Dato: 1830
Fra: Signe Læssøe   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Den eene Postdag gaaer efter den anden og jeg hører aldrig noget - fortjener jeg da slet ikke meer at deele Deres Fortrolighed, hvormed har jeg forskyldt at De nu staar kold og fremmed for mig hvor De før stod venlig og sønlig? - Er det min Skyld, saa siig mig den, føler jeg mig skyldig, saa vil jeg ogsaa trække mig tilbage - og vi have kjendt hinanden - og jeg vil altid takke Dem for de deilige, deilige Timer Deres, baade Aands og Hjertes Meddelelser, have givet mig - Men er jeg aldeles fri for Skyld, som min strænge Samvittighed siger mig, saa vær atter min gode, venlige Søn meddeel mig atter Deres Følelser, Deres Tanker - Det saarede mig ind i Sjælen, da jeg spurgte Dem om Bruden af Lammermoor og om De havde læst den og De overfladisk svarte: jo jeg har - før ville De have udviklet det for mig, viist mig Planen og der ved glædet mig saa usigelig - Fyldestgjør Kristian Dem saa ganske at De slet ikke trænger til Andre, saa lad mig sige Dem det reent ud, min Aand trænger til at holdes opreist uden fra, jeg har min Mand, mine Børn, min Veninde[,] jeg elsker Dem Alle uudsigelig, men jeg havde ogsaa en Moder hvis Tab jeg aldrig, aldrig forvinder, De hjalp mig med Deres lette Munterhed, Deres uudtømmelige Vid, Deres barnlige Godmodighed let og blidt over de tungeste Dage i mit Liv, det glemmer jeg Dem aldrig, jeg følte hvergang De var gaaet fra mig, at jeg var lettere, mere givet tilbage til Livet - Nu er desværre Deres tunge Dage komne, hvorfor maae det nu ikke være mig tilladt, vel ikke ved nogen af de Dele der forskjønne Deres Aand, men dog ved reen moderlig Deeltagelse at lette Øieblikke af Deres mørke Dage? Her er saa meget mørkt i Livet, men ved at staae kolde og mørke for hverandre gjør vi det dog kun endnu bittrere. Kom engang imellem om Eftermiddagen eller om Aftenen til os [;] kan De ikke holde længe ud saa lad det være kort, men gjør ikke saa, at vi blive fremmede for hinanden, det kan jeg ikke taale - Hav Mod imorgen Aften! Hver Enkelt bryder De Dem jo ikke om at læse for, hvorfor vil De da bryde Dem om dem Alle[.] De kan være overbeviist om, Ingen læser Deres Digte bedre end De selv.

Deres hengivne

Signe

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost