til Professor A. Bunzen
Kjære Ven!
Vi have levet længe sammen i Byen, ja endogsaa i Byernes By, vi vare i Paris [1843], men det er noget ganske andet at være sammen med Folk paa Landet og i Vandet man glemmer Floren og tænker paa Adam. Tak for Landlivet og Vandlivet, tak for de uanmodede skjønne Ord i din Søe-P-Salme og den der medfølgende rembrandtske Tegning – næsten kunde jeg glemme at Du er Professor - jeg ærgrer mig naturligviis frygtelig over at jeg ikke er det! – jeg kunde glemme Værdigheden og sige: "jeg er stolt af Dig, Andreas!" – Jeg har læst den tre Gange og seet paa Billedet tre Gange tre, Du skulde have et vers igjen, Du skulde have en Tegning igjen, men jeg er fattig og derfor kommer jeg i Prosa men husk paa Jean Poul selv drev det ikke videre og han var dog en Digter, som aldrig Hatting blev det! – Tak for de skjønne Dage i Aranjues, - ja nu har jeg ikke Don Carlos eller en Geographie ved Haanden og kan see hvorledes Aranjues bogstaveres, men Du / forstaaer mig! Dersom engang vor tilkommende Brevvexling kommer ud, forlanger jeg at dette Brev ikke optages og det ene og alene for Ordet Aranjues. Reisen her til gik iøvrig med Extrapost, vi var fire Vogne i Følge og i Frygten for Cholera, der skal have været ubehagelig paa Banholm, saa man snart den ene Vogn holde og saa den anden, idet Passagerne fik den Fornemmelse, som man siger ogsaa kjendes paa Soldaten, naar han gaar i Kamp! – "Svage Dødelige!" vilde Samiel sige. – Jeg har i Dag været hos Boghandler Høst og kjøbt mig "Claudius" alle hans Værker og det alene fordi der saa tidt staaer deri Navnet "Andreas"! ham er det og dersom det ikke rører Dig, saa vil jeg aldrig vrøvle meer! men kun hjerteligt, broderligt, som her, trykke din Haand, tak kjære Ven for de smukke Timer vi levede sammen paa Corselitze [12-18.8.1850], Du er en riig, elastisk Natur, fra den legende Spøg til den sande dybe Alvor, jeg forstaaer / Dig, jeg skatter Dig, gid Du vil altid blive mig venlig og god, forstaae mig bedre end mine mange Landsmænd gjør det. Og nu ret hjertelig Lev vel!
Din inderlig hengivne
H. C. Andersen
