The Hans Christian Andersen Center

Dato: 14. januar 1832
Fra: Henrik Hertz   Til: Sylvester Hertz
Sprog: dansk.

Kbhv. d. 14. Jan. 1832.

Kjr Broder. Tak for Dine og Ccilies gode nsker for det nye Aar. [...] I sidste Nummer af Litteratur-Tidende staaer en Recension over Nytaarsgaven. Den er af Jens Mller og altsaa grumme vrvlagtig, men meget smigrende. Ogsaa han har den dumme Mening, at jeg har sagt, at "Formen er Hovedsagen i et Digt", skjndt jeg synes tydeligt nok at have viist, at hverken Form eller Idee ere Hovedsag, men begge lige vigtige, og at begge maa vre uadskilleligt forbundne. - At Andersen ved Form forstaaer Versification, er altfor barnagtigt, til at man kan blive vred derover.

Den hyppige Gjtning paa mit Navn har gjort, at nogle af Dine ldre Venner spurgte Jacobsen, om det ikke var Dig, der meentes. I Anledning af denne Gjtning maa jeg fortlle Dig en snurrig Historie. I et Selskab, hvor en Ven af mig var tilstede, erklrede Fru Heiberg, at hun vidste, hvem der var Forfatteren til Amors Geniestreger. Paa nrmere Sprgsmaal forklarede hun, at hun nsten hver Gang Amors Geniestreger spilledes (hvori hun er Lotte) bemrkede paa 1ste Bnk i Parquettet lige ved Orchestret en ung Mand med purret Haar, Skildpaddes Briller, noget bleg (kort hun skildrede mig til Punkt og Prikke), der fulgte Spillet med en saa udeelt Opmrksomhed, at det umuligt kunde vre andet, end at det maatte vre Forfatteren, ja, hun vilde leve og d paa, at det maatte vre ham. Fremdeles havde hun bemrket en Aften, da man gav Amors Geniestreger og Andersens Skibet, at hiin Person ved det sidstnvnte Stykke havde siddet som i Dvale og kjedet sig (deri havde hun Ret), men ved et Sted, der klang patriotisk, og hvorved Publicum klappede, faret op og - ladet, som han klappede. Hun havde saa ofte villet sprge sine Bekjendtere, hvem denne Herre var, men naar hun vilde vise ham til En, saa var han altid igjen forsvundet fra sin Plads. - -

Farvel, Farvel, kjre Broder.

Din Anonymus.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost