Dato: 25. november 1826
Fra: Simon Sørensen Meisling   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

S. T.

Hr Etatsraad Collin.

Helsingør 25. Novbr. 1826.

Til Gjensvar paa D. Hvb.s meget ærede af 24de d. M. tillader jeg mig at fremsende følgende Bemærkninger.

Jeg har altid troet, at Pædagogen ligner Kunstneren idetmindste deri, at han fortsætter sin Dont bedst, naar Ingen seer ham med ængstelig Nøiagtighed paa Fingrene. Hvad der stundom gaaer noget maadeligt i Uger, ja Maaneder, udvikler sig, forbedres og lykkes ofte i kort Tid, naar Intet udefra virker til Skade. Tiden til Dimission nærmer sig efterhaanden, og kun et sygeligt forkjælet Væsen, eller Sladdersøstre - rimeligviis herfra Byen - ville undres over, at Alvor, men kun Alvor, maa i den Anledning forøges. Jeg troer endnu, at det - naar ikke Tankeløshed, og Dovenskab vilde lægge Hindringer iveien, vilde lykkes mig at føre ANDERSEN til det i den paa-ankede Attest belovede Maal, Artium om 2 Aar. Da han imidlertid i den sidste Tid ikke har været saa flittig som jeg ønskde det og som fornødent gjøres til et heldigt Examensudfald, da min Redelighed med Attestens Udsigende betvivles, da Klaffertanden ogsaa der i Selskaber skal angribe mig, medens jeg virkede med Omhu for hans Vel, da jeg skal nedslaae hans Mod og bibringe ham Sørgmod, saa overlader jeg gjerne en Værdigere hvad jeg har bibragt ANDERSEN og Æren af hans Dimission. Ved hans Bortgang skal jeg vederlægge det i nærværende Qvartal, som jeg har oppebaaret for meget, eftersom han har pleiet at betale forud, og jeg ønsker, at han hos Andre maa finde Alt hvad han troede at savne hos mig.

Med den sandeste Høiagtelse

og Ærbødighed

MEISLING .

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost