The Hans Christian Andersen Center

Dato: 15. oktober 1855
Fra: H.C. Andersen   Til: August Bournonville
Sprog: dansk.

Kjbenhavn den 15 October 1855

Kjre Ven

For en Ugestid siden kom jeg her til Byen og fandt hos Excellensen Collin dit kjrkomne hjertelige Brev, det var ikke sendt mig til Udlandet da man i de sidste fjorten Dage altid ventede jeg kom; tak for dit trofaste Sindelag der lyser fra hele denne Skrivelse og tak for jeres Meddelelse deri; det var min Bestemmelse at have tilbragt denne Vinter i Rom, men Choleraen som greb om sig i Norditalien, og isr i Florentz endnu er saa voldsom, bragte mig til at vende hjem til Danmark, skal jeg blive syg og de, da heller i Hjemmet end i et fremmed Land, som Italien dog er og bliver; nste Aar, om Gud vil, kan jeg jo flyve derhen under andre Omstndigheder. Min Reise-Flugt denne Sommer blev saaledes et Besg i Maxen ved Dresden, et Sted Du nu kjender af mit Livs Eventyr, dernst 14 Dages Ophold i Mnchen, [en rettet til:] et Besg i Wildbad, der ligger midt i Schwarzwalds Skov-Eensomhed, og hvor jeg levede sammen med Eduard Collin, der med sin Kone, som her brugte Badet, levede hyggeligt og godt, ogsaa Storhertugen af Weimar var her til min Glde, og jeg fandt det derfor hjemligt og godt i den stille, tause Natur; Edgar Collin havde jeg indbudt at flge med mig her hen og til et Besg i Schweitz og dette sidste nd vi ret under det deiligste Sommerveir, Bouquetten af det Hele der, var Opholdet paa Rigi, her var Solglands og Bjergluft; nede paa Vierwaldsttter Sen, ombord paa Dampskibet, hvor der var flere Danske blev Edgar Collin syg for mig, saa at vi maatte gaae i Land i Brunnen og dette gav Anledning til det Rygte i Kjbenhavn at jeg var blevet syg, ja tilsidst hede det at jeg var dd der af Cholera, Rygtet var mrkeligt udbredt, og uagtet man hos Collins strkt betvivlede det, bleve de alle bedrvede og forstemte; paa Hjemtouren fik jeg i Heilbrun virkelig et lille Tilflde beslgtet med Cholerine, men det var snart overstaaet, siden var jeg hos gode Venner i Weimar, hvor jeg fik bragt istand at Hartmanns Opera "Liden Kirsten" nu om to Maaneder kommer der paa Theatret, og altsaa en Musik af ham endelig bliver kjendt i / Udlandet. Paa det hjerteligste er jeg blevet modtaget her hjemme og fra alle Folk, der have lst "Mit Livs Eventyr" modtager jeg skrifdigt og mundtligt, de venligste Taksigelser; ogsaa Du og din kjre Kreds har syntes godt om denne Bog og din Udtalelse derom i Brevet har srdeles gldet mig. Det er mig dernst saa kjrt at see den vrdige, rigtige og rolige Maade, Du tager det paa, hvad Resultat der endnu har viist sig i Wien ved Indfrelsen af dine Balletter; jeg er forvisset om at de bryde sig Bane, og troer at just de meest nordiske, et Folkesagn, Brudefrden i Hardanger o.s.v. vilde isr klare og grundfste din Ballet- Digtnings Betydning. Jeg har ogsaa hrt at senere, end dit Brev til mig er skrevet, har Du erholdt fortjent Glde og Erkjendelse ved Toreadoren og Napoli, siig mig lidt herom, naar Du, som jeg haaber, snart igjen skriver mig til!, ogsaa Julliette Price vil gaae seirende ud af Kampen, hun har saa megen Ynde, er saa gte jomfruelig, saa svvende og saa ung, det virkelige Skjnne vil og maa erkjendes; bring hende min rbdige hjertelige Hilsen. Jeg har overalt i Tydskland hvor jeg tale om det dygtige hjemme med Rette nvnt din Ballet og saa sagt at mueligt denne ikke strax vilde forstaaes og erkjendes i Wien men forudsat at den vilde hve sig i Folks Forstaaen, saa den fik en Omtale, som Jenny Lind vandt den, og dette er jeg forvisset om! derfor godt Mod, man maa ikke slippe sin gode Sag, saa slipper Gud heller ikke os! Hvad Du fortller mig om din Datters Fremskriden i Sangen, hendes Stemmes Klang og den rimelige Bane der aabnes for hende, glder mig usigeligt, jeg har fr for Dig selv udtalt min Forundring over at Du ikke selv nok syntes at omtale, jeg tr ikke sige vurdere, denne Skat hun havde fra Gud! gid hun vre og blive af den Betydning i Kunsten jeg nsker og haaber hun er, hils hende meget og ligesaa min Ven Edmond, der maaskee nu lser min kun paa Tydsk. Da [ndret til, Du] i fjor reiste til Wien gav jeg Dig et Brev til Fru von. Gothe, hun var den Gang ikke der, har Du sagt mig, men nu veed jeg, af Snnen Walter, at hun er der, besg hende, hils hende fra mig, det er en hist elskvrdig, vennehuld Dame, som Du vil synes om og som har Aand og Hjerte til at skatte Dig, som Kunstner og Menneske. Din egen elskelige, velsignede Kone maa Du lade lse dette Brev, jeg rkker hende Haanden gjennem disse Linier, med Hilsen, Tak og inderlig Deeltagelse! - Her hjemme have vi for ieblikket fire Theatre, det ene, er et tydsk paa Vesterbroe, der har jeg ikke vret, Casino morer mig ikke! den som ene og alene holder det oppe er Schmidt og han er god og dygtig, det kongelige Theater er meer og meer i Tilbagegaaen, Hoftheatret derimod har Friskhed og Fremskriden, her er nsten ogsaa altid fuldt Huus og jeg har med stor Glde seet et Par Forestillinger der, hvori Wiehe, Hdt og Madam Nielsen isr udmrkede sig og de Andre srdeles smukt understttede. - I det kongelige Theater synes jeg at Ombygningen er meget god, men da man er blevet ved den gamle Belysning, sidder man i halv Mrke; Logernes Decorationer ere altfor overlssede og tunge, Digternes og Componisternes Portrtter see ud som Laag paa Snuusdaaser og Fortppet, der er en Gjengivelse af det ldre, Genier der drage et Forhng til side, er saa uskjnt, saa fortegnet, at der er sk;mdaleust; een Genius seer ud som han var pre fuld og holder sig krampagtigt ved Gardinet, en anden synes overkjrt eller at have vret under en Rulle, en tredje er komplet en Dukke, som Lemmerne sidde forkeert paa, kort sagt, alle de smaa Engle man seer rundt om i Byen paa Viintapperskildte og Tobaks Boutiquer kunde med Rette indgive Klage over at de ikke have faaet Plads inde i en Kunst-Anstalt, som Theatret er, de see dog alle menneskelige ud. - Balletten Faust saae jeg forleden, de Medvirkende gjorde deres vel, men Udstyrelsen, ja den var forfrdelig; Jomfru Eydrup der kommer som Genius ledsaget af Haabet havde et Par gamle Valkyrie-Vinger som der bestemt havde vret Rotter i, de vare temmeligt opdte, den skjnne Egn der oprulles for Faust og hvor han frste Gang seer Margrethe, var et Bagtppe der meer mindede om et Schack- eller Gnav-Bret, end om et Landskab; med nogen Phantasie kunde man maaskee drive det til at det var en Egn man saae i Dynd-Regn, her optraadte Margrethe i Dunkelhed, Gud ved hvor Faust kunde opdage hendes Salighed, der stod nede i Orkestret et Lys uden Skjrm, anbragt ved Harpespilleren, det generede mig svarligt og jeg nskede hele Tiden at det heller maatte komme op ved Bagtppet for at jeg kunde slippe og det [overstreget: heller] kaste lidt Lys paa Margrethe. Gade var fortrffelig! /

Jeg gaaer ivrigt ikke meget paa Comedie iaar, og tnker [overstreget: ret] at faae bestilt Noget denne Vinter; mine to smaa Stuer har jeg ret gjort mig hyggelige, jeg har kjbt mig Gulvtppe, faaet Vggene pyntede med gode Malerier og Tegninger, de sidste har jeg taget fra mit Album hvori jeg gjemte en Deel; Buster, Statuetter, Blomster og Grnt mangle ikke, og det er saaledes blevet meget hjemligt, jeg sidder der med Fornielse; af nye Bger veed jeg kun at nvne for Dig Ingemanns seneste Vrk: Tankebreve fra en Afdd", det er en versificeret Skildring af Mellemtilstanden fra Dds ieblikket til Salighed, Grund-Acchorden minder om Baggesen, men der er naturligviis en alvorligere Hovedstreng gjennem det Heles Indre. Efteraaret har nu indfundet sig, de sidste Dage vare med Slud og Kulde, Regnen skyller, Rendestenen lbe over og Gaderne bilde sig ind at de ligge ved Nilen idet de staae med feed Dynd. Eet Cholera-Tilflde har viist sig her for en 3 Uger siden, men senere, Gud vre lovet, hres her intet om samme, derimod har der i Nakskou vret tre eller fire Tilflde. I Wien tager jo Sygdommen daglig af, jeg vil haabe, at naar mit Brev kommer er den onde Gst reent borte. Excellensen Collin og hans Dttre sender Dig, din Kone og Datter mange venlige Hilsener, Alt der i Huset er, Gud skee Tak, ved det gode gamle. - Seer Du Venner af mig i Wien da bring dem min Hilsen. Julius Price gaaer det jo godt siig ham at det glder mig. Mit Brev er blevet noget langt, saa at Du vist maa lse det i Portioner, men Tanker, Ord og Tale lbe gjennem Pennen og fr man veed det er et heelt stort Papir beskrevet, gid at Du snart vilde gjre det samme, og at en [overstreget: gldelig] sludfuld Dag din Brevdue maatte bringe Solskin i Stuen! Lev hjertelig vel! Gud holde kjrligt sin Haand over Dig og dine, bliv frisk, glad og vel!

din trofast hengivne Ven

H. C. Andersen.

Til

Til Hr. Balletmester Bournonville.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 56, 24-25)

Kjbenhavn den 15 October 1855

Kjre Ven

For en Ugestid siden kom jeg her til Byen og fandt hos Excellensen Collin dit kjrkomne hjertelige Brev, det var ikke sendt mig til Udlandet da man i de sidste fjorten Dage altid ventede jeg kom; tak for dit trofaste Sindelag der lyser fra hele denne Skrivelse og tak for jeres Meddelelse deri; det var min Bestemmelse at have tilbragt denne Vinter i Rom, men Choleraen som greb om sig i Norditalien, og isr i Florentz endnu er saa voldsom, bragte mig til at vende hjem til Danmark, skal jeg blive syg og de, da heller i Hjemmet end i et fremmed Land, som Italien dog er og bliver; nste Aar, om Gud vil, kan jeg jo flyve derhen under andre Omstndigheder. Min Reise Flugt denne Sommer blev saaledes et Besg i Maxen ved Dresden, et Sted Du nu kjender af mit Livs Eventyr, dernst 14 Dages Ophold i Mnchen, en [rettet til: et] Besg i Wildbad, der ligger midt i Schwarzwalds Skov-Eensomhed, og hvor jeg levede sammen med Eduard Collin, der med sin Kone, som her brugte Badet, levede hyggeligt og godt, ogsaa Storhertugen af Weimar var her til min Glde, og jeg fandt det derfor hjemligt og godt i den stille, tause Natur; Edgar Collin havde jeg indbudt at flge med mig her hen og til et Besg i Schweitz og dette sidste nd vi ret under det deiligste Sommerveir, Bouquetten af det Hele der, var Opholdet paa Rigi, her var Solglands og Bjergluft; nede paa Vier-waldsttter Sen, ombord paa Dampskibet, hvor der var flere Danske blev Edgar Collin syg for mig, saa at vi maatte gaae i Land i Brunnen og dette gav Anledning til det Rygte i Kjbenhavn at jeg var blevet syg, ja tilsidst hede [sic] det at jeg var dd der af Cholera, Rygtet var mrkeligt udbrudt, og uagtet man hos Collins strkt betvivlede det, bleve de alle bedrvede og forstemte; paa Hjemtouren fik jeg i Heilbrun virkelig et lille Tilflde beslgtet med Cholerien [sic], men det var snart overstaaet, siden var jeg hos gode Venner i Weimar, hvor jeg fik bragt istand at Hartmanns Opera "Liden Kirsten" nu om to Maaneder kommer der paa Theatret, og altsaa en Musik af ham endelig bliver kjendt i Udlandet. Paa det hjerteligste er jeg blevet modtaget her hjemme og fra alle Folk, der have lst "Mit Livs Eventyr" modtager jeg skriftligt og mundtligt, de venligste Taksigelser; ogsaa Du og din kjre Kreds har syntes godt om denne Bog og din Udtalelse derom i Brevet har srdeles gldet mig. Det er mig dernst saa kjrt at see den vrdige, rigtige og rolige Maade, Du tager det paa, hvad Resultat der endnu har viist sig i Wien ved Indfrelsen af dine Balletter; jeg er forvisset om at de bryde sig Bane, og troer at just de meest nordiske, et Folkesagn, Brudefrden i Hardanger o.s.v. vilde isr klare og grundfste din Ballet- Digtnings Betydning. Jeg har ogsaa hrt at senere, end dit Brev til mig er skrevet, har Du erholdt fortjent Glde og Erkjendelse ved Toreadoren og Napoli, siig mig lidt herom, naar Du, som jeg haaber, snart igjen skriver mig til!, ogsaa Julliette Price vil gaae seirende ud af Kampen, hun har saa megen Ynde, er saa gte jomfruelig, saa svvende og saa ung, det virkelige Skjnne vil og maa erkjendes; bring hende min rbdige hjertelige Hilsen. Jeg har overalt i Tydskland hvor jeg tale om det dygtige hjemme med Rette nvnt din Ballet og saa sagt at mueligt denne ikke strax vilde forstaaes og erkjendes i Wien men forudsat at den vilde hve sig i Folks Forstaaen, saa den fik en Omtale, som Jenny Lind vandt den, og dette er jeg forvisset om! derfor godt Mod, man maa ikke slippe sin gode Sag, saa slipper Gud heller ikke os! Hvad Du fortller mig om din Datters Fremskriden i Sangen, hendes Stemmes Klang og den rimelige Bane der aabnes for hende, glder mig usigeligt, jeg har fr for Dig selv udtalt min Forundring over at Du ikke selv nok syntes at omtale, jeg tr ikke sige vurdere, denne Skat hun havde fra Gud! gid hun vre og blive af den Betydning i Kunsten jeg nsker og haaber hun er, hils hende meget og ligesaa min Ven Edmond, der maaskee nu lser min kun paa Tydsk. Da [ndret til, Du] i fjor reiste til Wien gav jeg Dig et Brev til Fru von. Gothe, hun var den Gang ikke der, har Du sagt mig, men nu veed jeg, af Snnen Walter, at hun er der, besg hende, hils hende fra mig, det er en hist elskvrdig, vennehuld Dame, som Du vil synes om og som har Aand og Hjerte til at skatte Dig, som Kunstner og Menneske. Din egen elskelige, velsignede Kone maa Du lade lse dette Brev, jeg rkker hende Haanden gjennem disse Linier, med Hilsen, Tak og inderlig Deeltagelse! - Her hjemme have vi for ieblikket fire Theatre, det ene, er et tydsk paa Vesterbroe, der har jeg ikke vret, Casino morer mig ikke! den som ene og alene holder det oppe er Schmidt og han er god og dygtig, det kongelige Theater er meer og meer i Tilbagegaaen, Hoftheatret derimod har Friskhed og Fremskriden, her er nsten ogsaa altid fuldt Huus og jeg har med stor Glde seet et Par Forestillinger der, hvori Wiehe, Hdt og Madam Nielsen isr udmrkede sig og de Andre srdeles smukt understttede. - I det kongelige Theater synes jeg at Ombygningen er meget god, men da man er blevet ved den gamle Belysning, sidder man i halv Mrke; Logernes Decorationer ere altfor overlssede og tunge, Digternes og Componisternes Portrtter see ud som Laag paa Snuusdaaser og Fortppet, der er en Gjengivelse af det ldre, Genier der drage et Forhng til side, er saa uskjnt, saa fortegnet, at der er skandaleust; een Genius seer ud som han var pre fuld og holder sig krampagtigt ved Gardinet, en anden synes overkjrt eller at have vret under en Rulle, en tredje er komplet en Dukke, som Lemmerne sidde forkeert paa, kort sagt, alle de smaa Engle man seer rundt om i Byen paa Viintapperskildte og Tobaks Boutiquer kunde med Rette indgive Klage over at de ikke have faaet Plads inde i en Kunst-Anstalt, som Theatret er, de see dog alle menneskelige ud. - Balletten Faust saae jeg forleden, de Medvirkende gjorde deres vel, men Udstyrelsen, ja den var forfrdelig; Jomfru Eydrup der kommer som Genius ledsaget af Haabet havde et Par gamle Valkyrie-Vinger som der bestemt havde vret Rotter i, de vare temmeligt opdte, den skjnne Egn der oprulles for Faust og hvor han frste Gang seer Margrethe, var et Bagtppe der meer mindede om et Schack- eller Garn-Bret, end om et Landskab; med nogen Phantasie kunde man maaskee drive det til at det var en Egn man saae i Dynd-Regn, her optraadte Margrethe i Dunkelhed, Gud ved hvor Faust kunde opdage hendes Deilighed, der stod nede i Orkestret et Lys uden Skjrm, anbragt ved Harpespilleren, det generede mig snarligt og jeg nskede hele Tiden at det heller maatte komme op ved Bagtppet for at jeg kunde slippe og det [overstreget: heller] kaste lidt Lys paa Margrethe. [Ludvig] Gade var fortrffelig! Jeg gaaer ivrigt ikke meget paa Comedie iaar, og tnker [overstreget: ret] at faae bestilt noget denne Vinter; mine to smaa Stuer har jeg ret gjort mig hyggelige, jeg har kjbt mig Gulvtppe, faaet Vggene pyntede med gode Malerier og Tegninger, de sidste har jeg taget fra mit Album hvori jeg gjemte en Deel; Buster, Statuetter, Blomster og Grnt mangle ikke, og det er saaledes blevet meget hjemligt, jeg sidder der med Fornielse; af nye Bger veed jeg kun at nvne for Dig Ingemanns seneste Vrk: "Tankebreve fra en Afdd", det er en versificeret Skildring af Mellemtilstanden fra Dds ieblikket til Salighed, Grund-Acchorden minder om Baggesen, men der er naturligviis en alvorligere Hovedstreng gjennem det Heles Indre. Efteraaret har nu indfundet sig, de sidste Dage vare med Slud og Kulde, Regnen skyller, Rendestenen lbe over og Gaderne bilde sig ind at de ligge ved Nilen idet de staae med sand Dynd. Et Cholera-Tilflde har viist sig her for en 3 Uger siden, men senere, Gud vre lovet, hres her intet om samme, derimod har der i Nakskou vret tre eller fire Tilflde. I Wien tager jo Sygdommen daglig af, jeg vil haabe, at naar mit Brev kommer er den onde Gst reent borte. Excellensen Collin og hans Dttre sender Dig, din Kone og Datter mange venlige Hilsener, alt der i Huset er, Gud skee Tak, ved det gode gamle. - Seer Du Venner af mig i Wien da bring dem min Hilsen. Julius Price gaaer det jo godt siig ham at det glder mig. Mit Brev er blevet noget langt, saa at Du vist maa lse det i Portioner, men Tanker, Ord og Tale lbe gjennem Pennen og fr man veed det er et heelt stort Papir beskrevet, gid at Du snart vilde gjre det samme, og at en [overstreget: gldelig] sludfuld Dag din Brevdue maatte bringe Solskin i Stuen! Lev hjertelig vel! Gud holde kjrligt sin Haand over Dig og dine, bliv frisk, glad og vel!

din trofast hengivne

Ven H. C. Andersen.

Til

Hr. Balletmester Bournonville.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter