The Hans Christian Andersen Center

Dato: 5. juni 1841
Fra: Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Odense d. 5te Juni 1841

At Deres Reise frembyder saa mange Behageligheder fornier mig paa Deres Vegne ret meget . De er jo omringet af Alt hvad der kan fngsle Deres Aand og Interesse, bevger Dem i en Kreds De stter Priis paa og beriger Deres Phantasi med saa mange Billeder der engang vil bidrage til at forjage den Kjedsomhed i Hverdags livet, der jo lettere bemgtiger sig Geniet end det almindelige Menneske. Jeg lyknsker Dem til al denne Herlighed; men den har endnu ikke ret formaaet at fngsle mine Tanker fordi Bagsiden af Deres lille Seddel hidtil aldeles har optaget dem751 . Jeg kom igaar Aftes hjem fra et kort Ophold i Marslev, den varme lette Luft havde gjort mig godt, og jeg var mere oplivet end jeg i lang Tid har vret, uagtet den korte Fravrelse gldede jeg mig dog til at see Moder igjen. Caroline var kommen herud, og her var Breve fra alle Sstrene jeg blev meget glad ved at hre at her ogsaa var nogle Linier fra Dem, men den Glde varede rigtignok kun til jeg havde lst dem Da Thomsen lod mig bede om Deres frste Brev var det mit meget piinligt at sende ham det, det forringede hele Brevets Vrd betydeligt i mine jne at jeg saaledes skulde dele det med Andre: men jeg nrede i det ieblik ingen Tvivl om at han jo havde Deres Tilladelse dertil, jeg kunde aldeles ikke tnke mig at han ellers kunde lade mig sige om jeg vilde! gjre et lille Uddrag deraf, eller om hast selv maatte gjre det, jeg tnkte mig da, at De maaskee ved Alskeden da Thomsens Huus jo var det sidste De besgte havde givet ham et Slags Lfte om gjennem mig at give ham disse Bidrag til hans Avis, det faldt mig aldrig ind at en Mand som jeg kun et Par Gange flygtig har talt , kunde anmode mig om at lse et af mine Breve naar han ikke havde Brevskriverens Minde dertil. Senere fik jeg, som De skriver Skrupler, jeg skrev Dem, hvad jeg havde gjort sagde Dem at jeg fandt det underligt om det skulde vre saaledes, og bad Dem sige mig Deres Villie i saa Henseende. De ndsede det ikke; men jeg kan jo ikke undre mig over, at De i det forstyrrede Reiseliv vel har overseet eller glemt det, endskjndt De i Deres Svar nvnte Thomsens Navn. Han udbad sig igjen Deres nste Brev, som jeg efter min egen Flelse ngtede; men da jeg ikke vidste om det var rigtigt eller galt saa sendte jeg ham det senere. Da jeg igjen skrev til Dem sendte jeg ikke allene Thomsens Lap; men jeg bad Dem paany at sige mig om det var Dem mod at han benyttede Deres Breve. Hvorfor fik jeg intet, aabent Svar paa mit aabne Sprgsmaal. Bliv ikke vred kjre Andersen, det var en utidig Skaansel . Jeg maatte jo af Deres Tavshed, af Deres venlige Ord til Thomsen slutte at det ikke var Dem imod. Da jeg langtfra trode at Deres Correspondance med Hjemmet var bleven saa udbredt som jeg senere har hrt det er Tilfldet, tnkte jeg mig at De saaledes gjennem Bladene nskede at give de Venner De ikke kunde tilskrive Efterretning fra Dem og derfor billigede Thomsens Artikler i hvilke jeg ivrigt og ingen her har fundet noget Latterligt. Men de indbildske Kjbenhavnere gjre jo Alt fra Provinserne latterligt. Jeg har gjemt Aviserne og skal ved Deres Hjemkomst overtyde Dem om, at de 3 Mnd i Kjbh. ikke have holdt alt for strengt over Sandheden ved at sige at T- har meddeelt hele Breve. Jeg har ikke sendt Deres lille Seddel ind til ham og vend ikke om jeg kan gjre det. Han vil jo naturligviis sige: "Hvorfor har Jfr. Hanck ikke ngtet mig Brevene?" og han har Ret, jeg burde utrykkelig have spurgt ham om han havde Deres Tilladelse dertil, og det var en falsk Unseelse af mig at jeg ikke gjorde det. For det sidste Brev falder Skylden desuden aldeles paa mig , jeg sendte ham det uden Anmodning fordi jeg trode at det nu engang skulde vre saaledes. Da han sendte mig sit Udtog ind fandt jeg det jo temmelig langt, og fik ham til at udstryge Noget, jeg havde gjerne endnu ladet Pennen lbe over nogle flere Linier, men der hrer Mod til for et Fruentimmer at behandle en Mands Arbeide som en Stiilvelse, jeg lod det da staa, imidlertid vil Thomsen sige: Jfr. Hanck har seet mit Manuscript og billiget det. Det bedrver mig inderligt at jeg har voldt Dem nogle bittre Timer. Det vilde vre mig en hjst ydmygende Flelse om De kunde tro om mig at jeg havde ladet trykke af Deres Breve for at prale med at de vare bleven skrevne til mig, som man vel nok her i Byen har gjttet sig til; men det tror De ikke! De veed, at jeg altid har betragtet Deres Breve som en Glde og ikke som en Gunst. O, jeg er ret nedstemt over det Hele ! Der er endnu to Grunde hvorfor jeg ndig vil sende Th. Deres Seddel naar De ikke utrykkelig vil det.

