Collin, men bliver ikke trykt fr Resten kommer fra Italien. Jeg fler det. - De vil blive tilfreds med mig! men er det Tilfldet da gld mig med nogle Ord, Intet kan mer begeistre mig, Intet mere give mig et barnligt godt Sind end just Roes; det kan nu de andre underlige Mennesker ikke begribe; Daddel gjr mig just trossig, thi jeg veed jo dog nok selv, at der er noget ved mig! - Dyrt, / meget dyrt, har det ellers vret i Paris, det seer farligt ud med Finantserne! - Men maaskee Agnete bringer mig nogle Perler fra Havsensbund, jeg har givet hende den eneste jeg havde, mit eget Hjerte.

Hjemvee fler jeg ellers ikke, men Brevlngsel, o jeg kan vre syg efter Breve! Jeg har da ellers ogsaa lidt af Seinevandet, maatte ligge til Sengs. - At Forfatteren til det bittre Digt mod mig i Kjbenhavns Posten sendte mig samme i en Konvulut og at det var det frste Brev jeg fik fra Hjemmet, veed De vel?

Imorgentidlig klokken 6 kjrer jeg til Geneve, tager til Lausanne og derfra op til Locle, hvor en Broder til Urban Jrgensens Enke boer og som har indviteret mig til sig i nogle Uger. Jeg haaber der at komme til at tale meget Fransk, siden gaaer jeg over Simplon, Lago Magiore, Milano, Genua og Florentz til Rom hvor jeg er i November og haaber at finde et Brev fra Dem. Ikke sandt? Hils Deres gode Kone, jeg holder virkelig meget af hende, og jeg veed hun mener mig det godt som De, bring ogsaa Svigerforldrene og Deres lille Pige en ret hjertelig Hilsen og glem ikke Deres meget hengivne

H. C. Andersen.

/

S T

Hr: Professor Thiele i Kjbenhavn

Tekst fra: Solveig Brunholm (LP 30, billed 6205-08)