The Hans Christian Andersen Center

Dato: 6. juli 1834
Fra: H.C. Andersen   Til: Vilhelmina Sonnleithner, f. Mariboe
Sprog: dansk.

Som Barn jeg saae engang en fremmed Gjgler
Der med en sjlden Fingerfrdighed
Lod flere Kugler spille hit i Luften;
Hver greb han for at kaste den igjen
Og faae den ny, som strax han atter kastet;
Det var det sande Billed' paa mig selv,
Paa Hjertets Lngsel og min hele Skbne.

#

Ved Havblik, naar jeg seer de lave Grunde
Som grnne Banker i det mrke Blaae,
Jeg veed ei selv, jeg nsker der at blunde
Hvor over mig de store Skibe gaae.
Det er ei nogen Grav, hvor Jorden tynger,
Det Verdens Vugge er, hvor Barnet gynger.

#

Naar Storm og Blger kjmpe mod hinanden,
Mens Brndingen og Skummet fyge op,
Da har jeg Lyst at springe ud i Stranden
Og flyve paa den vilde Blge Top,
Hvad eller blunde under Havets Strmme,
Og skue Stormen over mig i Drmme.

#

Jeg reiser fort! jeg har ei Ro, ei Hvile,
Det brnder i mit Bryst, som tusind Pile.

--

Til venlig Erindring om H. C. Andersen

Wien den 6 Juli 1834

igien Juli 1841

Tekst fra: Solveig Brunholm