The Hans Christian Andersen Center

Dato: 8. december 1840
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Mantua

den 8 December 1840

Reisen over Brenner var ikke slem; der var ikke meget Snee, men saare koldt. Karreet-Vinduerne frs aldeles til; Maanen skinnede klart og gav Afgrunden en uhyre Dybde; de sneebelagte Bjerge straalede mod den blaae Luft, som Slv Skyer og naar hist og her netop en Stjerne syntes at berre Fjeldryggen, saae det ud, som om det var et Fyr der stod paa Bjerget. I Botzen var alt mildere Klimat og der spiiste jeg de frste Druer; hele syd Tyrol, eller som det kaldes det italienske Tyrol viiste sig meget ngent, men Solen var varm som hos os i Mai; igaar Morges Klokken 4 kom jeg til Verona, men alt ved Porten havde jeg den Angest at Postilionen rullede afsted fr jeg kunde faae et Tegn for mit afleverede Pas. Paa Gjstgivergaarden i Verona, fik jeg et uhyggeligt stort Vrelse, med snderbrudt Steengulv, ingen Ild var at faae og Sengen var saa kold og klam, at uagtet jeg laae med mine Klder paa flte jeg det. Op ad Dagen saae jeg Scaligernes og Romeo-Julies Grave, var i Amphiteatret og efter at have betalt en ublu Regning, omtrent 3 Rdlr for en halv Dags Ophold, kjrte jeg med Veturin til Mantua , hvor jeg nu er ! jeg maa paa det bedste bryde i det italienske, ingen forstaae fransk eller Tydsk, jeg har seet Kirkerne og Virgils Plads, drevet om i de store Gader, hvor jeg hrer Folk sige: det er en Fremmet; i Nat kjrer jeg med den toskanske Cureer til Bologna; mit ie er nu strkt i Bedring, kun er det rundt om grsgrnt med en smuk mrkeblaa Kant. Fr i Rom hrer jeg intet fra Danmark, mit Stykkes Held vil afgjre hvorlangt jeg kan reise og hvor lnge; her seer ellers ud til allehaande Ting ! jeg troer ikke lnger paa Freden, efter alle de Anstalter der gjres hvor jeg kommer, overalt tales om Krig ! naa, Gud maa lede Sagerne for mig, jeg er nu engang langt ude, midt i det. Alt, hvad vi ei kan forhindre er en Bestemmelse af Forsynet.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost