The Hans Christian Andersen Center

Dato: Maj 1826
Fra: H.C. Andersen   Til: Rasmus Nyerup
Sprog: dansk.

"Fragment af en Reise fra Roeskilde til Helsinger"

--- For frste Gang gjorde jeg denne Reise, og De kan da nok indsee, hvilket Indtryk den bugtede Fjord med sine Landsbyer, Fiskerhuse og grnne Skove gjorde paa mig; tidt saae jeg tilbage efter den gamle Domkirke, der med sine hje Taarne skuer ud over den rolige Fjord. Hvor lngtes jeg ikke efter at see Slangerup, den store Kingos Fdeby. "Spute dich, Schwager Kronion" raabte jeg til vores Kudsk, og endelig viste Slangerup Kirketaarn sig bag de grnne Bakker; rask gik det, og endelig, jeg kom, jeg saae, jeg fandt - et Ravnekrog. Jeg ventede mig en peen lille By, og saae en ussel Landsby; vi kunde ikke engang paa Postgaarden faae en Trappestige til at stige ned, men Damerne maatte ballancere paa en Stoleryg, beskuede af Byens Ungdom, der laae i maleriske Grupper rundt om i de forfaldne Grfter og stirrede ud i den vide Verden. Paa en hslig Kiste af Vogn, der ved sin Stden bragte Hjertet til at danse Solo, rullede vi bort fra det drvelige Slangerup, og naaede Frederiksborg, hvor Morpheus ventede med sit blde Favntag. Klokken var henved 10, men jeg maatte ind i Slotsgaarden. Hvilket underligt Indtryk gjorde den gamle Bygning med sine Taarne og Vindebroer paa mig. Slotsgaarden gav Eecho ved hvert Skridt, og indsluttet af dens rde Mure forekom det mig som om jeg var stegen et Par Aarhundreder tilbage i Tiden; maaskee har Christian IV, tnkte jeg, staaet paa samme Sted, som du nu staaer. Med underlige, herlige Flelser gik jeg til Ro; men Tanken om Alt, hvad jeg havde seet svvede forbi mig; jeg tnkte paa Vrrebro, og Frode, og paa den store Christians Kongeborg. Neppe havde Aurora aabnet sin purpurfarvede Dr, fr Theen drukket var, og spiist vort Brd og Smr; lysteligt gik det nu gjennem den grnne Skov; hvor riig paa Udsigter og Afvexlinger! her det smukke Fredensborg - som paa min Fart derforbi syntes at see lidt chinesisk ud; der Gurres og der Sundet med Tycho Brahes e. Jeg saae lnge forgjeves efter Helsinger og frst tt ved opdagede jeg det. "Ak Herre Jemini, tnkte jeg, det seer jo ud som den baggesenske Fdeby"! - men da jeg kom indenfor Porten, saae de hie Huse og den brogede Menneskevrimmel, troede jeg at vre i Kjbenhavn og blev ret let om Hjertet. Jeg saae forleden frste Gang Marienlyst, og de hie Bakker og dybe Gange bragte mig til at troe, jeg vandrede i det sachsiske Schweiz; hvor fortryllende deilig er dog Udsigten fra den verste Terrasse, dybt under mig Byen og det gamle Kronborg, lige for Sundet, vrimlende af Skibe, og til Baggrund den svenske Kyst, der seer mig saa ssterlig dansk ud, at jeg ikke kan tnke det som et andet Kongerige; kun det sorte Kullen i sin blaalige Taage siger mig at hist ude begynder et nordligt Klippeland. Hvor oplftende er det ikke at see en smuk Udsigt, og jeg troer ogsaa at den frste Grad i vor Lyksalighed efter Dden vil bestaae deri, at Aanden fri kan svinge sig fra den og see alt det Skjnne paa Jorden. I Anledning af Prinds Frederiks Forlovelse var Byen smukt illumineret, dog viste den sig forleden langt brillantere, da Kongen paa sin Tour til Jylland var der een Dag. Byens Hovedgade bar aldeles et sydligt Prg, saa man troede at vre i en italiensk By, hvor der skulde skee en hellig Procession: Alle Husene vare behngte med Krandse, ja nogle nsten dkkede med grnt; fra Gjenbo til Gjenbo havde man draget Guirlander over Gaden, eller Snore med Flag; paa flere Steder vare endogsaa smukke Ideer udfrte, Herskabet spiste paa Marienlyst, og udenfor Slottet viste sig en stor Linedanser- og Beridertrup, som det var Enhver frit tilladt at see. De kan tro at det var et herligt Syn at see Terrasserne besatte med Tilskuere, lige fra det Nederste op til det verste, og rundt om i Trerne sadde Drenge og kladskede i Hnderne for Bajaz. -

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter