The Hans Christian Andersen Center

Dato: 22. februar 1841
Fra: H.C. Andersen   Til: Helene Balling
Sprog: dansk.

Rom den 22. Februar 1841.

Kjre Fru Balling.

Lnge har det vret min Tanke at skrive Dem til, og et Brev til Dem gjlder da ogsaa Deres Moder og Sster; jeg veed De alle tre i det hyggelige Hjem mene mig det saa godt, altid have vret mine sande Venner og ville blive det. Dette er mit sidste Brev fra Rom, thi overmorgen tidlig Klokken 6 reiser jeg lnger Syd paa, nemlig til Neapel. De skal nu faae en kort Skizze af min Reise her til Rom, og saa tale vi senere om mit Ophold her og hvorledes det gestalter sig i mig og om mig. Paa Breitenburg i Holsten hos den elskvrdige Rantzau var jeg kun to Dage, men havde det fortrffeligt. I Hamborg hrte jeg den bermte Liszt, hvis Spil srdeles tiltalte min Phantasie, dog var jeg ikke opfyldt af ham. Frst da jeg senere i Mnchen hrte den ligesaa bermte Thalberg, fik Liszt en langt hiere Plads. Thalberg er vist mere corect, mere smagfuld, men neppe saa genial som Liszt. I Leipzig traf jeg sammen med Mendelsohn-Bartholdy, der har vret min Ven fr vi saae hinanden; han holder srdeles af mine Romaner og kom mig saa elskeligt imde. Jeg har i mit Album "en Sang uden Ord", som han componerede til mig. I Mnchen gjorde jeg ogsaa Lachners Bekjendtskab, han er ligesom Mendelsohn en Ven af min Musa og jeg havde en behagelig Modtagelse hos ham. Ja det maa jeg sige, hjemme har jeg aldrig fundet saa almindelig en Erkjendelse, ja det er nsten en Overvurderen af mine Evner, som i Tydskland. Jeg vidste nok jeg var lst og kjendt, men det har overgaaet mine histe Forventninger. I Danmark er mit sidste Stykke aldeles ddt hen, Ingen har vilde seet det, og som jeg hrer har Heiberg i sin nye Bog vret vittig paa min Bekostning; det er ellers neppe delt, da han veed jeg ikke kan faae Bogen at lse og altsaa ikke svare, fr det er en Sag, der er gammel. Men nok om det. Fra Norden blser det jo altid iiskoldt! I Mnchen havde jeg fri Plads i frste Etage hver Aften, kom meget omkring og blev indfrt i flere elskvrdige Familier. Som de interessanteste Puncter af hele Reisen, maa jeg imidlertid fremhve min Dampvogns Reise paa Jernbanen mellem Magdeburg og Leipsig, det er 16 Miil og disse kjrte vi paa 3 1/4 Time. Det var som en Flugt med Fuglene. Den ene By rykkede den anden nrmere! Gjenstandene tt ved joge forbi som et snurrende Rokkehjul, og dog havde hele Farten intet ubehageligt; jeg kunde lse men fr jeg fik en halv Side lst, var vi altid ved en ny Stad. O, det er just en Flugt jeg ynder! - Dernst maa jeg fremhve min Reise over Alperne. Jeg gik den 5. December over Brenner, det hieste Punct, det var Fuldmaane, Alt indhyllet i Snee og vi kjrte neppe en halv Alen fra den dybe, mrke Afgrund, hvor nede jeg kun fandt mrk Nat. Kulden var ellers meget stor, men da jeg Dagen efter rullede ned paa italiensk Side, skinnede Solen varm, og alle Trerne bare endnu deres Lv. Jeg var ellers alene. Holst var blevet i Mnchen! jeg var lidende, i det jeg ved Afreisen (i Mnchen) blev stdt ind i iet med en Stang saa Blodet fld og jeg hele Tyrol igjennem maatte idelig bade iet, der endnu tre Uger efter var grnt og blaat. Reisen over Verona, Mantua og Bologna til Florents var mindre behagelig. Det var Regntid og jeg fik ikke behageligt Selskab. Frst i Florents flte jeg mig hyggelig. Efter et Par Dages Ophold her tog jeg Veien over Perugia til Rom og havde da det Eventyr, at Veturinen, som kjrte for os, satte sig een Dag imod at fre os derhen hvor vi skulle eftersom det blev mrk, og Veien vi skulle passere var usikker. Vi maatte da, netop den Aften "Maurerpigen" blev opfrt frste Gang, hrer jeg, - overnatte i et delagt Kloster hos en skrkkelig Vertshuus Madame; jeg laae paa 3 Stole i Vrelse med en katolsk Prst; nste Dag maatte vi leie Soldater til at eskortere os, ubehageligst var imidlertid at vi havde i Selskab med os den utaaleligste Engelnder jeg endnu har kjendt, han gjordte sit til at Reisen blev endnu ubehageligere. Ved min Ankomst her til Rom grasserede endnu Kopper, Feber og mange andre Sygdomme, saa her var faae fremmede; jeg flttede ind i et stort, aldeles de Huus, hvor jeg, - paa en Kone nr, var eneste Menneske og det til for 14 Dage siden, da Holst kom, altsaa i 6 Uger boede jeg saa eensom at De neppe vilde have byttet med mig; hver Aften gjorde jeg mine Rundaer gjennem de tomme Stuer og slog Jernskudder for Drene. Vinteren der har varet over 5 Uger, har vret usdvanlig slem! Nat og Dag Skylregn, Torden og Lynild; een Nat Jordskjlv og Tiberen har staaet over sine Bredder, saa hele Jdeqvarteret stod under Vand. Jeg har kun en Kamin og Gulvet er Steen, De kan derfor tro her var koldt. Den ene Side af mig blev stegt, den anden frs og det uagtet jeg havde min Kappe paa den forfrosne Skulder. Aftnerne vare meget lange, thi hver Aften Klokken 6 var jeg hjemme og da aldeles ene. Landsmndene trffe kun sammen om Middagen, og af de 8 Theatrer her er, var kun Operaen det taaleligste, men hver Aften sang de kun den samme: Donizettis Marino Faliero. Jeg var to Gange; der blev pebet ved den mindste Feil. Da Prima Donna dde, raabte de Lykke paa Reisen, og jeg forsikkrer Dem, hun var ikke daarlig. Figurantinderne raabte de alle et Ol da de saae saa gamle ud, og ved Balletten skreeg hele Huset Uh! - ja De kan tro, det er et livligt Folkefrd, og dog ere de dvaske imod Neapolitanerne. Jeg har flere Gange seet Dronning Maria af Spanien, hun har meget tilflles med Fru Hartmann. Don Miguel har et blegfedt Ansigt, - men kulsorte lynende ine. Dronningen af Sardinien er her ogsaa i denne Tid! ja i de sidste Dage er her en Masse af Fremmede. Carnevalet trkker! Desuden er det nu Sommer. Alt er grnt! Grdepilene ere saa smukke og friske mellem de sorte Cypresser; Mandeltrerne blomstrer og udenfor Byen i Villaerne mylrer der med Anemoner og Violer. Jeg har i flere Dage gaaet med Ti-Stvler og hvide tynde Benklder; fattige Brn ere halvngne! o hvor Luften er frisk og mild. Folk spadserer om Aftenen i min Gade med Lys i Haanden og Kudskene have i det hieste Lyset i et Krmmerhuus.

Af Lucien Bonapartes Datter har jeg i Carnevallet faaet en Bouquet, som jeg gjemmer. Carnevalet begyndte her Lverdagen den 13de, det varede hver Dag fra 2 til 5 1/2 (Fredag og Sndag undtagen, da det er Festdage). Tnk Dem en Gade, mere end dobbelt saa lang som Gothersgaden, hvor alle Vinduer er opfyldt med Mennesker og draperet med rde Silketpper, nedenfor to Rkker Vogne med udkldte Folk og al den vrige Plads en sand Maskerade Sal. Den ene kaster med Blomster, den anden med hvide og rde Kalkkugler, ja tidt isr med dem, saa det er et heelt Hagelveir; af eiendommelige Masker var et heelt Dampskib med nydelige unge Piger som Matroser. En Vogn var forvandlet til en stor Contrabas og paa hver Streng med en Figur, et levende Menneske, der brummede Strengens Tone, medens to med en Vognstang, som Bue, spillede, Et Orgel, hvor der i hver Pibe sad en levende Kat, som de trak i Halen. Sidste Lverdag var de fleste Landsmnd udkldte; jeg skal have vret god, siger man, og jeg havde min Spads med mange kjrende Damer, af hvem jeg fik en Mngde Bouketter. Een vilde endelig have en Spanier ud af mig (jeg havde Maske og Costume), tilsidst forrede hun mig saa kolosal en Present af Kage at Pieroerne nr havde revet mig under Vognene for at faae den. Ellers maa jeg sige Dem, at her er en Tact hos selv de simpleste Folk, at enhver anstndig Pige kan vove sig ved Daglys hvor hen hun vil, naar hun har Maske paa. Nydelig [ere] isr ganske smaa Brn, udkldte som gamle Folk. [Piger] paa tre Aar har jeg seet i Fiskebeens Skjrt. Hunde [brer] sdvanligviis ogsaa denne Pynt.

Imorgen er det [den] sidste Dag og den ender med det morsomme Mocoli, hvilket De maaskee husker fra "Improvisatoren". I alle Theatrene kommer Folk i denne Tid i deres Maskeradeklder, Maske tr de ei bre. De unge Piger ere sdvanligviis her Piero; forleden var nsten hele frste Etage med qvindelige Pieroer og Arlequiner, de gjorde skrkkelig Sti midt under Stykket og dette var meget tragisk. Oppe i Galleriet sad en Karl i Dameklder, han draperede bestandig Logen med det forreste af sit Skjrt, saa det saa ud som han sad og reed paa Rkvrket. - For dog ogsaa at mlde fra Rom noget der ligner Kjbenhavnske Nyheder, om Forladelse! kan jeg da opvarte med en Forlovelse. Hofjgermester Bruuns Datter er her i Rom blevet forlovet med den unge Castenskjold, hvis Fader eier den store Gaard ved Slagelse. Holst reiser med mig til Neapel, jeg gaaer rimeligviis strax derfra til Palermo; hvad min videre Reise angaar, den jeg egentlig ansaae for Maalet, seer det srgeligt ud. Indtgten for de tre Aftener Maurerpigen gik, er ubetydelig og uden endnu at have 4 a 500 Species kan jeg ei komme til Constantinopel. Frst i Neapel vil jeg kunde vide, om mine Penge slaaer til at jeg kan naae Grkenland; hvis det er Tilfldet seer De mig, vil Gud, i September, ellers kommer jeg allerede hjem sidst i Mai, thi min Reise paa Sicilien vil tage slemt Huus med de Penge jeg har. - Vesuv skal ryge strk, mlder Aviserne; maaskee faaer jeg en Eruption endnu! De veed da, at der er styrtet et Bjerg ned i Nrheden af Neapel; at der ved Capua har vret Oversvmmelser! ja De kan troe, det rrer sig herude. Hvad De ellers har lst om de mange Overfald i Rom, da er neppe tredie Delen sandt! jeg har et Par Gange ved Midnat vandret ene i Gaderne og ikke en Kniv blinkede. "Algemeine Zeitung" har beskrevet det lidt for galt. Har De seet Louise Collin siden hun blev gift? Kun een Gang har hun skrevet mig til, dog jeg har jo ogsaa kun skrevet engang, hun har sin Lyksalighed at tnke paa og jeg har saa mange Breve at skrive.

Ingen er kjrligere og bedre til at skrive mig til end Conferentsraad Collin, havde jeg ikke ham, saa saae det lidt galt ud med Humeuret, dog det er godt.

Seer De Bredal, da hils ham fra mig, ogsaa Troels Lund, og enhver af vore flles Venner. Deres Moder og Sster er nu naturligviis No 1 med Hilsen! Dette Brev bruger 15 Dage hjem, De faaer det altsaa omtrent Fredag den 12 Marts, da er jeg, vil Gud, i Neapel eller maaskee paa Vandring op ad Vesuv eller seiler ind i den blaa Grotte. Hils nu smukt til hiere og venstre Jomfru Sanne, Fru Clementsen etc. og lad mig ved min Hjemkomst trffe Dem, Moder og Sster friske og glade; vil vor Herre jeg skal de ude, i Grunden var det maaskee det Bedste for mig, da mdes vi jo Alle paa den store Uddeligheds Reise. Lev vel!

Deres hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost