The Hans Christian Andersen Center

Dato: 18. juni 1873
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

No 2

Brunnen den 18 Juni 1873

Kjre Fru Melchior! De har lst mit Brev Nummer Eet fornummet min Forstemthed, den blev ikke hvet ved at naae Brunnen. Jeg havde fra Interlaken skrevet til Frken Agathe Aufdermauer som eier Hotellet i Brunnen, hende og hendes Familie gldede jeg mig saameget til at see; det er nu 8 a 10 Aar siden jeg var paa dette Sted og nd den allerstrste Opmrksomhed og Deeltagelse. Jeg haaber at gjenleve nogle af disse hensvundne Timer; Broderen Hoteleier Aufdermauer stod paa Broen da Dampskibet nrmede sig, kom mig venligt og hjerteligt imde. Jeg spurgte efter Agathe, hun havde jo faaet mit Brev og nu hrte jeg at hun var dd. Ved Juletid dde hun og havde tidt og ofte lige til de sidste Dage, sagt: "skal jeg dog aldrig [overstreget: faae] mere faae Hr Andersen at see!" - "Min Sster vilde have grdt af Glde, om hun havde levet og nu seet Dem!" Jeg blev meget bevget, De vil forstaae at ogsaa dette rystede mig og der gik henved en Time fr jeg igjen kunde komme i Ro. Bgh og jeg fik hver sit Vrelse ud til Sen. Alt var saa gammelt og kjendt og dog var Meget igjen saa nyt. De husker at fr holdt al Landevei op ved Brunnen, man maatte for at komme over St Gothardt, seile med Dampskib ned til Flelen, nu er en bred Vei, med Gallerier, som paa Simplon hugget fra Brunnen til Flelen og hit over den kneiser et nyt "Glion", her verst er et stort Hotel "Axenstein" hvor de bygge og boe i Skyerne. Ved min Ankomst til Brunnen fik jeg ikke frre end 9 Breve, mellem disse eet fra Dem, tusinde og atter tusinde Tak! sidst jeg skrev, var i Interlaken, der fra seilede vi til Giessbach hvor vi bleve i Hotellet hele to Dage og havde det deiligste Sommerveir, Bgetrerne stode i deres strste Pragt, Skovmrkerne duftede og der var den deiligste Mos paa Klippestenene; jeg veed jo hvor smukt og gjerne De benytter Mos-Planten og jeg lgger derfor en lille Samling herind i Brevet. Vi saae i to Aftener Vandfaldet illumineret, det vexlede i alle Regnbuesfarver, var et heelt Feeri. Sligt har Shakspear havt i Tankerne da han skrev sin Sommernatsdrm. I Brienz leiede jeg, temmeligt dyrt, en Vogn til at kjre i over Brnig; Veiret var magelst smukt, vi naaede Alpenach [Alpnach] og seilede derpaa til Luzern hvor vi fik Plads i Hotel Schweitzerhof. Veiret var mindre godt paa Farten her ned til Brunnen og mod Aften blste en Fhn. Hils Deres Mand og Brn, hils alle Kjre og lad, ind til videre, Breve til mig gaae her til Brunnen, poste restante. Bgh sender Hilsener og skriver snart til Dem. Hjerteligst

H.C. Andersen Mos-Planter fra Giessbach den [dato ikke indfjet]

Tekst fra: Niels Oxenvad