Dato: Juni 1844
Fra: H.C. Andersen   Til: Carl Alexander
Sprog: dansk.

Seiner königlichen Hoheit

Dem Erbgroßherzog zu Sachsen

Carl Alexander

Jeg saae det Land hvor Digter og hvor Første

Som Guds Udvalgte gav hinanden Haand

Her paa en Plet sig samlede det Største

af hvad der Præget bar af Guddoms Aand

Jeg saae det Land, den Plet, de kjære Minder

Og store Omrids gik min Sjæl forbi,

Hvad dybt vort Hjerte naaer, ei der forsvinder

Det lever, bliver Livets Poesi.

At Digteren kan Første-Kronen glemme,

Med Sjæl og Tanke føle sig, som Ven - -

Det har jeg her forstaaet, - tidt der hjemme

Paa mine grønne Øer, vil igjen

De store Omrids fødes i min Tanke

- Ved Navnet "Carl" og "Weimar" -- Hjertet banke!

Ehrfurchtsvoll

H. C. Andersen

Tekst fra: Solveig Brunholm