Jeg tror for det Frste, ligesom De, at han ved Siden af sin Iver for at optage ting hvorved han vil gjre sin Avis underholdende af personlig Interesse for Dem har nsket disse Bidrag, er det Tilfldet vil Deres sddel jo krnke ham, og Thomsen er uhyre forfngelig, hvor uskyldig De end er deri vil han dog ikke tilgive Dem at man har fundet hans Artikler latterlige og saa har De en Uven mere. Det er mig ligegyldigt ! siger De maaskee, ja, men jeg vil bebreide mig at det er min Skyld. For det andet tror jeg at det uagtet Deres Forbud nok kunde falde ham ind at offendtliggjre det Hele. Det Menneske har en skrkkelig Skrivelyst. Den Dag jeg var inde for at laane det Fdreneland hvori Recensionen over Deres Maurerpige stod, sagde han mig at han i sin nste Avis havde isinde at optage Deres Fortale til denne Tragedie med en lille Anmrkning af ham selv. Det var jo lige efter at Bogen var kommen ud, og der var dengang talt endeel om den nedstemte Tone i denne Fortale, og jeg sagde Thomsen at jeg ikke trode at De nskede den mere omtalt bad ham ikke at optage den, det Samme gjorde hans Kone ogsaa; men da vi fik nste Avis var den dog deri752.

Bliv nu ikke alt for utaalmodig over dette lange Vrvl som De maaskee i Tankerne vil kalde denne Side af mit Brev, over en Gjenstand som det vist er Dem ubehageligt igjen at hre oprippe; men De veed nok at jeg har ondt ved at fatte mig i Korthed, og jeg maatte jo sage Dem det , da det ikke er mig ligegyldig at mine Venner have Grund til at miskjende mig. Da jeg intet Brev har at besvare har jeg kun lidt at fortlle Dem. Hvordan Hjemmets politiske Liv udhvikler sig meddeler vist Deres Venner Dem og mine ufuldstndige Reflectioner derover vil vist ikke interessere Dem synderligt. Veed De at Orla Lehmanns Parti ved almindelige Bidrag samler en Sum til ham, der skal sikkre ham en uafhngig Existens753 . Man fortller at et Par af de gamle Colegi Herrer skal have yttret at han som et ungt kraftigt Menneske fortjente at spyttes i jnene om han tog derimod. Ls Parti siger derimod, at Regjeringen bestandig vil ngte ham en Stilling i Staten og derfor maa Folket ansee det for dets Pligt at holde ham skadesls derfor. Corsaren seer jeg undertiden, der ere enkelte srdeles trffende Ting deri, men jeg synes ogsaa mange sgte Vittigheder, og Alt uden Undtagelse nedrives, det er mig utaaleligt, det er jo dog igrunden saa let at finde den svage Side ved Alt, saa let under Annonymitetens Kaabe at give Arrogance og Kaadhed Luft. Der ligger en Feighed til Grund for denne Fgten i Mrke som oprrer mig. Lemanns hele aabne Frd indgyder derimod dog Agtelse om man endog ikke ganske kan billige den. Det maa egentlig vre vanskeligt for en Skribent synes mig at trffe det rette Punkt hvorpaa han kan holde sig under den almindelige Gjring, naar han ikke ret med Liv og Siel fler sig hentrukken til noget Parti, det er vistnok vanskeligt og maaskee dog ndvendigt at vedligeholde en aldeles Neutralitet, men kan jo let bringe Digteren i et falsk Lys fra begge Sider. Da jeg sidst var i Kjbh. undrede jeg mig over hvor De kunde vre i en saadan Spnding over det Digt, De havde skrevet, jeg har siden tnkt derover og kan nu godt begribe det754 . Ja Digterne have rigtignok meget at kjmpe imod. Datoen paa Deres sidste Linier er af 29de April, det har vret lnge undervejs, dog nej, en Maaned maaskee, jeg gad vidst om De nu er i Wien og om mit Brev ikke kommer for seent for at trffe Dem der, dog det kan jeg umuligt tro. Jeg har i dette jeblik en Udsigt af Wien og et Kort over strig ved Siden af mig. Jeg ejer i min lille Bogsamling et meget godt og njagtigt Vrk: " Steins Reise durch Mittel-Europa." Det er i 7 Bind og i hvert findes et Kaart og en Udsigt fra en af de omtalte Steder. Jeg vilde gjerne sprge Dem om en Ting naar jeg kunde vente at De vilde svare mig derpaa, thi det hrer ikke til de fleste Herrers og slet ikke til Deres Natur at besvare et Brev, jeg har i min hele Brevsamling fra Deres Haand kun to Breve, som jeg betragter som et Svar, ellers fortller De bestandig ny Ting. Strstedelen af Deres Breve ere historiske. Det kan nu De, som hrer og seer saa mange interessante Ting gjre; men jeg hvis eensformige Omgivelse frembyder saa lidet at meddele maa altid tage min Tilflugt til de Tanker og Flelser der under Brevskrivningen paatrnger sig mig og jeg veed ikke det er tidt ikke godt. Det gjr naturligviis at De maae kjende mig meget bedre end jeg kjender Dem, det stter mig ofte i Forlgenhed at De ikke ret staar klar for mig; men jeg kan ikke sige mig selv hvori det egentlig ligger. De vil vist tnke, naar hun klager over Mangel paa Stof til et Brev, hvorfor mon hun da tilskriver mig dette som hun jo egentlig ikke skylder mig, ja, det er saa let tnkt, naar jeg kunde have faaet Ro i mit Sind for hvad den frste Side indeholder saa havde De saamen heller ikke faaet det: ikke fordi jeg hylder det Ordsprog: Lige for Lige o s v. De har gldet mig oftere med Brev end jeg i Begyndelsen havde haabet, og De har jo desuden saa meget at benytte Deres Tid til og saa Mange at skrive til; men af en anden Grund, som jeg ikke kan sige . Det fornier mig at Fr. Lsse har faaet Brev, maaskee hun meddeler mig lidt deraf, endskjndt jeg egentlig ikke har fortjent det, jeg har intet fortalt hende af Deres sidste Brev, det har hidtil angrebet mig meget at skrive, derfor har hun i flere Maaneder intet hrt fra mig; Gusta skrev mig til efterat jeg havde faaet Deres sidste Brev, om jeg dog vilde sende hende det da hun saa gjerne vilde lse det for Fr. Lsse, endskjndt jeg var overbeviist om, at De intet havde derimod gjorde jeg det dog ikke, fordi jeg virkelig aldrig disponerer over et Brev uden Forfatterens Tilladelse, jeg veed hvor piinligt det vilde vre mig om Andre gjorde det ved mine, tror De da at jeg endog skulde lade trykke hvad der er mig saaledes betroet, naar jeg ikke havde anseet det for Deres eget nske at det skeede? Det var temmelig strngt imod mig at sende den lille aabne Seddel i Brevet til en Anden paa hvis Agtelse og Godhed De veed jeg stter saa megen Priis, der ogsaa har betroet mig Breve, og som jo nsten maatte anses det for en Advarsel ikke oftere at gjre det, dog jeg haaber ikke, at Fr. L. har saa lidt Tillid til mig. Hvad Deres vrige Venner ved denne Leilighed tnke om mig, faar jeg at finde mig i.

Men nu ikke et Ord mere herom vi faar vel bre over med hinanden. Er De vred paa mig? Jeg vilde have tilgivet Dem en langt strre Forseelse end min, naar jeg frst havde faaet Lov til at skjnde lidt over den. Med Slutningen af denne Maaned holder jeg op at lse med mine smaaee Elever saa er den Glde og den Virkekreds forbi, de kjre smaa Mennesker som altid have viist mig saa megen Kjrlighed, nu faae de en anden Lrerinde, og jeg reiser herfra, saa er jeg ogsaa glemt hos dem, det er dog som om alle mine Hjerterdder havde slaaet Rod her i Odense; men jeg er nu et Vanemenneske, sige Sstrene. Til Efteraaret reise vi til Kjbh. Moder, Caroline og jeg. I nste Maaned haabe vi Alle endnu engang at blive samlede her i det gamle Hjem. Har De bestemt Deres Hjemreise? Gid jeg frst vidste at De var i Wien, saa synes jeg nsten at det er ligesaa godt som om De var i Kjbh. saa ere da alle den store Reises Besvrligheder, og jeg haaber ogsaa dens Farer overstaaet. Hvor jeg glder mig til at hre Dem fortlle; blot De nu ikke er trt deraf til vi komme til Kjbh. De maae jo blive uhyre interessant. Jeg er saa nysgjerrig efter at vide i hvad Art Deres nste Arbeide bliver. Det er sandt, det var min Bn til Dem, dog den kan komme ved Brevets Slutning. Det er jo et skrkkeligt fornemt Selskab De paa hele Deres Reise har vret i, Konger Dronninger og Ministere. I Hjertet er De dog Arristokrat kjre Andersen. Det er underligt med mig, jeg er temmelig royalistisk; men jeg tror det er fordi jeg er vor Konge og Dronning hengiven som Mennesker, det vrige Arristocrati derimod fler jeg bestandig en hemmelig Lyst til at opponere imod. Fornemme Folk maae vre dobbelt saa elskvrdige som mine Ligemnd naar jeg skal synes om dem. Sahlertz, Walz, Schneider og Jfr. Zrza give i Aften Scener her i Byen af Jgerbruden og den hvide Dame755, der ere ikke gaaet Mange hen. Zrza har man nu hrt saa tidt her i Byen, og enkelte Scener af saa bekjendte Ting trkker ikke synderligt. Mllers Selskab har nylig forladt Byen756. Thea var der flere Gange og morede sig fortrffeligt, der vare Herrer ved Selskabet, som skal have spillet srdeles godt, deriblandt Herr Prinzelau som de fleste af vore Damer vare begeistrede over. Jeg var der kun en Aften og syntes ogsaa han var ret smuk, og spillede meget godt; men jeg bliver nu ikke saa let begeistret. Jeg saae det ny Stykke: Familien Mazarin757, jeg syntes det var vel skrevet og underholdende; men jeg hrer at nsten Ingen her har syntes om det. Paludan Mllers: Venus har jeg lst, jeg synes ikke meget godt om den, der er vel smukke Enkeltheder i, men man er blandt disse Guder og Gudinder i saa slet Selskab at det nsten bliver en modbydeligt. Jeg kan ikke adskille Billedet af den letsindige jordiske Venus, med sine mere end menneskelige Feil og Skrbeligheder fra den himmelske, som han mod Slutningen af Bogen viser os.

Jeg har havt en ny Roman af Bulwer: "Godolfin"758 , den har interesseret mig som Alt hvad jeg kjender af denne Forfatter, om end ikke nr i den Grad som min Yndling: "Maltravers". Bulwers Menneskekundskab er vel noget mrk; men desvrre vistnok som oftest sand. Bellona har jo havt en Skjrmydsel med nogle Srvere759 som De vel veed, men overvunden disse, hu, det havde dog ret ngsteligt for Deres Venner om De havde vret med der, men det har jo efter Aviserne ogsaa vret meget uroligt hvor De har vret. Dahl760 kommer nu hjem fra Algier, han har udmrket sig; men hans Helbred er borte. Fru Saaby har faaet et apoplektisk Tilflde. Jeg hrte i dag endeel Nyt fra Hovedstaden, et Par Forlovelser og Sligt; men dem har vel Deres Venner alt fortalt Dem. Imorgen er Skyttelauget her. Andenpindsedag begyndte Omnibusfarten fra Kjbh. til Sorge[n]fri og Charlottenlund; medens vi tale om Omnibusser falder det mig ind at jeg i Middags bladede lidt i en gammel Salon hvori jeg for frste Gang lser Deres "Mikkels Kjrligheds Historie" og Eventyret om den onde Fyrste761 . Det sidste syntes jeg godt om, i Mikel morede det mig at De har opkaldt hans Tilbedte efter Dem selv . Det er da nok saa morsomt at lse som Emilies Hjertebanken762 . Du gode Gud hvor Musiknummerne til denne ere trttende, naar man hrer dem oftere, jeg er dog virkelig ikke saa sensibel, men jeg har vret nr ved at blive syg af at hre dem gjentage. Der er nsten intet der kan bringe mig saaledes ud af min Fatning som slet Musik, eller endnu vrre god Musik slet udfrt. Her er et Sted i Byen hvor jeg gjrne kom naar jeg blot kunde udholde at hre Konen i Huset synge; men det kan jeg ikke, og saa bliver jeg hellere derfra. Derfor har jeg aldrig kunnet lre at spille, fordi jeg ikke kunde taale at hre mig selv frembringe noget saa slet. Gud hvor jeg snakker meget om mig selv; dette Brev bliver ikke Postpengene vrd. Jeg vil fortlle Dem lidt om Moder; men det er ikke godt ellers var jeg fr kommen med det, hun skranter saa meget, og Humeuret er usselt, jeg kan see hvormegen Umage hun gjr sig for at betvinge sin Srgmodighed; men den skinner overalt igjennem, og minder ogsaa os Andre ideligt om vort store Tab. Jeg haaber at Sstrenes Ankomst vil virke velgjrende paa hende, o, hvor jeg dog glder mig til at see dem Alle, og Broderen.

Jeg tnker dog nok at de Alle ville kjendes ved mig, endskjndt jeg efter min Sygdom i Vinter, er bleven saa mager, gammel og grim at jeg tidt har stor Lyst til at forngte mig selv. See saa, efter denne Tirade tnker De vist: Det er dog en gruelig Forfngelighed, Jette bryder sig ikke om at snakke ondt om sig selv, naar hun blot har den Fornjelse at omtale sit eget kjre Jeg. Vi have ligesom sidst da De var i Udlandet havt det deiligste Foraar, gte italiensk Luft, saa lysende blaa, saa reen, saa mild som De i Syden har indaandet den. Nu er det igjen koldt og blsende. Jeg var meget nedstemt da jeg begyndte mit Brev, nu har jeg skrevet mig munter endskjndt jeg ikke har videre Grund dertil. Hvis det skulde vre en Straf at jeg sidst intet Brev fik, saa har De bervet Dem selv den Tilfredsstillelse at gjre Ssteren en Glde endskjndt det nsten har fornjet mig ligesaa meget at Fr. L fik Brev, thi eet Brev til hende var dog alt for lidt naar jeg havde faaet 3. Levvel! Hvis det er Deres Hensigt fra Wien at tilskrive mig, vil De da vre saa god at besvare mig efterflgende Sprgsmaal, har De det derimod ikke isinde, haster det heller ikke med deres Besvarelse for De kommer hjem, som jeg omtrnt tnker mig bliver sidst i Juli eller frst i August.

Deres ssterlig hengivne

Jette H.

For et Par Dage siden reiste Eline til Tydskland, hun bad mig hilse Dem naar jeg skrev. Ogsaa Moder Tante og Sstrene hilse. Fik De mit Brev til Triest? Mandag 7de juni slutter jeg dette.

Naar man for at oversee Wien, har bestegen Terassen til det verste Belvedere til hvilken Side ligger da die Spinnerin am Kreuze til hvilken Side Sievering og Stephanstaarnet? Hvor langt ligger omtrent Belvedere ved Rennweg fra Midten af Byen. Er det taabeligt dog nu bliver jeg nok trttende med mine Sprgsmaal jeg kan heller ikke ret samle dem. De vrige vil jeg gjre Dem mundtligt Levvel !

Her er alt enkelte modne Jordbr og udsprungne Roser.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Henriette Hanck 1830-1846.