The Hans Christian Andersen Center

Dato: 3. november 1862
Fra: H.C. Andersen   Til: Carl Steen Andersen Bille
Sprog: dansk.

Tanger, 3die November

Dette Brev flyver til Dem fra Afrikas Kyst, hvorhen min Reiseflle og jeg kom igaar. Vi boe hos den engelske Ministerresident Sir John Drummond Hay, der ogsaa er dansk Konsul. I Gibraltar fandt jeg Brev fra ham og den venligste Indbydelse at komme og med min Reisekammerat boe i hans Huus. Dette Besg udenfor Europa synes nsten at blive et Glandspunkt i Reisen; det lille Hjrne af en anden Verdensdeel har allerede frembudt saa meget Nyt og Eiendommeligt, at jeg ieblikkelig nsten kun kan rumme dette. Dog, frend jeg fortller Ankomsten, maa De hre et Par Ord om Opholdet i Gibraltar, hvor vi blev tre Dage, hvad der ikke er lang Tid til at besee denne mrkelige Klippe-Halv. Byen deler sig i to Dele, der skilles ved en stor udstrakt Promenade, hvorfra man har en vid Udsigt over Bugten til den spanske Side og imod Syd de maleriske Bjerge paa den afrikanske. Den nordlige Deel af Byen er det egenlige Gibraltar og omsluttes af hie, brede Mure; ved Solnedgang, naar Kanonskudet falder, lukkes alle Porte, Ingen kan da senere komme ud eller ind, frend igjen Kanonskud lyder ved Solopgang. God Musik hrer man om Aftenen, der er ogsaa spansk Opera. Paa Gaderne er der livligt, og uagtet her vrimler af Arabere, Tyrker og armeniskkldte Jder, har man dog ganske Fornemmelse af vort Hjemlige, her er et Stykke England. Med vor danske Konsul Mathisen gjorde vi en smuk Tour gjennem de mgtige Fstningsvrker. Henad slyngede, snevre Veie kom vi ud paa den flade Landtange, der forbinder Klippen Gibraltar med det spanske Hiland; alt laae udbrndt af Solvarme, kun hist og her var at see en mgtig blomstrende Kaktus; over et Stykke neutralt Land, naaede vi den frste spanske Grndseby, hvor vi vendte om og igjen nrmede os den steile mgtige Klippe, hvis forbausende Befstninger og lange mrke Gallerier, sprngte i den haarde Klippe, vi siden skulde see. Vi kjrte hen over Murene til den store Spadseregang, der breder sig fra Haven hen til den med Pinier, Kaktus og Laurbr begroede nedre Deel af Klippen; snart naaede vi det sydligste Punkt, hvor i forunderlig Eensomhed den af Vind og Veir forvittrede Klippe lfter sig; dybt under os det mrkeblaae, nsten sorte Vand, Sfugle fli ud og ind i de dybe Huler, her laae en Mngde Skibe, ventende paa gunstig Vind til at slippe ud af Strdet; den afrikanske Kyst syntes ganske nr, man saae Husene i Ceuta, saae Bjergformationen, saae den kunde i Enkeltheder tegnes paa Papiret. verst oppe i Klippen, ud imod Vest er en underlig Stor Drypsteenshule; til den knytter sig Sagnet om, at den danner en umaadelig Tunnel ned under Gibraltarstrdet, og at gjennem denne have Aberne, som findes der paa Gibraltar-Klippen og er ganske samme Slags som de paa afrikansk Kyst, fundet Veien over.

I smukt Solskin, men lidt for skrap Vind gik vi igaar morges, Sndag den 2den November, med det lille Dampskib, der noget uregelmssig farer imellem Gibraltar og Tanger; foruden os var en Englnder ombord, ellers kun Maurer. Den europiske Kyst, som vi forlod, saae vild og udbrndt ud; den afrikanske lftede sig i friske grnne Bjerge, paa hvilke en dobbelt Rkke takkede mrkeblaae Bjerghider hilsede os. Brndingen under Kysten var meget voldsom; Skibet lagde sig et Stykke udenfor, og nu steg Englnderen og vi i en af de mange Baade, der kom for at bringe Folk iland. Kysten var opfyldt af Mennesker, en Snees Stykker af disse vadede ud i Vandet imod os, og det var som det voldsomste Rveri. Een greb en Kuffert, Een tog en Natsk, hvert Stykke reves de om; endelig blev vi selv revne ud af Baaden og lftede op paa Skuldrene af to Mnd, som bare os gjennem Brndingen: Det var, som kom man iland mellem Vilde: Livorno og Neapel ere stille Fredens Strande imod Landingsstedet her; halv ngne Unger, mauriske Lastdragere, beduiner, den mest brogede Vrimmel trngte sig om os hen til Byens Port, hvor der paa ophiede Sder sad 6 til 8 ldre Mnd i orientalsk Dragt; Visitationen af vort Ti var meget let, og nu begav vi os til den engelske Ministerresidents Bolig. To Dage forud havde jeg med en Sivbaad, da intet Dampskib gik, sendt Brev og meldt vor Ankomst, men Baaden var fra Gibraltar frst gaaet til Tarisa og endnu ikke indtruffen; man havde ikke faaet mit Brev, men Legationens Sekretair, der venlig modtog os, hrte vi, at man hver Dag i Ugen ventede os, og at Hr. Drummond Hay med Familie endnu var paa sit Landsted Ravensrock, der ligger tre engelske Mile oppe i Landet ud imod Atlanterhavet. Efterat vi havde nydt lidt Forfriskninger, blev vort Ti lagt paa Muulsler, vi selv fik hver et Muuldyr, og nu begyndte Ridtet gjennem de snevre, menneskeopfyldte Gader. Alt rundt om mig var nyt og eiendommeligt. Hist malerisk aabnede sig Udsigten, da vi kom ud af Byen; vi saae over de grnne Hie en Green af Atlasbjergene, og op til Byens Mure langs Kysten var der en lang Strkning med rkenens gule Sand, her laae en Vrimmel af Mennsker og strakte sig i det varme Solskin; det var vanskeligt at komme frem gjennem denne vilde Leir; endelig vare vi paa et Stykke brolagt Vei, der dog snart gik over i Gade mellem store Kaktus, Viftepalmer og deilig blomstrende Lyng; Veien frte til Landstedet og er anlagt af Sir John. Nedenunder os hrte vi Havet, vi saae gjennem Strdet Kysten paa europisk og afrikansk Side; rundt om var der et forunderligt de og dog en overvldende frodig Vegetation; vi kom forbi en maurisk Bondegaard, indhegnet med hie Bambusrr; Familiekirkegaarden var tt op til Bygning. Her havde for ni Aar siden vist sig en Lve, der drbte endeel af Kvget; Hr. Drummond-Hay med en stor Skare Folk havde vret paa Jagt efter den; i Krattet nr ved Lyststedet opdagedes Sporet af den, og snart blev den seet af en af Maurerinderne, der ddblev forkyndte det; man slap en glubsk Buldog ls, men den lod Halen hnge og trak sig strax tilbage. I de senere Aar er heroppe ved kysten seet endnu en Lve, men det hrer nu aldeles til Sjeldenhederne. - Henimod Klokken tre om Eftermiddagen naaede vi Ravenrock og red ind i det store nye Haveanlg, hvor Naturen selv har plantet Laurbr, Kaktus og vilde Frugttrer. Alt i den deiligste Pragt. Lyststedet, hit paa en Klippe, ud imod Havet, skinnede med sine hvide Mure mellem det mre Lv. Paa det hjerteligste blev vi modtagene af den hist elskvrdige Familie. Fru Hay er en datter af vor tidligere Konsul her i Tanger Hr. Carstensen; den ldste af de halvvoxne Dttre er fdt i Kjbenhavn, den Yngre derimod her i Afrika. Det er en ganske egen, deilig Flelse, i en fremmed Verdensdeel, hos et Folkefrd, man i Religion og Sder er ganske forskjellig fra, med Eet at sidde hyggelig og godt som hjemme i sit eget Land, at hre Sproget herfra og see milde ine, der sige os, at man er hjertelig velkommen. Jeg har et Vrelse med en magels Udsigt; jeg seer den afrikanske Kyst op imod Ceute, jeg iner paa den anden Side Gibraltar og Husene i Tarisa; iaftes lyste Fyrtaarnet derovre som en funklende Stjerne. Husets Tyende ere Alle maurisk kldte men i Huset selv er det engelsk Komfort og engelsk-dansk Gjstfrihed. Vi blive et Par Dage herude; da flytter Familien ind til Tanger, hvor vi komme netop til en af de store Markedsdage og ville se en Mngde Folk fra det Inde af Landet med belssede Kameler. Sndagen den 9de, maaskee en Dag senere, ventes et fransk Dampskib fra Oran; med det gaae vi da til Cadiz, men endnu have vi en heel Uge der til Udflugter og til Skuet af meget Eiendommeligt, som vil give mig uforglemmelige Erindringer.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost