The Hans Christian Andersen Center

Dato: 16. august 1847
Fra: H.C. Andersen   Til: Sophie Elisabeth Zahrtmann, f. Donner
Sprog: dansk.

Edinburgh 16 Aug 1847

Naadige Frue!

De var saa venlig at sige, det vilde vre Dem kjrt atmodtage et Brev fra mig, jeg tr altsaa flge mit Hjertes Lyst, skrive og fortlle lidt om al den Lykke jeg her eier! hele min Reise har vret, nsten kunde jeg sige som en forfngelige Drm. I Holland modtog jeg saamange hdrende Beviser paa den Gunst mine Bger staae i hos Hollnderne og i London har Modtagelsen og Opholdet vret saa hjertelig, saa hdrende at jeg selv ikke ret forstaaer det. Jeg har nu faaaet et Indblik i Londons "Adels Liv", gjort Saisonen med, som man siger og det er for en Forfatter ganske gavnlig; de meest glimrende Soireer, var her Lord Palmerstone, hvor jeg ogsaa havde den Glde at vre sammen med den kjre Arvestorhertug af Weimar, Lady Morgan, en livlig, gammel sminket Dame, mer fransk en engelsk var det frste litteraire Bekjendtskab paa Spindesiden; senere har jeg lrt at kjende Lady Blessington, som gjorde en stor Middag for mig, hvor jeg / frste Gang traf Charles Dickens! Han er en hist elskelig Personlighed og har paa det inderligste sluttet sig til mig. En Dag bragte han mig alle sine Vrker, smukt indbundet og for i hver Deel havde han skrevet Hans Christian Andersen from his friend and admirer Charles Dickens. To forskjellige Portrtter af mig hnge i Vinduerne, og samme Billedhugger, som har gjort Jenny Linds Buste har nu ogsaa fuldendt min; den er srdeles smuk, det er ganske det Sjlelige af mig han har gjengivet og beundredes meget. Jeg har imidlertid i den sidste tid flt mig meget svag, i det jeg aldeles ikke har Krfter til at udholde et saa anstrngende Selskabs Liv. Prinds Albert var saa naadig at lade mig vide at jeg var velkommen paa Wigh, hvor han og dronningen var, men jeg hlder til at bede mig undskyldt, nu har jeg faaet en fornyet Indbydelse til Loch Logan, i Tilflde jeg kom her op og det er min Hensigt, dersom jeg vedbliver at vre saa rask, som jeg fler mig i Luften her i/ Skottland, at jeg om et Par Dage reiser derhen. Jeg er forbauset over det store Publicum jeg har i Engeland og Skottland, og det af alle Classer; igaar var jeg henne at see Heriots Hospital, en Slags Institut for fattige Drenge; jeg var i Selskab med den gamle Hambro og hans Sn, vi skrev vore navne I Bogen deroppe, og da Portneren saae mit spurgte han os om det var den danske Mand, som havde skrevet saa mange Bger og var saa bermt, da der blev svaret ja, spurgte han om det var den gamle Mand med det hvide Haar, og pegede paa gamle Hambro, man viiste ham mig og sagde: det er Andersen: saa ung! raabte Manden, ellers er disse Folk jo altid gamle eller dde, naar man hrer om dem!" han fortalte at alle Drengene og han da ogsaa, lste mine Eventyr. Det bevgede mig inderligt, jeg forsikkrer Dem jeg fik Taarer i inene! hvor det er underligt og slsomt at vide sine Tanker flyve saa vidt om i Verden, saaledes ind i mange Tusinder! / Her er magelst smukt i Skottland, jeg har alt gjort nogle Udflugter og jeg lever velsignet, jeg boer hos den unge Hambro, der har et smukt Huus tt ved Havet. Alt er rigt og hjerteligt, han er utrttelig i at vise mig Opmrksomhed, han glder sig ved den store Hyldest Skottlnderne vise hans Landsmand, og sger at overbyde Dem. Hvor Gud er magels god med mig, jeg veed ikke selv at rumme det, men vist er det, at dersom de danske saae hvorledes de i Udlandet ikke have Skam af mig, de ville i Almindelighed, vre lidt bedre mod mig, end de er eller rettere have vret! Jeg har her i Skottland, som i Engeland saa mange Indbydelser, at jeg kunde deiligt fordele dem paa mange Aar! Gud give mig nu Kraft til i nye Vrker at bevare denne Kjrlighed, og bringe mine Landsmnd til at give mig en Deel af hvad fremmede Lande giver mig, de frste trofaste Hjemme glemmer jeg aldrig og mellem Dem, staaer De, naadige kjre Frue!

Deres inderlig hengivne

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 94, 40-44)