The Hans Christian Andersen Center

Dato: 29. maj 1841
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Qvarantainen i Orsova (Grndsen af Walachiet, Serbien og Ungarn ) [29. Maj 1841.]

Lykkelig og vel er jeg paa sterisk Grund738 ; hvor hist interesant har ikke den sidste Deel af min Reise vret. Havde jeg kun kommet til Italien da havde jeg intet egentligt Udbytte bragt hjem. Fra Neapel og her til maa jeg frst ansee min Reise for frugtbringende; mit Brev fra Athen har De rimeligviis faaet, veed at jeg der havde den re at blive forestillet Kongen og Dronningen af Grkenland739 ; siden gik jeg med Dampskib til Syra, derfra over til Smyrna i lille Asien og kom den 25 April til Constantinopel; herfra har jeg i et Brev til Fru Lesse sendt Dem en lille Sddel, der korteligt skizzerede min Reise og desuden omtalte en anden Sag der laae mig paa Hjertet, De maae have faaet dette lille Epistel og jeg vil derfor ei mere berre denne Sag, da jeg indseer De har rgret Dem lidt derover; imidlertid hils Thomsen paa det venligste740 . – Constantinopel er det interessanteste Punkt i hele min Reise741 . Byens hele Beliggenhed minder imidlertid meget om Stockholm, det er de samme Hider, Vandet har omtrent samme Bredde og i begge Stder staae lignende rdmalede Trhuse, Constantinopel har Cypresser, colosale store, Stockholm Grantrer; men hvilken broget Menneskevrimmel er her ikke ! ja det er en gte Maskerade. Tilslrede Tyrkinder i forgyldte halvtildkkede Vogne; Tyrker, Grker, Georger, Bulgarer, gypter alle i broget Mngde. I de labyrintiske Bazarer snoe de sig mellem hinanden, som Traadene i en Vv. Jeg veed ei ret hvad jeg skal fortlle af det meget nye jeg der saae; dog mrkeligst bliver mig nok Dervischernes Dands. Jeg seilede en Dag over til Scutari i Asien, i en lille tyrkisk Baad, en Spaane, man maa ligge paa Bunden for ei at vlte og saaledes flyver man piilsnar fra Europa til Asien; efter at jeg der i Klosteret havde affrt mig mine Stvler fik jeg Lov at trde ind. Det var en Art fiirkantet Sal med tilgittrede Gallerier, Vggene behngte med hellige Indskrifter, Tamboriner og Bkener. Dervischerne knlede paa blaae Skind og udfrte en Ceremonie aldeles med de Vildes i Balletten Afguden paa Ceylon. To sad paa Gulvet og sang, det ld som en Dds Rallen; nu kom en asiatisk Eneboer, der lidt efter lidt blottede sig og tilsidst kun stod i en rd Blouse; hans lange sorte Haar hang lst om Skuldrene, Overlben var skaaret bort, hans ene Haand var vissen; denne Mand syntes Sjlen i den hele Kreds. De bleve alle staaende paa samme Sted men bevgede forunderligt alle Lemmer, til Sveden sprak ud af Panden, altid mere og mere voldsomt, de stnnede og vare ganske blege. Det Hele var saa sandseligt vildt, saa aldeles daarekiste galt at jeg flte mig ret uhyggelig derved; afkrftede sank de tilsidst til Jorden. Langt mere gracist var Dervischernes Dands i Pera; det var i en luftig ottekantet Sal med Udsigt over Bosperus; alle Dervischerne havde hipullede, skyggelse hvide Hatte og lange grnne Skjrter; i en heel Time dreiede de sig uophrligt rundt paa samme Plet, aldeles som Dukker. inene vare ganske slve og altid ld fra en Tromme een og samme Tone, som den eensfaldende Regndraabe, ledsaget af to Toner fra Fliten; saasnart Dervischerne vare nrved at segne, ld Musikken strkere og i hurtigere Tempo hvirvlede de ddblege Skikkelser omkring. Jeg blev af vor Gesandt742prsenteret for Ali Effendi743 ; der boer i den hie Port, ogsaa her maatte jeg frst trkke Stvlerne af og paa Hosesokker og med nogle gamle Saphians Tfler blev jeg frt ind til den europisk kldte Tyrk; en lang Pibe og en Kop Kaffe blev prsenteret mig; jeg var der en halv Times Tid og Samtalen dreiede sig om de skandinaviske Sprogs Lighed og om min Reise. Hos den steriske Internuntius Baron Strmer744 (Ambasadeuren) var jeg ved et Brev fra den bermte Menister Prokes Osten745 i Athen indfrt og nd en srdeles Opmrksomhed; jeg gjorte her Bekjendtskab med den diplomatiske Kreds og havde flere fornielige Timer ogsaa den grske Minister Christides746har vret saare elskvrdig mod mig og i deres Huse har jeg fundet den meest gjstfrie Modtagelse. Med Hensyn til min videre Reise var jeg i Kamp med mig selv om jeg skulde tage Veien hjem over Grkenland, eller flge min Lyst at reise over det sorte Hav og hele Donauen til Wien. Efterretningerne i Constantinopel ld at Revolutionen var ud brudt i Bulgariet to Poster vare udeblevne, Byerne Sophia og Nissa vare i Oprr mange skulde vre myrdede, Qvinder og Drenge skjndede &.

Jeg raadfrte mig da med den steriske Gesandt, Strmer og da han meente at Oprret ei endnu havde strakt sig til den Del af Bulgariet jeg ved Kstenje til Lands skulde passere og han desuden sendte alle Depescher denne Vei med Oberstlieutnant Philopowitz747 , som nu reiste hjem fra Syrien besluttede jeg at reise og er nu glad over at jeg har gjort det. Fr min Afreise, havde jeg det Held at det var Profeten Muhameds Geburtsdag (den 4 Mai); jeg fik altsaa een af de interessanteste Feste at see i Constantinopel. Aftenen forud vare alle Minareter behngte med Lamper. Det var et Skue, som hrte det hjemme i Tusind og een Nat. De slanke, hvide Minareter imod den blaae Luft syntes Blomsterstngler og hver Lampe en Blomst. Luften var saa gjennemsigtig blaae og de sorte Cypresser paa alle Kirkegaarde rundt om, hvor Nattergalerne sang forhiede Virkningen. Comisk var det imidlertid, at see Ilumination ved Lgte; De veed at man i Tyrkiet ei tr gaae ud om Aftenen uden en Lgte, med en saadan i Haanden saae jeg den hele Pragt748 . Festdagen stilede jeg med vor Konsul Romani til Konstantinopel; en preusisk Officeer Vendt, der var i tyrkisk Tjeneste skaffede mig en god Plads udenfor Serailet lige for Sophiekirken. Alle Kaffehusene rundt om var opfyldt med smagende Tyrker; Qvinder med gule Stvler og rde Buxer laae, ganske tilslrede paa de opreiste Stilladser. Alle Soldater, europisk kldte, kun med Fesse passerede os forbi; Garden havde stive Halsbind og Flipper og for frste Gang hvide Handsker . En Mngde prgtige Heste med kostelige Skaberak besatte med delstene fres forbi; nu kom et Tog af Piger med grnne Fjr-Vifter og mellem disse, de gik, kom den unge Sultan i militair Frakke og med Fessi. Musikchoret spillede et Stykke af Donizettis Elizire d'amore og et prgtigt Hurra ld. Den hele Baggrund var malerisk deilig. Jeg havde der Marmorhavet og det evigt sneedkkede Olympe – Den femte Mai (Napoleons Ddsdag) stilede jeg med Dampskibet Ferdinand den frste fra Constantinopel. Noget prgtigere, end Bosporus kan man neppe see. Det er en Stad paa begge Sider og dog en Have i stor Stiil; Cypresser og Lvtrer smykke Bjerghiderne. Paa det sorte Hav fik vi imidlertid flere Gange den der herskende strke Taage; Dagen fr min Afreise var det store steriske Dampskib strandet her i en saadan Taage, vi maatte flere Gange ligge aldeles stille. Den sjette landede vi ved Kstenje, en ussel By i Tertetriet hvor vi maatte overnatte. Alt var her roligt, men de grueligste Rygter inde fra Landet vare naatte hertil. Til Vogns kjrte vi i Gallop 7 Timer over en uendelig grn Steppe, hvor vi kun saae nogle i sidste russiske Krig delagte Landsbyer og Kirgegaardene; Valachiske Hyrder drev deres store Hjorder forbi. Ved Czerna-Woda kom vi i Donau-Dampskibet Argo. Hele Donau-Reisen varer, Qvarantainen iberegnet, 28 a 30 Dage. Vi stilede nu mellem Valachiet og Bulgariet, men maatte, som pestbefngte holde os til bulgarisk Side; vort Pas lyder fra Constantinopel at der ingen Pest er, men desuagtet bliver vor Qvarantaine 10 hele Dage. Da jeg forlod Constantinopel indtraf Brev fra Alexandrien og Cairo, at daglig dde over 200 Mennesker af Pesten. Langs Donaukysten fandt vi Bulgarerne vare aldeles rolige. Drenge og Piger tilraabte os paa det venligste deres urolah : lykkelig Reise. Ved Byen Rutschak blev imidlertid vor Opmrksomhed vakt; vi saae Skibsbroen opfyldt af Tyrker, pludselig styrtede to Mennesker i Vandet, den ene sgte Land, den anden, der var frankisk kldt svmmede ud til os, mens Tyrkerne kastede Stene efter ham. Det var imidlertid en aldeles privat Strid mellem Qvarantaine Directeuren ( en Tyrk ) og Doctoren (en Franke), imidlertid kom der Soldater til, Paschaen selv begav sig ombord paa vort Skib og alt endte godt. – Om Natten blev Skibet raabt an; det var den steriske Post, Hasan, en Tartar, der ikke kunde komme gjennem Landet og nu med vort Skib vilde tilbage til Widdin; vi fik ham ombord, men hvad han vidste om Bevgelserne i det Indre var ogsaa hist ufuldstndigt, kun var det vist at tre Poster vare fangne eller drbte. Da vi kom til Widdin gik Philopowitz til Paschaen og lod ham tage sig af Posterne. – Komisk var det ellers her, at, da vi kom fra Constantinopel maatte vi alle frst rges fr vi turde gaae op i Byen, at vi ei skulde bringe Pestsmitte, men fr vi kom ind i det lille Rghuus holdt Tyrkerne os nok saa net ved Haanden i det vi gik ned fra Skibet. Philopowitz blev slet ikke rget, fordi han ihast skulde til Paschaen; denne sendte os senere, ud paa Aftenen, alle de nyeste tydske Aviser, som han holdt. Selskabet i frste Kahyt bestod ivrigt foruden Capitainen og Secretairen kun af fire Pasagerer. Oberstl: Philopowitz og Major Tratner749 , der begge vare mig bekjendte fra Strmers Huus; de kom fra Syrien, havde vret i Jerusalem; dernst en Engelnder Ainsworth, en Ftter til Romandigteren750 , og som har skrevet en Reise i lille Asien, han kom fra Babylon og jeg ja jeg kom fra Athen, saa hver af os kom fra en verdensbermt gammel Stad. Frst i Serbien, ved det farlige Donau Pas "eiserne Thor", fik vi Lov at betrde Land, men under Eskorte og saaledes indtraf vi den 12 i Orsova hvor vi i den lille Flekke Schupanek maa holde vor Qvarantaine. Ainsworth og jeg boe sammen, vi have to smaa vel tilgittrede Vinduer; en lille Gaard med to Trer, en Bevogter og forvrigt Udsigt til hie, ngne Mure, det er aldeles Fngsel og Kosten er daarlig. Veiret vedbliver at vre saa sommerligt smukt at det gjr doppelt ondt at maatte sidde indesprret. Paa Lverdag (den 22) Klokken 2 om Eftermiddagen slaaer vor Befrielses Time; jeg kjrer da strax med Philopovitz til det nrliggende Bad Mehadia og kommer nste Aften tilbage for at seile med Dampskibet til Pest, der frst afsender jeg dette Brev, da jeg frygter for at det fra denne lille Flkke kunde gaae galt, thi hvad kjender vel Postmesteren her til Odense og Fyen. –

Hvor uendeligt meget var der ikke jeg havde Lyst at fortlle Dem, men dels er her ikke Plads dertil, deels veed jeg ikke selv ret hvad jeg isr skal fremhve. For at De kan faae et Slags Forestilling om Dervischernes Dands i Pera, har jeg hernedenfor aftegnet Dem to Dervischer, Skjrt og Trie er mrke grnt, Hatten af Fildt og ganske hvid; henved 30 saadanne Prster dreiede sig paa een Plet rundt omtrent en Time, saa Skjrtet stod ud omkring dem, aldeles som en Tragt. Jeg er ingen Tegnemester, men jeg troer dog at jeg har faaet det characteristiske i Dandsen.

Pesth: Pindsemorgen den 29 Mai. Den 22 kom vi ud af Qvarantainen nsten Alle syge af dette Fngsel hvor vi kun fik sumpet Vand; jeg maatte lade Lgen kalde for voldsomme Mavesmerter og paa Veien til Mehadia vende om igjen, da jeg fik Feber; der var imidlertid ei andet for end at reise videre med Dampskibet og paa dette har jeg nu vret fra i Mandags til i Dag Sndag; frst for en Time siden kom jeg her til Pesth: (ls den lse Lap Papir)

I disse Dage er her eet af de strste Markeder hvorfor Dampskibet blev saa overfyldt at vi vare tilsidst 300 Mennesker; tnk Dem nu hvorledes vi Nat og Dag i en heel Uge har vret stuvet sammen og saa vre syg; dog Gud sker Lov, jeg kom mig alt den anden Dag, thi jeg maatte komme mig. – De kan tro Reisen i Grkenland, Orienten og nu paa Donau har havt store Besvrligheder, men hist interessant har den vret og jeg maa jo vre glad at jeg er rask og at jeg lykkelig er sluppet igjennem et Land der er i Oprr, efter at De har modtaget dette mit Brev skriver De jo strax? Send Brevet post restante til Dresden. Hils Deres Moder, Sstre, Tante og alle mine Venner; Posten gaaer om to Timer herfra sige de, jeg maa derfor sende Brevet strax afsted. Hils Thomsens og alle Venner som sagt.

Deres broderligt hengivne H. C. Andersen

Tekst fra: H.C. Andersens Hus