The Hans Christian Andersen Center

Dato: 18. juni 1841
Fra: Edvard Collin, Henriette Oline Collin, f. Thyberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

119. Fra E. og Henriette Collin.

Valdbye, (Danimarca per Amburgo).

d. 18 Junii 1841.

Naar man tnker paa, hvorledes De flakker om i Verden og seer den ene Mrkelighed efter den anden, kan man nsten tabe Lysten til at skrive til Dem om vort Liv, som nu maa forekomme Dem som en Eremits. De reiser som en Coureer gjennem Verden, jeg gaaer som en Fodpost mellem Kjbenhavn og Valdbye, paa hvilket sidste Sted jeg ogsaa i nogle Dage paa Grund af Regn og en daarlig Fod holder Quaranton - ton - ton Qvarantaine. Sagen er, at Jette, 3 Brn, 3 Piger og jeg ligge her som en Familie udenfor Bondestanden, men ikke for langt, for vore respective Sundheders Skyld, ligesom Gottlieb og Gusta ligge i Torebek. At Emil er kommet hjem, har De vel hrt. Han har insinueret sig meget hos Vulle og Louise, men frstnvnte siger dog endnu alt imellem med en grdende Tone: jeg lnges efter min Andersen. Der er ingen Tvivl om, at hun kjender Dem strax, naar De kommer, men derfor skal De ikke troe, at hun vil lbe Dem imde; tvertimod vil det vre det sikkreste Tegn paa at hun kjender Dem, hvis hun, naar De kommer, skjuler sig og vil til sin Moder. - De er en allerhelvedes Karl til at reise; saaledes som De har slaaet Dem igjennem paa denne Tour, det skal ikke mange gjre Dem efter, og har De ikke Mod saa har De dog viist en fast Villie, som er ligesaa god, det Vidnesbyrd gives Dem at Undertegnede, som ikke pleier at flattere Dem. A propos! Enten er De en Vindbeutel, hvilket skulde gjre mig ondt, eller jeg er en Vindbeutel, hvilket skulde gjre mig endnu meget mere ondt; men den Historie om hvad jeg har skrevet Dem til forholder sig nok ikke saa ganske rigtig; men de rter skal vi nok klare, naar De kommer hjem, saa kunne vi tilsammen gjennemgaae den originale klassiske Text. - At vi forresten ikke vare aldeles rolige over Deres Reise fra Constantinopel, kan De vel vide. Jeg har tnkt meget paa, om De havde taget rene Sokker paa den Dag, da De var hos Bimpsteen-Pascha, som De fortller, for det Modsatte kan jo arrivere et Mandfolk, isr En, som er vant til at gaae paa Cothurnen. - Om 2 Maaneder altsaa sees vi igjen, med Guds Hjlp glade og forniede; indtil da, lev vel, min kjre Ven. -

Deres broderlig hengivne

Edvard.

Kjre Ven, udmrkede Digter, fortrffelige Menneske

De skrev mig til fra Gonstantinopel og jeg svarer Dem i Valdbye. Der ligger en kjn Strkning mellem Dem og mig og dog synes jeg De er mig nr, og naar vi nu frst sidder lige over for hinanden, hvor De saa skal fortlle og hvor jeg skal hre - Finder De ikke mig i Hjemmet saa fortl det til Vulle, maaskee hrer jeg det da ogsaa. De ville bestemt blive rrt dersom De hrte hvor ofte hun taler om Dem og hvor ofte hun svmmer hen i Taarer ved Tanken om Dem. Da jeg forleden Dag fandt hende grdende og ikke kunde begribe Aarsagen sagde hun at hun grd fordi hun var saa bange hun ikke kunde kjnde sin Andersen naar han kom hjem. Levvel til vi sees kjre Andersen og glem endelig Intet af Alt hvad De har oplevet, tnk paa at vi i Valdbye sidder og vnter paa at hre om hvad De saae i Orienten

Deres

Jette Collin.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost