Dato: 3. marts 1863
Fra: Andreas Munch   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn, 3 Marts 1863.

Til Digteren H. C. Andersen (Nørregade 20, 3 Sal)

Da Fru Melchior har sagt mig. at hun idag tilskriver Dem, og tilladt mig at lægge nogle Linier ind i hendes Brev, kan jeg ikke modstaae denne Lejlighed til at bringe Dem min Hilsen fra Deres Hjemstad, det elskværdige Kjøbenhavn, hvor jeg, har tilbragt denne Vinter. Jeg beklager meget, at mit Vinterophold her, hvor behageligt det ellers har været mig, just skulde falde ind i en Tid, da De var borte, jeg havde glædet mig saa til i længere Tid at nyde Godt af Deres Selskab. Men De har jo imidlertid gennemvandret det herlige romantiske Spanien, ja endog sat Fod i Afrika, og befinder Dem nu [i det] civiliserede Europas Hovedstad, thi det kalder jeg dog Paris, mere end London. Vi kan vel efter Deres Tilbagekomst vente os skjønne Frugter af denne Rejse, De har jo endnu Ungdommens hele friske Productivitet, hvad der desværre ikke længer er Tilfældet med mig. Dette Ophold i Kjøbenhavn har ellers giort mig godt i Vinter, jeg er bleven udrevet af den mørke Eensomhed, hvori jeg i den senere Tid levede i Christiania, og har mere nydt intelligente og kjærlige Menneskers Selskab. Saa maaske, naar jeg til Sommeren kommer tilbage til mit skjønne Fædreland, vil jeg kunne faae en liden poetisk Efterhøst. Af Deres Bekjendte og Venner her har jeg naturligviis truffet mange, først og fremst det elskværdige Hartmannske Huses, dernæst Hauchs, Fru Kochs, Fru Henriques, Melchiors o. Fl. Jeg kan næsten ikke forstaae, hvorledes De mere kan nænne at forlade Kjøbenhavn om Vinteren, hvor De har Venner jo næsten i hvert Huus. Jeg, den Fremmede, har ogsaa nydt megen Venlighed her i Vinter, saa jeg kan vide, hvorledes det maa være med Dem. Det Kgl. Theater, hvortil jeg har faaet fri Ertrée for denne Saison, byder just ikke synderlig Nyt, men der er dog for mig saa meget af det Gamle som interesserer. Det alvorlige Skuespil seer man næsten aldrig, Lystspillet og Operaen udfylde Alt. Jeg har forgæves atter gjort et Forsøg med at faae min Lord William Russell optaget paa Repertoiret, men ogsaa den. nuværende Directeur, Excellencen Tillisch har Betænkeligheder paa Grund af den ulykkelige Lady Portsmouth. Jeg kan ikke forstaa dette - imidlertid har jeg, læst Stykket for hos Enkedronningen, som spurgte, hvorfor det ikke var opført her. Hvad skulde jeg svare? For den yndige engelske Kongebrud, Prindsesse Alexandra, har jeg ogsaa hos Dronningen oplæst min »Kongedatterens Brudefart« og havde paa Grund af Æmnets Lighed med det nu Forestaaende tilføiet nogle Slutningsvers, som bleve godt optagne.

Bjørnstjerne Bjørnson er jo nu i Paris - seer De ham, saa hils ham fra mig og tak ham for Sigurd Slembe, som jeg har anskaffet mig, og med stor Interesse gjennemlæst. Deri er prægtige Partier, dog synes mig det Hele mere Episk end dramatisk. Især glæder det mig at han mere og mere synes at komme fra det fortvivlede norske Maalstræv, som nu vækker saa megen Forvirring oppe i vor Afkrog. Apropos, vil De aldrig besøge denne Afkrog? det er jo fast den eneste De ikke har set i Europa, Asia og Africa. Nu, maaske B. Bjørnson kan faae Dem derop, jeg har opgivet det. Men jeg haaber endnu at faae se Dem her, jeg bliver her til Slutning af April eller Begyndelsen af Maj.

Deres forb. A. Munch.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost