The Hans Christian Andersen Center

Dato: 10. august 1834
Fra: Christian Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Elben d 10de August

tak, kire Ven! for dit lille Brev, som jeg fik inden i Moders; dette bliver heller ikke stort; men snart skal du faae et strre Opus fra mig. Tak for din Afskeed til Italien. Jeg fandt den meget net, hver Linie slog mig for sin Sandhed; jeg ahner det er Sandhed, hvor kan jeg andet, jeg som endnu ikke har sadt min Fod i Paradiset. Den er alerede halv componeret i Hovedet; iaften skal 1ste Vers paa Paradiset; thi den maae ikke componeres som en Romance, med samme Melodie til alle Versene, men som et heelt Musikstykke; Skindt Eenheden er fuldkommen deri, er Ideerne dog for mange og for forskiellige til at trnges ind under samme senere Melodie, og blot Titelen: Farvel til Italien er indholdsriig nok til at kunne faae nye Toner til den, heel igiennem. Jeg maae ogsaa takke dig for dit Tilbud at skrive mig en Text, det er at gire mig lykkelig 3,4-6 Maaneder, hvorlnge det nu staaer paa. Den 2den April skrev jeg paa i 2 Maaned, fra den 11 May, til den 26 July. Om denhavde jeg havt Lyst til at tale lidt med dig her i Altona; men jeg fik jo slet ikke Leilighed; Jeg kom af en Hndelse til at skrive noget om Texten til den i et brev til Moder; jeg er i bestandig Striid med Fader om Texter; han vil bestandig have at det skal vre borgelige Dagligstuestykker, og beskylder mig for kun at vilde have Omgang med Riddere, Feer etc; men for mig maa de gierne gaae ganske simpelt kldt naar blot der er nye Situationer, og store Handligner, og det har du oplst i den 2den April. Et Stykke jeg bestandig har tnkt mig fortrffelig skikket til Opera er Turandot; den chinesiske Tummel og Virvar, foruden alle de virkelige poetiske Flelser, hvoriblandt hendes undertrykte Kierlighed, ikke staaer sidst, der er deri, gir det meget skikket til et Musikstykke, NB, uden Maskerne; det har altid vret min Mening, og endnu mere siden jeg har seet Ravnen; de ere uhyre kiedsommelige, trivilelle, monotone, hvori baade Du og Acteurerne ere Skyld; men det er jo rimeligt, hvorfra skulle I paa eengang blive venetienaske. Lad os tale lidt om Ravnen; jeg saa den frste Gang i vinter; Jeg blev fuldkommen henreven af de yndige Toner, og skjndt jeg havde store Forventninger, bleve de dog overtrufne. Hartmann har begyndt som Mester; den Masse af Flelse og Dybde veed jeg ikke at have fundet noget Sted, isr Flelse foremt med saa megen Fornuft, somd er virkelig er i, havde blot maskerne ikke vret deri, skindt Componisten af den af Jer alle, der har behandlet dem paa den bedste Maade. Hils Hartmann og gratuleer ham til hans Sn.

Siden du forlod Altona har jeg seet den bermte gamle Mad Schrder spille Marie Tudor; Jeg tnkte hele Tiden paa dig; men tillige kan jeg ikke ngte jeg girne havde seet en Yngre spille den Rolle, som hun ivrigt spilte ganske mesterligt; hendes Declamation er fuldkommen, hendes Arm-Bevgelser saa gracise og altid med Betydning, hvilket stak selsomt af til de Andre, der giorde en heel Deel Dikkedarer med Arme uden at det betd saa meget som God-Dag xeskaft, Tak Stvleknekt; skindt det hele blev givet, hvad man til Dagligdags kalder ganske godt spilt; det er umueligt andet end at den maa gire Lykke paa ethvert Theater, isr naar man har en saa ung Dronning som Frue Heiberg, saa smukke en Fabiano og Jane som Hr og Mad. Holst, saa god en gammel Elsker som Nielsen, og saa kraftig en Simon Raynard som Ryge. Med Winslw som Jden og Foersom som Slutteren vil det Hele give et fortrffeligt Sammenspil og hvorfor skulde saa saadant et Mesterstykke ikke ogsaa gire Lykke hos os; vi ere dog ikke stre Heste end andre Folk, i de tmindste ikke strre end Hamburgerne. - Jeg glemmer aldrig hvorledes hun udhvede hvert Ord da hun gav Bddelen hans Hoved: Det, gier jeg dig.

Farvel kire Ven! nu ikke mere denne Gang; vr ikke for streng mod Kibenhavnerne. Jeg kan forsikkre dig nu at der er meget godt i os. Tnk paa mig med det bevidste.

Din trofaste

Chr. Wulff.

[Udskrift:]

S.T.

Hr. H.C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost