Dato: 4. juni 1840
Fra: C. Molbech   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

[Censur: "En Comedie i det Grønne"

Hvorvidt Hr. Andersens Bessermachen er lykkedes ham, kan jeg ikke bedømme, da jeg aldrig, i hvor bekjendt og forslidt Stykket er, har seet: Skuespilleren mod sin Villie. At Hr. Andersen kalder denne en Vaudeville er kun Misbrug og Misforstaaelse af Navnet; og hr. Andersen forstaaer overhovedet slet ikke at skrive en dansk Vaudeville, saaledes som vi have faaet Anskuelse af denne dramatiske Genre ved Professor Heibergs Arbeider. Han troer at kunne gjøre Sagen klar ved i hver Scene een eller flere Gange at lade En eller Anden af Personerne synge et eller flere Vers til allehaande især renommerede Melodier af Operaer, men i Almindelighed er Virkningen heraf reent forfeilet. Imellem det musikalske og poetiske (eller upoetiske) Element er ingen Harmonie: eller Forfatteren frembringer i det Høieste en ironiserende Virkning, idet man hører en yndet Melodie anvendt paa en falsk Maade og for at vække Latter hos Tilsuere, der ikke have bedre musikalsk Smag end Hr. Andersen. Hvad denne omgjorte Comedie angaaer, da er min mening, at den - skjøndt rigtignok udstyret med enkelte Flauheder - vel kunde passere at spilles som Farce, ifald man trænger til en saadan.

4. Junii 1840

M.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost