The Hans Christian Andersen Center

Dato: 5. juni 1869
Fra: Dorothea Melchior   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Rolighed d. 5te Juni 1869.

Min kjere Herr Etatsraad! Tak for Deres hjertelige, venlige Breve, som dog altid er nogen Erstatning for det uundgaaelige Savn af Deres mig altid saa kjere Besg. Jeg har paa ingen Maade Ret til at lee over Deres ngstelighed da jeg jo selv i et lignende Tilflde har skyet mine Venners Huus, hvor Skarlagensfeberen har vret Gjest, og er der jo ingen Grund til at udstte sig for Smitte, naar man har den ringeste Tro paa at man virkelig kan udstte sig derfor. - Naar jeg undtager at det virkelig forvolder mig Bekymring at jeg forelbig maa renoncere paa den Glde at have Dem som Gjest herude, og at denne lille Begivenhed har grebet ind i Deres velordnede Plan for Sommeren saa har jeg al Grund til at vre taknemmelig fordi Patienten befinder sig saa aldeles vel, han har ikke en eneste Gang havt Feber. Appetiten er upaaklagelig, Humeuret elskvrdigt; han morer sig fra Morgen til Aften med at lse og overrasker jeg ham engang imellem med et lille uventet Besg for at spille Dam med ham, er han henrykt og taknemmelig derfor. Annas Befindende er lidt op og ned i denne Tid, hun er i de sidste Dage bleven lidt forkjlet af det raakolde Veir. Idag lader det imidlertid til at Veiret dages og vilde det jo vre heldigt om vi maatte beholde hit Veir, til Festen, der idag vistnok vil samle det halve Kjbenhavn paa de mange forskjellige Forlystelses Steder. Hvor mon De er? Skulde De ikke faa isinde at tage ud til Eremitagen og hre Bille holde Tale, De kunde jo tage ud med Jernbanen og kunde vi da trffes hos Billes, hvor vi have lovet at drikke The i Aften, og som vilde blive henrykt ved at see Dem. Dersom De bestemte Dem dertil, da kunde De kjre hjem med os og skulde jeg da lade Dem kjre til Byen. Der behves ingen Svar herpaa, men De skulde dog bestemme Dem hertil, dersom Veiret er godt, thi der maa jo vre meget trist og kjedeligt i Byen og da bliver De let i daarligt Humeur og fanger Griller og det maa De ikke. - - - - De kan tro at jeg savnede Dem i Torsdags og det Samme var Tilfldet med de andre Gjester, der ei ret kunde forstaa at de vare stevnede til Rolighed paa denne Dag i Ugen uden at mde Dem. Selskabet bestod af Frken Caroc med Broder, Doctor Heiberg, Carl Andersen med Frue, Henriette Melchior. Frken Galschitt, Fru Trier, Johanne og Frken Blsberg, som bor hos hende i nogen Tid. - Jeg maa dog fortlle Dem at Johanne skal bo paa Landet ved Stranden ikke langt fra Henriques, og flytte de ud om 8 Dage. - Jeg aflagde igaar nogle Besg paa Strandveien og hilsede jeg ogsaa paa Therese der havde det godt; Deres lille Kjereste, bad jeg strax om at fjerne sig, da jeg ikke vilde udstte hende for min farlige Nrvrelse og saae Barnet ganske forundret paa den unaturlige Tante, der hilsede saa koldt paa hende. - Jeg tog derfra ud paa Klampenborg for at see til Fru Bille, der var livlig og munter og udbrd strax da hun saae mig: "Hvor det er deiligt at Du kommer, Du vil naturligviis kjre en Tour med mig i Din yndige Vogn". Det havde jeg ikke tnkt paa men her hjalp ingen "kjere Mo'er" hun sprang op i Vognen og fik Kudsken til at kjre os en deilig Tour igjennem Skoven og ad Ordrup tilbage til Anstalten. - Det glde(de) mig af Deres Brev at see at det passede godt for Fru Scavenius at modtage Dem og haaber jeg nu at De indretter Dem saaledes at De kan komme herud, saasnart Sygdommen er hvet, hvorom jeg naturligviis til den Tid skal underrette Dem om. - Grev Moltke har det desvrre ei godt, det generer ham at tale, og kan det da ei vre behageligt for Dem at besge ham paa Glorup. Jeg opgiver ikke personlig at hilse paa Dem forinden De reiser, og kommer De ikke herud, da kommer jeg en Dag i nste Uge ind og hilser paa Dem. Dersom der nu er nogle af Deres Sager, De nsker jeg skal opbevare for Dem, da veed De jo at jeg ganske er til Tjeneste og muligen var der et og andet jeg kunde vre Dem behjlpelig med fra Deres Hjem, De disponerer ganske over mig, det var jo muligt at jeg i huuslige Anliggender kunde give Dem et eller andet lille Raad. - - - Jeg nsker Dem nu til Lykke med Fuldendelsen af Deres "Levnet", som min Mand fortalte, nu var paa Veien til Amerika; jeg kan forstaa at det maa vre [en] tilfredsstillende Flelse for Dem at have et saadant Arbeide fra haanden, og tvivler jeg ei om at det vil blive lst med megen Interesse, dersom det nu var saa heldigt at det kunde blive godt oversat. De har vel hrt om Frken Ryans Forlovelse med den ene Treschow, Nu kommer den stakkels Rothe til at halte, da han har mistet sin ene (Trskoe) (Jeg vil blot lade Dem vide at jeg er en vrdig Sster til min Broder Martin.) Og nu kjere Etatsraad, har jeg aflagt et temmelig langt Besg, som det staaer Dem frit at afkorte; thi det er jo nsten meer end ubeskedent at jeg skulde vente at De ville gjennemlse det, skulde De imidlertid gjre det alligevel da modtag herved min venligste Hilsen og Forsikring om at det er med oprigtigt Savn, at jeg tnker paa i lngere Tid at skulle undvre at see Dem paa Rolighed. De kjere Brn takke for Hilsen og bede om at gjengjlde den. Med Hiagtelse ogVenskab forbliver jeg Deres hengivne

Dorothea Melchior

Tekst fra: Niels Oxenvad