Dato: 19. april 1860
Fra: H.C. Andersen   Til: August Bournonville
Sprog: dansk.

Til A. Bournonville

Efter første Opførelsen af Balletten "Fjernt fra Danmark"

Du giver os en Digtning uden Ord,

Og dog saa talende med Sandheds Stemme;

Vi er med Dig til Sømands-Fest ombord

Der fjernt fra Danmark og dog deiligt hjemme.

Den blussende Granatblomst har Du lagt

Imellem frisk Skovmærke; - hvilken Pragt

Af Skjønheds Digt har dog Din Sjæl igjemme!

Igen en Perle fra din Rigdom har Du bragt,

Igjen en Krands som vi taknemligt gjemme.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost