The Hans Christian Andersen Center

Dato: December 1852
Fra: Kristian Arentzen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Der var stor Sorg i Kjbenhavn, Alle flokkedes om en Ligkiste: Der laa han, udstrakt og bleg med de store, eventyrlige Trk. Ingens ine vare trre; selv de, hvis Natur og Livsvilkaar havde fjrnet dem lngst fra ham, grd. Alle flte, at en saa stor genial Barnenatur aldrig forhen var set i Danmark - eller maaskee nogetsteds. De smaa Svagheder - Tributen til Stvet - var forglemte. Kun det Vsentlige, det evigt-Blivende stod for den bedrvede Tanke. "Hvorfor har Du aldrig af fuldt Hjerte takket ham for hans store velsignede, Barnehjerte og dets rige Gaver? Han har dog saa tit smeltet din Sjl og gjort Dig renere og dlere. Han har maaske virket mere i Danmark og andetsteds end alle Prster tilsammen! Saaledes / hviskede Mangen til sig selv. Og han troede Du var kold, og det gjorde ham ondt, hans "Hjerte var vox, som Liden Gunvers". Og tit have vi smaalig kritikaklet ham, forbittret os selv Nydelsen af hans Vrker og forbittret ham mangen Time (maaske tilmed derved forhindret ham fra at skjnke os flere og bedre!) Vi vilde faae ham anderledes end han var og kunde vre, iflge sin Natur - hvor taableigt! og godt, at det ikke lykkedes os!

Ja, frst gjennem Dden forstaaes Livet! Skjndt De ikke med Instinktets Sikkerhed vil kunne fle det - trods alt det Skin, der bade fr har talt og desvrre maaske ogsaa i Fremtiden, isr i Deres ine, vil tale derimod - elsker, rer og takker jeg Dem.

Ret af Hjertet Tak for Deres velsignede lille Bog!

Kristian Arentzen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 66, 8-9)