The Hans Christian Andersen Center

Dato: Maj 1826
Fra: Carl Bagger   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Til Digteren Andersen
fra hans Ven, Carl Bagger.

1.

Du trder paa en farlig Bane,
Som Middelveien taaler ei,
Tidt naar du Roser monne ane,
Seer du henvisne Livets Mai.
At vre Digter er vist herligt,
Han drmmer mangen gylden Drm,
Men sjldent vil hans Veie kjrligt
Indslynge sig i Verdens Strm.

2.

Tidt har han ei, hvortil han hlde
Kan Hovedet i Sorgens Stund,
Orkanen i sin blinde Vlde
Nedslaaer hans sidste Haab til Grund.
Da maa ei modls Taaren rinde,
Ei blndes maa hans Digtersands,
Men i sig selv han kraftfuld finde
Sin Trst, sit Haab, sin Laurbrkrands.

3.

Kmp mandigt ud de tunge Kampe,
Og vr dog stedse Barnet liig,
Thi spinkelt sender Aandens Lampe
Sin Straaleflod ei hen til Dig,
Og sidst skal jeg mig vist ei glde,
Naar, Yngling, jeg at skue faaer
Dig paa det hie Digtersde,
Som Mange nske, Faa kun naaer!

(Sor i Mai 1826.)

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost