Dato: 23. september 1845
Fra: Ingeborg Christiane von Rosenørn   Til: Bernhard Severin Ingemann
Sprog: dansk.

S.T. Her Etatsraad Ingemann

Ridder af Danebrog og Vasa Ordenen

Hendes Majestæt Dronningen har befalet mig at tilkjendegive Dem, og ved De, Academiet, hendes Tak for det tilsendte Exemplar af Professor Hauchs Program til Festen paa Sorøe Academie, den 218de September, hvilket Hendes Majestæt med megen Interesse har gjennemlæst.

Sorgenfri d. 23de Septbr. 1845

J. C. v. Rosenørn

See dette var nu den officielle Deel af min Skrivelse, qua Overhofmesterinde. Nu vilde De tilade mig privatim at tilføie min hjertelige Tak for Deres venskabelige Brev saavelsom for det mig forundte Exemplar af det interessante Program. Det vilde endnu have glædet mig mere at læse, dersom vor gode Ven Hauch ikke strax i Indledningen havde fortalt, at han ikke deelte min Anskuelse af alle religiøse Mythers fælles Oprindelse, fra den tidligste guddommelige Aabenbaring, gjennem Adam og hans gudfrygtie Afkom indtil Noah. Mig forekommer det saa uklart, at ene denne Forklaringsmaade fyldestgørende oplyser og begrunder den Overensstemmelse i alle Myther, der saa tydeligen reflecterer de eveige Sandheder gjennem alle menneskelige Tilsætningers og Forvanskningers Taage. Dette Under, at Noget er blevet staaende af Sandhed i alle Myther, er tilvisse mindre uforklarlig, end en tilfældig Overensstemmelse i blot menneskelige Synsmaader.

Jeg gad gjerne vide om De ikke i Grunde er af samme Tanker. - Meget har det glædet mig at erfare at Sorøes herlige Academie har faaet Tilladelse til at bestaae; jeg talte meget herom med Etaatsaad Rosenvinge, der boer i Lyngbye, og altsaa jevnlig besgøåer Sorgenfri. Det var mig ret paafaldenede, at han ikke kunde komme til den Erkjendelse,a t Acaemiets Virksomhed bedst kunde udvides til et større Antal Studerende, naar Concurrenzen gaves fri. Han vedblev sin Formening, at kun Faa vilde foretrække Sorøe for Kbhns. Universitæt; men jeg fik ingen fyldesgjørende Svar paa mit Spørgsmaal, hvorfor man dogi kke vilde gjøre Prøven. Heller ikke vilde hani ndrømmemig,a t et juridisk Facultet i Sorøe kunde faae tilstrækkelig Søgning, og at det vilde være til Held, især for de rige unge Arvinger, naar de kunde fuldende deres Studier i den fredelige lille Bye, hvor de vare i Sikkerhed for de forførende Adspredelser, som i Kjøbenhavn volde mange unge Menneskers Ulykke.

Jeg gratulerer Dem, at De nu snart er færdig med Revisionen af Deres Værker, og os, Deres begjerlige Lærsere, til det Haab at De atter faaer Frihed til at lytte til Deres Musas nye begeistrende Indskydelser. - Vi have læst her Hauchs "Slot ved Rhinen". Mon det virkelig skulde have været hans Hensigt at stille den arme Andersen et saa sørgeligt Prognosticon? Jeg kan ikke troe det, det ligner ikke Hauchs Godmodighed; men uheldigt træffer det, at han har taget saa mange Træk af en Personlighed, der saa let gjenkjendes, hvorved en, i mine Tanker, uretfærdig Paastand er kunnet blevet begrundet. Man har talt om at Hauch vilde gaae til Kiel som dansk Professor ved dder Universitæt; hvis det var saa, vilde det blive et Tab for Sorøe, og sikkert et føleligt Tab for Dem og Lucie i selskabelig Henseende. Endskjøndt jeg her, som De formener, har levet en meget behagelig Sommer, i al den Ro, som er mulig at finde ved et Hof, saa har jeg dog ikke faa Hindringer i mine selvvalgte Beskjeftigelser og dette er Grunden at jeg saa længe ikke har flagt Besøg ved Pennens Hjælp hos vores dyrebare Lucie. Et Par Ord vilde hun tillade mig heri at indlægge, idet jeg nu anbefaler mig hos Dem, kjære Herr Etatsraad, til vedvarende venskabelig Ihukommelse.

hengivenst

J. C. v. Rosenørn

Tekst fra: Brevveksling mellem B. S. Ingemann og Fru I. C. v. Rosenørn