The Hans Christian Andersen Center

Dato: 3. juli 1841
Fra: H.C. Andersen   Til: Adolph Drewsen
Sprog: dansk.

Leipzig den 3 Juli 1841.

Kjre, kjre Drevsen!

Maa Gud velsigne Dem og alle de kjre i det collinske Huus for de velsignede Breve jeg fandt fra Dem i Dresden! jeg forsikkrer, at jeg den fr[ste] Aften lste Brevene over sex Gange igjennem og endnu hver Aften lser Ord for Ord igjen! Siig til Eduard at han har viist et meget lovende Talent for Venskabs Stilen, jeg skylder ham at sige dette. - At jeg ogsaa fra Dem fik en Skrivelse, at De tnkte kjrligt paa mig, o De kan troe det gjorte mig godt; og vr forvisset om at havde jeg kunnet ane at et Brev fra mig, medens jeg var i Orienten, havde vret Dem halv saa kjrt, som De yttrer, da havde De faaet det. Allerede i Rom havde jeg isinde at skrive Dem til og det da jeg en Gang hrte nogle originale skrkkelige Poletie-Indretninger i Rom, men om disse kan jeg nu snart mundtligt fortlle Dem. Jeg skrev den Gang ikke, da jeg, som De veed, under hele mit Ophold i Rom var sygelig paa Sjl og Legeme, hvorved det Lune, Roms Poleti-Vsen havde sat mig i kun var meget kortvarende. Jeg vil haabe Gottlieb har fra Wien faaet et Brev hvori jeg bad ham skaffe mig mit gamle Logie hos Jrgensens i Hotel du Nord og for samme Priis, som fr, 8 Rdlr; dog nskede jeg helst at faae to Vrelser der laae samlede, saa jeg ikke skulde igjen lbe Aften og Morgen over Gangen. Har Gottlieb ikke faaet mit Brev vil De da bede Een af dem i Hjemmet arangere det for mig; dog mere end 10 Rbdlr Maanlig giver jeg ikke. Midt i August er jeg, hvis Gud vil, ganske bestemt hjemme. Det er en forunderlig blandet Flelse jeg opfyldes af ved Tanken om at komme til Danmark igjen; Mine Kjre og naturligviis det collinske Huus lnges jeg med en Lidenskab efter og dog har der, fra jeg betraadte tydsk Grund, gaaet mig graa [Skyer?] gjennem Sjlen ved Tanken om Forholdene hjemme, om min Plads der og om den aandelige Kraft jeg kan besidde for at leve og virke. Dog, jeg kjender lidt mere mig selv og kan maaskee lidt klarere vurdere Personlighederne hjemme, end jeg fr kunde det og altsaa - frisk Mod Antonius. I Wien har jeg tilbragt tre Uger og kom i et Par Diplomatiske Huse og til enkelte Kunstnere. Pott fra Hanover viiste mig megen Forekommenhed, og den bermte Thalberg er blevet mig en kjr Ven. Theater-Intendanten vil bringe Mulatten paa det keiserlige Theater, saa snart jeg sender ham den paa tydsk. Beed Eduard fortlle Abrahams det. Jeg havde i Wien fri Theater og maa erkjende at Personalet er udmrket; dette Theater, samt Theater franais og - Kjbenhavns, ere de tre bedste jeg kjender. Jeg traf en Aften her Drevsen med sin Frue og de vare ganske af min Mening og meget henrykte. - De vilde fra Wien vende hjemad. Jeg reiste med een af Dronningen af Grkenlands Hofdamer til Prag, hun gav sig under min Beskyttelse og saaledes tog vi Plads med Brev-Cureren saa det gik i Gallop. Af Gottliebs Brev, dersom det er indtruffet, har De seet, hvor nr jeg havde taget mig det, at jeg i Wien intet Brev fandt fra Hjemmet; Ingen kan beskrive min Jubel da jeg fik dem; ja De vilde maaskee have leet af mig thi jeg kyssede Papiret. I Dresden fandt jeg en ligesaa hjertelig Modtagelse som i Wien, man drog mig ind i alle de frste og interessanteste Huse og den sidste Dag nd jeg den re, at Professor Vogel der samler for Regjeringen Portrtter af bermte Mnd og sidst havde tegnet Thorvaldsen, bad mig sidde for sig; [mit] Portrt var ganske forskjelligt fra alle de man har af mig, men meget liigt [og d]og saa smukt og genialt at jeg nok frst i den anden Verden, hvor jo [de] jordiske Former fordles faaer ganske dette Udseende. Mueligt kommer det [u]d i Steentryk, men jeg veed det ikke. Thorvaldsen, der aldrig har havdt ondt i Tnderne fr, har her og i Leipzig lidt skrkkeligt af Tandpine, fortller Dahl. Imorges Klokken 6 tog jeg paa Jernbanen fra Dresden og i 3 Time var jeg de 15 Miil her til Leipzig ; De vil paa Brevets anden Side finde et Par Udsigter af denne Jernbane, der dog ikke er saa god, som den til Magdeburg! Mange Mennesker sige at Reise-Poesien er borte ved Jernbanerne, det finder jeg slet ikke! just paa disse gjennemtrnges jeg af en Storhed hos den menneskelige Aand, der lader mig ane Gud og det er dog i ham den bedste og hieste Poesie sger sit Hjem. Fra Prag til Hamborg gaaer det nu flyvende med Damp; jeg har da ogsaa seilet paa det nye Skib Bohoemia fra Moldau gjennem det saxsiske Schweits til Dresden, Reisen varer 13 Timer; fra Dresden til Leipzig er det 3 og fra Leipzig til Magdeburg atter 3; derpaa med Dampskib fra Magdeburg til Hamburg, naar Vandet er hit nok 15 Timer. Er det ikke velsignet! 35 Timer kun fra Prag til Hamburg. - Jeg har i Dag spiist hos Mendelson-Bartoldy, der var saa glad over Eduards Brev; han talte ogsaa om Dem, deres Kone og Louise, om Mdet paa Rhinen og bad mig hilse! - Han vil imorgen for mig ganske alene spille Orgel; gid at Deres Kone og Louise var her og kunde hre det. Den vrige Deel af Dagen er jeg indbudt at tilbringe hos Brockhauss, vi skal paa Landet og om Aftenen i deres Loge i Theatret, for at see den frste og vistnok eneste Vaudeville jeg har faaet og faaer paa hele min Reise; jeg har nsten reent glemt denne Digte-Art, men trster mig med at jeg nok kommer ind i den igjen naar jeg frst er hjemme. Mueligt har Heiberg forvandlet hele Kjbenhavns Veiviser til lutter Vaudeviller, een om hver Mand og alle skulle de gives efter hinanden, saa at de vare hele Saisonen og Dyrehavstiden med. Jeg bliver her i Leipzig tre Dage og gaaer da maaskee gjennem Harzen og over Hamborg til Breitenburg; jeg venter i disse Dag[e] Brev fra Rantzau om han er hjemme eller ei. Det var en tidligere Aftale at jeg paa Hjemreisen skulde aflgge ham en Vesit; det samme er Tilfldet med Moltke i Fyen; jeg gaaer derfor rimeligviis over Land til Kjbenhavn; Holsteen og Slesvig har jeg desuden ikke seet og saaledes fr i August, saadanne lidt ind i den, tr man ikke vente mig. Jeg nvnte Slesvig og kommer derved til at erindre en Scene fra det bhmiske Dampskib. En Mand fra Prag saae der mit Navn paa min Kuffert og da han hrte jeg var dansk, spurgte han mig om jeg var i Familie med - om Forladelse! - "den meget bermte Andersen"; jeg i svarede at jeg kaldte mig Andersen og var dansk Digter; ieblikkelig gik een af Pasagererne bort og kom lidt efter tilbage med et Digt paa tydsk til mig, hvori jeg og en Palmestok, jeg har fra Chios, blev besjunget; Manden var en Her Stnderdeputeret fra Schleswig. I Dresden traf jeg den gamle Lehmann, som jeg ikke kan sige behagede mig synderligt, han har mig noget gammelt-frisk-fyrs Vsen; - ja, det tr jeg vel nok skrive til Dem? - Baron Stampe har da paa det skrkkeligste plaget den stakkels Mendelson-Bartoldy om Komposition og Abed Vogler! Mendelson var blevet kog heed af at hre derpaa.

Leipzig den 4 Juli 1841.

Det er Midnat i det jeg slutter dette Brev; o hvor bevget fler jeg mig ikke ved al den Hyldest og Kjrlighed jeg mder; imorges da jeg besgte Amalie Riffel fandt jeg hos hende mit Portrt bekrandset; mit Bord ligger fuldt af Vesitkort fra alle Kunst-Notabiliteter heri Leipzig. havde ihast idag faaet saml[et i sit] Hjem at jeg der kunde Gthes Sv[iger]datter er til mig og sender et smukt Anbefalings-Brev for sig, at jeg dog vil besge hende; Brockhaus har gjort et Middagsgilde for mig og jeg har iaften vret med Fru von Gthe i hans Loge; man overvlder mig med Taksigelse for mine Skrifter; - O, i dette ieblik er jeg hjemme og ene og al min Tanke er i det collinske Huus, mit Alt, mit Kjreste i Danmark, o vr mig Alle ret god hjemme, thi Kjrlighed gjr god og bedre, det fler jeg ret i dette ieblik! Hels dem Alle, og glem ikke Fru Collin, Moderen, som jo lnges lidt efter mig! - O jeg gav gjerne 10 Aar af mit Liv for i dette ieblik at kunne flyve i deres Arme. Siig [til] Deres Kone at hun skriver Breve der vilde leve uddelige om de blive trykte, [for] hendes Lune bier jeg mig dybt og saa er [hun] ovenikjbet velsignet og god, saa inderligt, som [Brode]ren kunde det, holder jeg af hende. Lev nu vel snart sees vi og da skal De hre mere. Lev vel! Lev vel!

Deres [inder]ligt hengivne H.[C. A]nd[ersen].

Ved Middagsbordet i Dag udbragte Brockhaus en Skaal for den collinske Familie, "thi det er Andersens Familie i Danmark, veed jeg, det har jeg lst!" sagde han. Den blev drukket i Champagne og det i en fortrffelig Champagne. Den gamle Brockhaus talte meget om Faderen Collin hvis Biographie han har i sit Conversations Lexicon 26. Fru H[]lzel i Dres[d] en, som jeg skulde hilse fra Deres Kone og Louise er for et Aar siden bleven Enke, men har allerede giftet sig igjen og lever nu i Wien, som Fru Teiner. - Siig til Jette Collin at jeg i Prag har boet to Dage sammen med Fru von Heynen, der hilser hende paa det venligste.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus