The Hans Christian Andersen Center

Dato: 8. marts 1841
Fra: Hans Peter Holst   Til: Christian Agerskov
Sprog: dansk.

I H.C. Andersen: En Digters Bazar udgivet af Foreningen for Boghaandvrk med en Efterskrift af Helge Topse-Jensen citerer Topse-Jensen H. P. Holsts brev til Chr. Agerskov:

Hvor godt jeg har det i Neapel og hvor deilige jeg finder dens Omgivelser, vil du bedst kunne see af det Brev, jeg samtidig afsender til min Kone, og som jeg derfor henviser Dig til; - Hvis der er Noget, der bringer Mislyd i denne Harmonie, saa ligger det ikke i Naturen, ikke heller i Menneskene, men i en Plageaand, som jeg har faaet med mig fra Hjemmet, som forflger mig med alle sine Jammerligheder, som piner mig med sin Forfngelighed, sit Vrvl og sine ravgale Manerer, og som vilde rgre Livet af mig med alt dette, hvis jeg ikke i hans Galenskaber havde udfundet et Stof for mine psychologiske Iagttagelser, der dog nogenlunde holder mig skadesls: med eet Ord saa godt som 24: H. C. Andersen, Digteren, Reiseren og Sprogfordrveren, der, Gud vre lovet! nu ikke skal prostituere os lngere imellem christelige Mennesker, men gaaer til Tyrken, hvor det ikke har noget at betyde. For resten antager jeg det indtil videre for tvivlsomt, om han virkelig kommer til Tyrken - hvem jeg i vrigt under ham af Hjertet! - thi hans ubegribelige Feighed har nu, da Hs. Majestt har givet Reisepengene, begyndt at opvkke mgtige Skrupler hos ham, der i hi Grad forurolige mig ved Tanken om, at han muligt endnu kan forandre sin Beslutning. Snart er han alvorlig og hitidelig, snart flbende og grdefrdig; forleden Dag gjorde han sit Testamente, og det var kun Licientiat Rothes og mine forenede Forestillinger om det Ravcomiske i denne Handling, der forhindrede ham i at afsende det til Conferentsraad Collin. Nei, kjre Ven! Du har ikke nogen Idee om, hvad vi udstaaer med det Menneske! Dog, jeg trster mig ved at vi kun have 8 Dage til den 16de, og jeg gjr mig al mulig Umage for at holde den Smule Mod, som endnu er tilbage i hans Harehjerte, opreist saalnge. Gud veed for resten, hvad han vil foretage sig i Grkenland og Constantinopel, thi en latterligere Maade end han bruger sin Tid paa, skal man vanskelig kunne opvise. Han seer Intet, han nyder Intet, han glder sig over Intet - han gjr ikke andet end skrive. Naar jeg i Museerne seer ham med Blyantspennen i utrttelig Bevgelse, forat nedskrive, hvad Custoden fortller om Statuer og Malerier, istedenfor at see dem og glde sig ved deres Skjnhed, forekommer han mig som en Skifteforvalter i et Ddsbo, der med den pinligste Flid, i sit Ansigts Sved, opskriver hver Stump og hvert Stykke, og dog lever i en bestandig Frygt for, at han muligt kunde have glemt Et eller Andet, der ikke kom med i Cataloget (det vil sige: I Romanen) - Dog, kjre Ven, skulde jeg fortlle Dig alle hans Taabeligheder og Dumheder, hvorledes han barricaderer sig om Natten af Frygt for Indbrud, hvorledes han ikke er til at faa ud om Aftenen af Frygt for at blive myrdet, hvorledes han ikke tr gaae igjennem Posilipogrotten ved hilys Dag, uagtet der er Landevei, hvorledes han trder Folk paa Liigtornene og siger con permesso (!) hvorledes han i Tivoli ved Cascatellerne gav sig til at skrige og lb sin vei, fordi jeg biede mig over Cascaden (hvor der vel at mrke var et forsvarligt Rkvrk foran mig), og bagefter fortalte, at han allerede havde seet mig styrte ned og tnkt paa, hvorledes der skulde skrives til min Kone o.s.v. - sagtens ogsaa paa Gravverset i Kjbenhavnsposten eller den Berlingske - hvis jeg fortalte Dig Alt dette, maatte jeg skrive en Bog til Dig istedenfor et Brev altsaa nok om disse Jammerligheder.

Tekst fra: Helge Topse-Jensen