Elben den 3d November [1834]!
Tak for dit Brev, kiære Broder,jeg skynder mig at svare paa det, førend du skriver mig til igien. Undskyld jeg springer strax let hen i den forgyldte Løve, men er det ikke saadant et Sujet, at man hvorgodt det en[d]ogsaa af dig bliver udarbeidet, dog er af den Natur at alle finder det slet og daarligt; kanskee jeg tager feil, og vil du giøre noget til mig deraf, tager jeg med taknemlig[hed] derimod; men sæt dig ud af dig selv og see {paa} saa paa det, mon du da ikke ogsaa skulde finde det flaut; giør du det ikke, saa ligger Feilen hos mig, og saa er det saa meget desbedre. Det var kun en Idee der opstod hos mig, vel egentlig af den Tanke, at dersom jeg skulde være saa lykkelig engang at faae et Stykke paa Theatret, at det dog saa ikke skulde falde for Textens Skyld; Du maae vide jeg har ikke saa megen Arrogance, som kanskee Hr Muth-Rasmussen holder Peter Jensen for, at troet min Musik kan holde [til] et slet Stykke, tvertimod ønskede jeg et Stykke, der kunde følge mine Toners svage Vinger fra at dale altfor hurtigt, og dertil venter jeg en kraftigere Bistand af Dig, end den løse Skizze af dette Stykke synes at love. Imidlertid er det jo muligt at Din Staffage giør det godt og saa maa du ganske ansee dette som uskrevet[;] dog som den 2den April venter jeg det aldrig; at jeg tænker tit paa at naar vi engang begge blive store, og faae meer Indflydelse, at vi saa skal celebrere din Geburtsdag med at see vor fælleds Barn. Jeg har endnu alle mine Clader til det herombord, synger tit deraf, og finder det næsten fortræfligt; til Vinteren naar vi komme hiem, skal du høre det engang endnu. Lad hvad jeg har skrevet aldeles ikke afholde dig fra at skrive paa den forgyldte Løve, dersom du virkelig troer at det kan blive godt. - Det glæder mig forresten at Molbeck har faaet saadan en Tøraf; hvad skader det at det er personlig. Folk er saa langt tilbage hiemme hos os, de troe at Personlighed er en stor Forbrydelse. Meer faaer du ikke dennegang. Nyheder herfra kan jo ikke interessere Dig, desuden veed jeg ingen. Hils Hartmann, og hvem du forresten seer, som bryder sig om Hilsen fra mig - jo Ludvig Møller. Skriv snart igien til din Broder
Chr. Wulff.
[Udskrift:]
S:T;, Hr. H.C. Andersen
Kiøbenhavn.
