Dato: 4. august 1866
Fra: Jonas Collin   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

[4.8.1866]

Kjære Andersen!

Jeg seer af Dit Brev, at Du er noget forundret over, at Du i saa lang Tid ikke har hørt fra mig, og Du har ogsaa god Grund til at være det. Den sædvanlige og forslidte undskyldning om Mangel paa Oplagthed til at skrive gider jeg ikke bruge, men tilstaaer hellere, at jeg ingen har. Min Tid her i Hellebæk gaaer mest hen med Driveri, c: Fiskeri, Seilen, Kildebygning og Snakken med de Indfødte. Den sidste Beskjæftigelse er egentligt den, der giver det største Udbytte, da Befolkningen herude i en ualmindelig Grad er uciviliseret og primitiv, men ærlig og honnet. Af Arbeider, der falde ind under mit Fag, har jeg endnu ingen gjort; jeg troer, at Naturforskeren næsten ligesom Digteren maa oppebie Aandens Komme, men være meget vaagen og opmærksom for at mærke den. Min lille Biographi over Abildgaard er indleveret, men er jo udarbeidet under temmeligt ugunstige Forhold.-. Der var for lidt siden en fuld Mand, som sagde til mig, at Naturfuskeri »den Onde raspe mig« var noget Skidt, og at jeg meget heller skulde studere til at blive Bonde; maaskee Manden havde Ret, idetmindste i det sidste. Dit smukke Digt har jeg læst, og synes godt om, men jeg kan ikke begribe, hvad Du vil med Folk som Erik Bøgh, især naar Du ikke nævner en Digter som Poul Møller (thi Din »Müller« er vel Pal:-. Mül:). Jeg troer heller ikke, at Søren Kierkegaard bør nævnes, (skjøndt han ganske vist var en stor Digter, eller rettere en stor poetisk Natur), thi hans Forfattervirksomhed falder dog helt udenfor Poesiens Sphære; men skal han nævnes, saa giv ham dog en anden Sidekammerat end den Gjøgledigter. Du beder jo om at høre vor Mening; derfor siger jeg min. Dersom der skal tages noget Hensyn til Rangfølgen, saa synes jeg ikke, at Fru Gyllembourg og Molbech bør forbigaaes, medens Brosbøll nævnes. Chr. Winther bliver vel sagtens gal i Hovedet over ikke at finde Carl Andersen, men - hvad saa! -.

En Polemik mellem Dr. Rudolph Berg og Professor A. S. Ørsted har i denne Tid vakt en Del Opsigt. Det er utroligt hvor grove og plumpe ellers ret besindige Mennesker kunne blive i en videnskabelig Feide, det gaaer kun ud paa at finde de mest ærekrænkende Beskyldninger og de voldsomste Skjældsord[.]

Nu Farvel for denne Gang. Hils Alt hvad Du seer af Skjønt.

Din Ven Jonas

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost